Så det var med stor intresse jeg læste DBU’s nye oplæg til strategi for dansk børnefodbold da den landende i indbakke februar 2021. Og jeg kan da allerede nu afsløre at det på mange områder var god og inspirerende læsning.

En lidt dyster trend for dansk børne- og ungdomsfodbold.

Strategien tager do udgangspunkt i en lidt små-dyster situation i dansk fodbold, hvor ikke mindre end 12.000 børn har forladt fodbolden de seneste 6 år. En negativ udvikling som DBU slår fast skal vendes.

Ikke kun for tallets skyld – men hvis vi ikke er i stand til at skabe gode rammer for børnene, forældrene og de tilhørende frivillige de kommende år, risikerer vi at sætte en negativ spiral i gang, som kan få ødelæggende konsekvenser for fremtiden i dansk fodbold.

Strategien nævner også at det ofte er presset fra ambitiøse trænere og forældre, der skaber et misforstået fokus omkring børnefodbolden, og midt i deres ambitioner glemmer at børnefodbold ikke handler om elite eller bredde (eller opdelingen mellem de to ting) men frem for alt handler om fodbold for børn.

Det er derfor de centrale partner i dansk fodbold har lavet en samlet strategi som omfatter både piger og drenge, øst og vest, på tværs af elite og bredde.

Strategien for dansk børnefodbold

DBU har sat et mål for den nye strategi – og en fælles og samlet strategi for dansk børnefodbold skal sikre følgende:

• At vi altid sætter spilleren i centrum
• At vi genskaber tilliden i systemet.
• Alle vil det bedste for børnene og der er flere veje til målet
• At vi sikrer udvikling til alle spillere gennem et fleksibelt og mangfoldigt fodboldtilbud
• At vi styrker klubbernes børneafdelinger gennem en øget professionalisering, som kan understøtte frivilligheden
• At vi styrker vores børnesyn og fælles værdier, så fundamentet for dansk børnefodbold bliver stærkere end nogensinde

Kort sagt kan strategien formuleres i sætningen “Vi ønsker at skabe verdens bedste børnefodbold” – så overliggeren er sat højt, og vi må som trænere og klubber være parat til at tage både nye og større skridt hvis vi skal være #1 i verden !!

Holdninger og Handlinger udskiftes med DBU Børnesyn, rettigheder og børneløfter.

DBU melder ud af tiden er moden til at udfase Holdninger og Handlinger (se PDF om Holdninger og Handlinger her ->) – der er formuleret for snart 15 år siden – og sætte meget mere fokus på hvilke vilkår børn oplever i dag, og hvordan disse vilkår påvirker børns vaner og interesser pr. 2021.

DBU’s nye Børnesyn består af 12 rettigheder og 10 børneløfter inspireret dels af FN Børne- konventionen og dels af et EU-baseret forsk- ningsprojekt kaldet ICoachKids. Hvor FN’s børnekonvention beskriver barnets grund- læggende rettigheder som menneske, er børneløfterne handlingsanvisende for, hvordan børnetræneren og andre voksne pædagogisk arbejder med børnene i fodboldmæssige sammenhænge.

DBU definere målgruppen for denne strategi som – alle børn (som har interesse for fodbold) fra U6-U12, uanset om det er piger eller drenge, uanset om man er født i januar eller december og uanset, hvor man bor i Danmark.

Og DBU definere børnefodbold som – fodbold organiseret i klubber samt arenaerne skole, træning, kamp og fritid. Børnefodbold udvikler børn gennem leg, nysgerrighed og som bidrager til fællesskabet.

De 12 nye rettigheder i DBUs børnesyn:

1. Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
2. Udvikling på børnenes præmisser
3. Retten til fodbold og kvalificeret træning
4. Forældres ansvar
5. Retten til et godt børneliv
6. En del af noget større
7. Børn på dannelsesrejse
8. Retten til selv at vælge
9. Social sikkerhed
10. Ret til børneopdragelse
11. Periodisk tilsyn af trænings- og kampmiljøerne
12. Udførelse af DBU’s 10 børneløfter

Så hvad er de 10 nye børneløfter i dansk børnefodbold ?

• Vær børnefokuseret betyder, at jeg altid har den bedste interesse for børnene og lytter til dem. Jeg ved hvorfor, jeg gør, som jeg gør, og jeg ved, hvad der skal til for at inspirere børn. Jeg ved, at børnefodbold handler om børnenes udvikling og lyst, og hvad de har brug for, og ikke handler om de voksne. 
• Vær holistisk betyder, at jeg først og frem- mest vil understøtte og hjælpe børn med at udvikle sig ikke bare som fodboldspiller, men som hele mennesker.
• Vær inkluderende betyder, at jeg tager højde for, at børn har forskellige moti- vationer og forudsætninger. Jeg ved, at det, at være børnetræner er langt fra ”one-size-fit-all”. 
• Gør det sjovt og trygt betyder, at jeg ved at leg spiller en central rolle for børns nysgerrighed og lyst til at prøve og lære nyt. Jeg vil fokusere på legen, fordi det er børnenes nærmeste udviklingszone.
• Prioriterer kærligheden til fodbold over læring af fodbold betyder, at jeg ved at en meget lille andel af børnene bliver elitespiller, men at alle børn, der oplever glæde ved at spille fodbold i barndom- men, har potentialet til at blive sunde ak- tive unge og voksne, der fortsat har lyst til at spille fodbold.
• Hav fokus på de grundlæggende færdigheder betyder, at jeg ikke skal gå for meget op i de specifikke fodboldmæssige færdigheder. Det betyder, at jeg ved, at børn har brug for først at opøve de fun- damentale motoriske færdigheder og ligeledes, at de har behov for at lære det grundlæggende om boldbasis og hvordan man spiller holdboldspil, for at blive glim- rende boldspillere.
• Engagere forældre med anerkendelse betyder, at jeg ved, at forældre ikke er fjenden, men den største ressource, jeg råder over. Jeg ved, at forældre vil det bedste for deres børn, og det samme vil jeg som deres træner. Forældresamspil er nøgleordet og jeg ønsker, at forældre fortæller de gode historier om os. Fortælle at fodbold ikke handler om at få deres barn på et førstehold, men om at komme med i fællesskabet.
• Planlæg træning med progression betyder, at jeg tager børnespillerne med på en læringsrejse. Jeg ved, at alle børn har ret til udvikling og jeg har viden om, at børn udvikler sig i individuelle tempi.
• Brug forskellige metoder til at opnå læring betyder, at jeg ved at børn har præference for forskellige læringsstile og at børns udvikling sker i ryk individuelt og er en kompleks proces, som jeg ikke vil fremskynde for at opnå hurtige resultater.
• Brug konkurrence på en udviklende måde betyder, at jeg ved, at mit primære fokus er på legen og ikke på resultater og præsta- tion. For jeg ved, at legen er grundstenen i børns udvikling og læring. Når jeg indimel- lem gør brug af konkurrence til fodbold, er graden og atmosfæren omkring konkur- rencebrugen med afsæt i mit kendskab til børnegruppen og børnenes udviklingssta- dium og hensyntagen til deres behov. Jeg ved, at konkurrence kan være en fantas- tisk motivation og give sjove oplevelser, men kun, når jeg anvender konkurrence- midlet med udvikling og glæde for øjet

Flotte ord og flotte løfter, men samtidig også noget der kommer til at stille krav til alle os der arbejder med børn og unge i og omkring fodbolden i Danmark (fx trænere, klubledere, fodboldpædagoger etc.). Vi kommer alle til at arbejde med at inddrage børn på forskellige niveauer og til at differentiere vores træning og fodbold tilbud på en måde, så alle børn, der vil spille fodbold, får lige muligheder.

For klubberne stiller det yderligere krav til at sikre kompetente og uddannede trænere til alle børn, at sikre lige adgang til klubbens faciliteter og materialer.

Børn har ret til, at de ansvarlige voksne hjælper børn til at tro på sig selv, hjælper deres karaktertræk som livsmod. Opdragelse handler ikke kun om adfærdsregulering og disciplinering, men i allerhøjeste grad også om karakterdannelse som udvikles i et fællesskab med tydelige normer og struktur, som børn har ret til, at de voksne, der organiserer børnefodbold, påtager sig ansvaret for.

Fremtidens unge skal dyrke fodbolden på flere arenaer

I strategien prøver DBU også at sætte sig i spillernes sted og kigger 360 grader rundt og noterer fire steder, hvor de kan dyrke fodbolden. DBU definere fire nedenstående arenaer, hvor spilleren kan udøve sin fodbold:

• Kamp: Her tænkes på kampe i formelt klubregi
• Træning: Her tænkes på formel træning i klubregi
• Skole+: Her tænkes på organiseret fodboldaktiviteter i primært skole og SFO 
• Fritid: Her tænkes på alle, såvel organiseret som uorganiseret, fodboldaktiviteter i fritiden

I arenaen ”Kamp” drejer sig sig først og fremmest om at sikre passende kamptilbud til alle og at selve kampmiljøet bliver med udvikling og fastholdelse frem for resultat for øje.

I arenaen ”Træning” drejer det sig om at sikre et passende træningstilbud til alle – under løftet om at alle har ret til god træning ud fra det niveau den enkelte spiller er på og at det sker i et træningsmiljø med udvikling og fastholdelse for øje.

I den sammenhæng introducere DBU begrebet “2+1+1” som lyder som en spændende idé. Idéen går ud på at DBU anbefaler, at alle klubber i Danmark med børnefodbold tilbyder alle deres børnespillere et træningstilbud ud fra 2+1+1 modellen.

• 2 holdtræninger på eget hold, som danner grundlag for at blive tilbudt de andre træningstilbud.
• +1 træning på tværs af hold, køn, alder, niveau og/eller klub. Det kan være en særlig tekniktræning, det kan være en samarbejdstræning med andre klubber i området eller det kan være en anden form for specialtræning.
• Den første +1 er ikke nødvendigvis noget, klubben selv tilbyder, men den skal sikre, at det er et tilbud for alle klubbens spillere, som måtte have lyst til at træne mere end de 2 almindelige træninger med eget hold. Det kan evt. ske gennem ansættelsen af en ”klyngetræner”, som står for afviklingen af ekstratræning for spillerne fra en række klubber.
• +1 træning på børnenes præmisser. Den anden +1 træning skal være tilbudt og muliggjort af voksne, men skal foregå på børnenes helt egne præmisser uden voksenindblanding. Mere konkret kan det være, at en bane i klubben er åbnet og fyldt op med materialer af forskellig art. Der kan være sat forskellige banetyper op (små mål, større mål, 4 mål på en bane, pannabaner osv.), men herfra er det op til børnene selv at spille, lege og eksperimentere med bolden – uden at de voksne blander sig undervejs.

I arenaen ”Skole+” drejer det sig om at dyrke bevægelses udvikling og fodbold i både skole og børnehave. Have beskrevne fordbold forløb til idrætsundervisningen – og bruge de lange dage i skole og især SFO til at dyrke mere relevant bevægelse og fodbold i SFO timerne.

I arenaen ”Fritid” drejer det sig om at understøtte børn og unge i at få flere selvorganiserede fodboldtimer. Det er afgørende for ikke bare børnefodbolden men for hele dansk fodbold, at der gives mulighed for, at der kan komme flere selvorganiserede fodboldtimer i hverdagen for danske børn. Én mulighed er den beskrevne. under 2+1+1 i klubregi, hvor klubben stiller faciliteter og udstyr til rådighed, men det er i høj grad også noget, der skal løftes uden for klubberne. Der skal arbejdes for flere og bedre fodboldfaciliteter i byområder, ligesom det vil være oplagt at tænke ind i en app-løsning, hvor børnene kan arrangere at mødes, kan konkurrere mod hinanden i forskellige aktiviteter og kan uploade videoer af tricks, jongleringer, mål osv. En slags interaktiv fodboldplatform for selvorganiseret fodbold.

Fodboldtrænere spiller en nøglerolle i fremtidens børnefodbold

DBU anbefaler, at alle klubber sikrer sig, at der på hver årgang i klubben er mindst en træ- ner, som er uddannet børnefodboldtræner. En uddannet træner sikrer kvaliteten af det indhold, spillerne tilbydes. Desuden anbefaler vi, at der sikres minimum 1 træner pr. 8 spillere, så træningen kan opdeles i mindre grupper. Det sikrer, at alle børn bliver set og hørt og har kontakt med en voksen undervejs i træningen. Det handler om nærvær i mødet med barnet.

“Mindst 1 uddannet træner pr. årgang, og mindst 1 træner pr. 8 spillere!”

Udover et fokus på trænere har DBU defineret 6 lokomotiver der skal være med til at ‘trække’ den nye strategi mod at vi bliver #1 på området for børnefodbold. De 6 lokomotiver er:

• Uddanne flere trænere med C-licens samt eksperter i børnetræning
• Øge antallet af børneudviklingstrænere i klubberne
• Kvalitetssikring af klubber
• Opdatering og udvikling af ny ATK (aldersrelateret træningskoncept)
• Etablere samarbejde med potentielle kommuner om mere bevægelse i skole/SFO
• Udvikling af fodboldfestivals

Vil du læse mere om DBUs nye strategi for dansk børnefodbold – kan du finde den på nedenstående link:

https://www.dbu.dk/media/18738/020221_strategi_rapport_boernefodbold_final_x.pdf?fbclid=IwAR2NGNOcIUVtT7qTRrpEMS3-dfh4rZ72K6Q40LwRU25aW3Fv5pliNYvhZQg

Kender du til nogle af de tiltag som er nævnt i den nye strategi – eller har du allerede erfaringer med noget lignende fra din klub og træning – så smid en kommentar herunder og del gerne med alle os andre her på bloggen.

Banestørelse på 11-mandsbane i børne og ungdomsfodbold.

Her er de vigtigste målog dimensioner for 11-mandsbanen:

Bane: Længde = 105 meter – Bredde = 68 meter.

Straffesparksfelt: Længde = 40,32 meter – 16,5 meter.

Målfelt: Længde = 18,32 meter – 5,5 meter.

Straffesparksplet: 11 meter fra baglinjen.

Midtercirkel: Radius = 9,15 meter

Mål: Bredde = 7,32 meter – Højde = 2,44 meter

Men som trænere ude i bredde-klubber har vi også en “pligt” til at holde øje med når der dukker spillere op eller spillere der pludselig udvikler sig til et næste niveau – så vi kan sikre at disse også forsat bliver udfordret på rette hylde.

Og hvordan sikre vi at vi bare bliver “snydt” af en spiler der er fysisk udviklet hurtigere end sine alderssvarende kammerater.

Hvad bør vi kigge efter hos de unge spillere?

Kropslige kompetencer

Her kigger vi på, om motorikken er veludviklet. Kan spilleren kontrollere sine bevægelser og er hun/han hurtig på fødderne, hun/han stærk i muskulaturen osv. Mangler spilleren noget her kan der arbejdes med agility og fartlege samt alm stabilitetsøvelser.

Handligshurtighed

Her kigger vi på om spilleren er hurtig i sin reaktion med og uden bold. Spillet bliver hurtigere og hurtigere og det at træffe beslutninger og handle hurtigt er vigtigt. Det kan f.eks vise sig i fartlege hvor spilleren skal undvige, skifte retning, accelerere, decelerere osv. Det viser sig også i lege og spil hvor hun/han skal tænke hurtigt, forudsige situationer og være på forkant med udviklingen.

Involvering i fodboldspillet

Her kigger vi på, om spilleren deltager aktivt i spillet og om hun/han er hyppigt involveret i tacklinger, angreb, driblinger osv. På den måde udviser spilleren en interesse i spillet, og en forståelse for, at fodbold er en kontaktsport.

Vindermentalitet

Her kigger vi på, om spilleren er villig til at løbe ekstra meter i jagten på en bold eller en modspiller, eller om spilleren går ind i duellerne med en viljen til at erobre bolden. Det kan også være en spiller der verbalt kræver meget af sig selv eller sine holdkammerater, og som kæmper til slutfløjtet.

Flair for spillet

Endelig skal vi som trænere kigge efter om spilleren udviser fodboldtekniske færdigheder i form af driblinger, afleveringer, afslutninger, modtagelse af bolden mm. Det kan også være en spiller der bevæger sig naturlig med bolden ved fødderne.

Jeg har ingen spillere der kan alt det…

Det siger sig selv at der er meget langt imellem helt unge spillere der kan det hele af ovenstående. Men brug gerne disse punkter til at evaluere dine spillere og dit hold.

Er der et område som mange af dine spillere er udfordret på – så gør det til et tema i din periodeplan og sørg for at have det som et tema over en 3-4 ugers periode.

Har du enkelte spillere der har noget af ovenstående men haltet på andre områder så Overvej hvordan du bringer denne spiller i situationer hvor de arbejder med dette – enten ved de ugentlige træninger eller som noget individuelt selvtræning hvis spilleren har mod og lyst til dette.

1v1 og lignende: Betegnelse for småspil. Tallet angiver antallet af spillere pr. hold pr. kampøvelse.

Afslutningsspil: Når VI har bolden og forsøger at komme til en afslutning (målchance). Vore spillere søger muligheder for gennembrud og afslutning mod modstanders mål.

Agility: Mange- og forskelligartede bevægelser, primært rettet mod de store muskelgrupper, acceleration, opbremsning, retningsskifte, springe, dukke, rotere.

Aktivitetsbolden: Redskabet som kan hjælpe træneren med at organisere sin træning.

Angrebsåbninger: Faste spilmønstre og løbebaner, der især kendes fra håndbold, og som med fordel kan bruges i opbygningsspillet, når modstanderen er “på plads”, dvs. i forsvarsmæssig balance. Formålet med at bruge angrebsåbningerne er at “gå” fra opbygningsspil til afslutningsspil.

Banens bredde: På tværs af banen.

Banens dybde: På langs af banen.

Beherske: Kursisten/spilleren har dybtgående kendskab, og kender alle relevante detaljer.

Blokopdækning: Kompakt organisation, hvor vores spillere, når DE har bolden, placerer sig på banen i forhold til boldens og nærmeste medspillers placering.

Bolderobring: En aktion, hvor bolden erobres fra modstanderne enten ved at bryde boldbanen, eller ved at vinde bolden i en nærkamp.

Clearing: Spark eller headning ud af forsvarszonen.

Coaching: Coaching er at låse op for et menneskets potentiale til at maksimere sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Det er et spørgende princip, hvor ansvarlighed og bevidsthed er bærende elementer.

Differentiering af træningen: Individuel instruktion og træning ud fra de enkelte spilleres forskellige færdighedsniveau.

Dybde: Retning mod modspillernes mål. Typisk at man tilbyder sig frem i banen for at kunne komme til afslutningsspil.

Erobringsspil: Når DE har bolden og vi forsøger at erobre bolden (gennem pres). Den fase, hvor vore spilleres opgave er at erobre bolden fra modstanderne.

Fodboldkoordination: Rytmiske bevægelser med bolden. Finter, hvor der ikke dribles forbi – men hvor der skabes plads til at kunne.

Forfinte: Et løb eller en bevægelse, som søger at bringe en modstander i en dårlig placering og/eller forsvarsstilling.

Forsvar i balance: De har bolden! Vore spillere er placeret således, som vi ønsker det i forhold til bolden og modstanderne, med hensyn til antal spillere (numerisk) og placering på banen (positionelt).

Forsvar i ubalance: DE har bolden! Vore spillere er ikke placeret således som vi ønsker det i forhold til bolden og modstanderne, med hensyn til antal spillere (numerisk) og placering på banen (positionelt).

Forsvarsspil: DE har bolden! Den fase, hvor vore spilleres opgave er at forhindre modstanderne i at få afsluttet mod vores mål.

Formel træning : Træningen, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i kampsituationer, foregår som øvelser, der fremstår isoleret i forhold til det færdige spil. Fokus på udførslen ikke funktionen.

Funktionel træning: Træningen, der altid tager udgangspunkt i kampsituationer, foregår som spil eller som meget spilnære øvelser.

Første berøring: Spillerens første boldberøring, når han selv vil have den/de næste berøringer.

Gennembrud: VI har bolden! Den fase, hvor bolden af en eller flere af vore spillere bringes forbi en eller flere af modstandernes spillere / kæder.

Gribetrekanten: Den ”trekant” som målmandens hænder skal danne for at være hensigtsmæssig placeret i forhold til gribningen af en bold.

Handlingsplan: Er en plan, der opstiller nogle personlige mål og nogle konkrete indsatser, der skal til for at nå målene.

Højt pres: preslinien lægges ca. 16 meter fra deres mål, når DE har bolden.

Instruktionsmomenter: Opdeling af en instruktion i forskellige punkter for at lette overskueligheden. F.eks. opdeles instruktionen i halvtliggende vristspark i: Tilløbsvinkel, støttebenets placering, sparkebenets bevægelser og boldkontakten. På tilsvarende måde opdeles instruktionen af to spilleres defensive arbejde i forhold til én boldførende modspiller således: Nærmeste forsvarsspillers udgangsstilling, opbakkende spillers placering med hensyn til vinkel og afstand, kommunikation samt »rolleskiftet« i forbindelse med en afdribling af nærmeste forsvarsspiller.

Kompakt organisation: DE har bolden! Organisation af vore spillere, hvor afstanden mellem spillerne såvel i banens bredde som i banens dybde er kort og fastholdes kort.

Krydsløb: En offensiv handling, hvor to medspilleres løbebaner krydser hinanden for at skabe og udnytte frit område.

Koordinationstræning: Træning i samspillet af nerve- og muskelsystemet under bevægelse, så der iværksættes den rette bevægelse med den rette hastighed.

Kæder: Spillergrupper fordelt i forsvarskæden, midtbanekæden og angrebskæden.

Lavt pres: Preslinien lægges lavere end midterlinien, når DE har bolden.

Mandsopdækning: En opdækningsform hvor en spiller har ansvaret for at dække en bestemt modstander op.

Match op/ned: Træning op mod ældre årgange (eller træning med drenge for pigers vedkommende), eller ned mod yngre årgange. 25-50-25 princippet om udfordringer kontra beherske færdigheder.

Middelt pres: Preslinien lægges ca. 10 meter inde på deres halvdel, når DE har bolden.

Modløb: At løbe mod boldholderen når eget hold er i boldbesiddelse for derved at tilbyde sig som
afleveringsmulighed eller for at skabe et frit område.

Offensiv støtte: At placere sig i forhold til en medspiller med bold, så denne får en afleveringsmulighed bagud.

Omstilling: Når bolden skifter mellem hold. De handlinger, som spillere / holdet foretager i forbindelse med at bolden skifter fra VI til DE og fra DE til VI.

Opbakning: At dække det »farlige« område bagved ens medspiller(e).

Opbygningsspil: Vi har bolden! Vore spillere bevæger sig således, at bolden kan spilles i banens
dybde og bredde, medens mulighederne for afslutningsspil skabes.

Opdækning: At placere sig i forhold til en modstander, således at denne ikke kan spille bolden fremad, hvis han har den eller får den.

Overtalssituation: At være flere spillere end modstanderne på et begrænset område af banen.

Plyometrisk træning: Træningsform, hvor man udnytter en muskels forspænding til at udvikle kraft samt forbedre samspillet mellem de implicerede muskelgrupper. Springtræning er et eksempel på denne træningsform.

Pres: At angribe modstandernes boldholder for at erobre bolden, eller tvinge denne til en ufarlig aktion.

Preslinie: Den linie på tværs af banen, hvor vi vælger at starte vores pres på modstandernes boldholder.

Relationelle færdigheder: Færdigheder som to eller flere spillere besidder sammen. De er med til at gøre hinanden gode, fordi de hver især ved, hvad den anden vil gøre.

Returløb: Løb tilbage i forsvarsorganisationen efter boldtab, for at genoprette balance.

Sideforskydning: Defensiv handling, hvor holdet eller dele af holdet samtidigt bevæger sig i banens bredde.

Spillestil:De intentioner, strukturer og aktioner som aftales for vores opbygningsspil og afslutningsspil, når VI har bolden, og for vores erobringsspil og forsvarsspil, når DE har bolden.

Standardsituationer: Begyndelsesspark, målspark, frispark, straffespark, indkast, hjørnespark, samt hvis dommeren lader bolden falde »dommerkast«.

Stationstræning: Træning i mindre grupper. Spillerne inddeles tilfældigt eller ud fra andre parametre (niveau, relationer, position). Der roteres mellem stationer – enten med samme træner eller ny træner.

Støtte: At placere sig i forhold til bolden og en medspiller der presser, således at der kan forsøges en bolderobring, hvis modstanderen spiller eller dribler bolden fremad.

Timing: Koordinerede handlinger i forhold til bold, medspiller eller modspiller.

Visuel læring: Opfatte og huske på grundlag af synsindtryk.

Zoneopdækning: En opdækningsform hvor hver enkelt spiller har ansvaret for et bestemt område på banen, når modstanderne har bolden.

Og netop det er jo en opgave for os som trænere, at kunne forklare offside til vores børne- og ungdomsspillere – startende fra U13 når de begynder at blive introduceret til 11-mands fodbold. Her bliver det din opgave for dig at forklarer offside så hele dit hold af unge spillere kan forstå det.

Denne artikel er mit forsøg på at forklarer offside så klart og tydeligt som muligt.

Offside regler – helt simpelt

Hvis vi skal koge offside reglen ned til en sætning vil det være:

“En spiller er offside når hun/han er placeret bag linien af modstanderens forsvarsspillere før bolden spilles til hende/ham”

Selvfølgelig er der mere til reglen end det, men hvis du kan forklare dette til dine spillere er du godt på vej til at få dem til at forstå offside.

Vi har også haft stor gavn af at tale med vores piger om hvorfor offside reglen er opfundet – hvordan meningen med den er at forhindre dovne spillere eller fiskere at ligge at lure bag forsvaret og bare vente på en lang bold for at være alene med målmanden. Vi har talt om hvordan især én af vores modstanderen i de tidligere år altid bare havde en spiller liggende helt oppe – og hvor ‘irriterende’ det var når nu vi gerne ville spille fremad på banen og ikke bare ‘parkere’ vores forsvarsspillere. Den købte de med det samme og kunne straks huske situationer hvor vores modstander ville have været offsite.

Der er tre ting der skal være opfyldt for at en spille kan være offsite.

1. Den angribende spiller skal være på modstanderens banehalvdel (vi er stadig nogen der huske Preben Elkær mod Uruguay i ’86)
2. Den angribende spiller skal være tættere på mållinien end nogen af de forsvarende spillere.
3. Den angribende spiller skal være ‘i spil’ – så enten modtager af bolden eller på anden måde have indflydelse på spillet.

Vis dem hvordan offsite ser ud

Mange spiller forstå ting bedre hvis de kan visualisere det. Det gøres for nogle bedst ude på banen, mens andre har god gavn af at se tingene tegnet op.

Vi har haft god glæde af at bruge en simpel tegning som nedenstående sammen med den klassiske magnettavle til at tale om situationer – og lade spillerne svare på om der er offside eller ej.

Som ovenstående diagram viser, er den røde spiller tættest på blå-holds målmand offside, da han står bag linien ved den baggerste forsvarsspiller fra blå hold – i det øjeblik hvor bolden bliver spillet.

Selvfølgelig er det meget sværere at afgøre i rigtige fodboldkampe, da spillet er dynamisk og modstanderens forsvar ofte ikke står pænt på en linie. Lær dine spillere altid at orientere sig mod den baggerste spiller og ikke nødvendigvis deres direkte forsvarsspiller.

Når du starter på 11-mandsfodbold så start også med at spille med offside regler når I træner og spiller småspil, så dine spillere langsomt begynder at vende sig til reglerne – men også så reglen ikke bliver det alt afgørende. Dine spillere skal lære stadig at spille frit og turde løbe i dybden – men skal også lære at det ikke en skam at få dømt et par offside kendelser imod sig i løbet af en kamp (især pigespillere kan have en tendens til at tage det personligt og tungt hvis der bliver dømt kendelser mod dem).

TV2 har lavet en anden fin illustrativ forklaring af offside – den finder du her.

Forstå mere om offside

Når dine spillere forstår de simple principper omkring offside reglen, kan du bygge lidt på ved at forklare at der er undtagelser der er vigtige at kende.

For eksempel kan der ikke være offside i følgende situationer

• Direkte ved hjørnespark (hjælp dem dog til at forstå hvad der sker ved de korte varianter af hjørnespark)
• Direkte ved indkast (vigtigt for en forsvarsspiller at vide at bolden kan blive kastet henover dem til en spiller bag linien uden at hun/han dømmes offside)
• Direkte efter målspark.

Simpel øvelse til at undgå offside

Når dine spillere har fået godt styr på offside reglerne, kan du begynde at have fokus på hvordan der skal løbes for at undgå offsiden.

Træn og forklar at en spiller der i løb ikke har krydset forsvarslinien når bolden bliver spillet er ikke offside. Og angriberen kan nu s modtage bolden på den anden side af forsvarslininen og sprinte mod mål. Det kan være svært for nogle unge spillere at forstå, men vil være en stor fordel i jeres offensive spil når holdet begynder at forstå og se de muligheder dette giver i det fremadrettede spil.

Nedenstående pasningsøvelse er super god til netop at træne disse principper – og samtidig have fokus på at spilleren der skal modtage bolden holder øjenkontakt med spilleren der har bolden. Øvelsen kan bruges til både at træne den taktiske forståelse samt træning af timing imellem pasning og løb.

Rigtig god ‘offside’ træning til jer ude på banerne.

HUSK – har du andre gode eksempler på forklaring og træning af offside regler for ungdomsspillere – så skriv en kommentar herunder – eller send dit input til handberg7480@gmail.com så opdatere vi siden med dine gode tips.

Spilintelligens, intelligente spillere og de gode beslutninger…

Du kan downloade “Beslutningstræ” diagrammet som PDF dokument til dig selv, dine hjælpetrænere eller udlevere den næste gang du har dine spillere samlet til et fælles spillermøde. Klik på billedet herover for at hente PDF dokumentet.

Denne artikel bliver løbende holdt opdateret med gode og inspirerende podcast afsnit for os der træner ungdomsfodbold.
Du har sikkert en række podcast som du løbende lytter til, men ved også at der kan være lidt langt imellem afsnit der henvender sig direkte til ungdomsfodbolden.
Derfor er denne artikel skrevet – for at du let kan finde netop de afsnit der giver mest inspiration til ungdomsfodbolden.

1) Hvad kendetegner det gode børnemiljø?

Første podcast anbefaling til dig er fra Playmaker, del af Mediano familien af podcasts. I afsnittet kan du høre hvordan man sikrer høj kvalitet på alle niveau i dansk fodbold. Og hvordan man håndterer udfordringer som selektion, niveaudeling og relativ alders effekt.

Du finder afsnittet om det gode børnemiljø her:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mediano-lab/id1446648739?l=da&i=1000464673638

2) Fokus på kreativitet i fodbold

Lyt til denne podcast der har fokus på kreativitet i fodbold – med Poul Erik Andreasen og Ludvig Rasmussen. I fodboldens historie er der mange eksempler på den kreative 10’er – Roberto Baggio, Francesco Totti, Mesut Özil. Men rollen som kreativ fodboldspiller er under forandring og der findes efterhånden flere forskellige opfattelser af, hvad kreativitet egentlig er, når vi taler fodbold. Samtidig er kreative og spilintelligente spillere eftertragtede i nutidens fodbold.

Du finder afsnittet om kreativitet i fodbold her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/playmaker/id1498442120?l=da&i=1000478296774

3) Fra børnefodbold til Superliga

Lyt til FC Københavns Stefan Madsen, der på kort tid er gået fra børnefodbold i AB til 3F Superliga og Europa League i FC København. I dette interview fortæller FCK-assistenten om sin trænerkarriere, fodboldfilosofi og uddannelsesmæssige baggrund.

Undervejs i samtalen kommer han blandt andet ind på nogle af de nyeste tendenser i fodboldens udvikling, som optager ham meget, herunder spillerudvikling, handlingsstærke spillere og taktisk fleksibilitet, ligesom han giver et konkret indblik i specifikke træningsmetoder, brugen af data og arbejdet med virtual reality i FC København.

Du finder podcasten om rejsen fra børnefodbold til Superliga her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/m%C3%B8d-fc-k%C3%B8benhavns-stefan-madsen-fra-b%C3%B8rnefodbold-til/id1498442120?i=1000472979620&l=da

4) Relativ Alders Effekt

En podcast om hvordan vi i klubberne kan løse udfordringerne omkring relativ alders effekt. Faktum er, at hvis man er født i første eller andet kvartal, er der større sandsynlighed for, at man når langt som fodboldspiller, end hvis man er født i sidste kvartal.

Relativ Alders Effekt er ikke bare et tema i Danmark, men i en lang række lande, og det er en problematik, der bliver set med alvor på i talentudviklingsmiljøer over hele Europa. I denne podcast giver Anders Lange fra FC Københavns talentafdeling og Benjamin Ajslev fra FC Nordsjælland deres bud på hvordan der kan arbejdes med problematikken i klubben.

Lyt til Relativ Alders Effekt – hvordan kan klubberne løse problemet? her https://podcasts.apple.com/dk/podcast/playmaker/id1498442120?l=da&i=1000467322817

Skriv endelig til mig i kommentarfeltet herunder hvis du har gode podcast afsnit der kan inspirere andre ungdomsfodbold trænere i Danmark.

Hvad skal strategien være? Hvordan skal du være som træner for at få udviklet dine spillere mest muligt? Hvilken type træner skal jeg være så mine spillere træner og spiller kamp bedst muligt ?

Sandheden er…. der er ikke et svar på dette spørgsmål. For selv om logikken siger at der altid må være en optimal måde at udvikle dine spillere fra A til B (eller i fodbold burde vi måske sige fra B- til A-spillere) ja så er det ikke helt så simpelt.

For når det kommer til træning, udvikling og ledelse af dit hold, så er der altså ingen fast formel for hvad der er den bedste vej.

Hver trup af spillere er forskellige – forskellige spillere og forskelligt mix af spillertyper – derfor kræver det også forskellige tilgange som træner at få det bedst mulige ud af disse.

Den Belgiske landstræner Roberto Martinez har meget passende sagt det på denne måde:

“Your group could be players with an incredible work rate, or it could be a group of incredible talent but not a huge work rate… You could have players that have been damaged from previous experiences or players that are full of energy, full of bravery, full of dreams. Every group is different, and the quicker that you understand that group, the quicker you can affect that group. How you do it is down to its own particular moment.”

Så hvad gør du så ..? Hvordan tilpasser du dit træningstilbud og stil til sammensætningen af din trup?

Gør det til din #1 prioritet at forstå netop dine spillere – dem der udgør din trup. Forstå deres ønsker og hvad de synes gør fodbold til den sjoveste sport i verden.

Hvad synes de gør en træning god og hvad drømmer de om at blive bedre til med en fodbold.

Når du ved alt dette så er du klar til at beslutte hvordan din trup skal trænes. Forstå dine spillere og du har nøgle til at udvikle dem og fastholde dem i fodbolden som deres sport.

I en tidligere artikel har jeg delt hvordan vi i vores trup arbejder med spillersamtaler – her kan du læse hele artiklen om spillersamtaler. Du kan også hente arket vi bruger som spørgeramme og note-ark i vores samtaler med spillerne.

Du kan få adgang til spillersamtale-arket plus en række andre værktøjer og øvelser når du køber trænerpakken herunder for bare 57 kr (det er mindre end en lotto kupon):

Der er sikkert mange myter om det at være ungdomstræner i en fodboldklub. Nogle måske mere sande end andre.

Her kommer mit bud på 9 myter der hersker – men som ikke er sandheden om at være ungdoms fodboldtræner.

De 9 myter er:

1. Du skal selv have været en god spiller for at blive en god træner.
2. Du skal have fokus på at lave fysisk træning for børn
3. En god træner har fuld kontrol over sine spillere
4. Du skal fokusere på at vinde med taktiske oplæg frem for udvikling af spillere
5. Organiseret konkurrence giver succes
6. Dine spillere skal vælge en position på banen og specialisere sig så hurtigt som muligt.
7. En stor og stærk spiller er altid en talentfuld fodboldspiller.
8. Forældre til ungdomsspillere er altid fornuftige
9. Det tager mange år at blive en dygtig fodboldtræner

1. Du skal selv have været en god spiller for at blive en god træner

Som træner skal du først og fremmest være en god formidler og motivator. Du skal selvfølgelig have interesse og viden om det du skal formidle eller træne andre i – men det er en myte at du selv skal være dygtig til den sport du skal træne. Det er klart at jo højere niveau du skal træne jo mere viden skal du have.

Faktisk ser vi ofte eksempler på dygtige spillere som går træner vejen men simpelthen ikke evner at omsætte deres viden til god træning der passer i niveau til deres spillere. Typisk resultat er at voksen træning overføres direkte til unge hold uden at tage hensyn til deres alder og rette niveau.

Så hvad der kunne være en fordel (kendskab til fodbold og færdigheder med bilden) kan blive til en ulempe når det vigtigste er at udvikle og fastholde glæden ved fodbold hos børn og ungdomsspillere.

2. Du skal have fokus på at lave fysisk træning for børn

Nej. Når du træner børn og til dels også unge spillere skal dit fokus være på at bruge så meget tid som muligt med bolden. Det betyder ikke at du ikke kan være fysisk i din træning, men det er som en sidegevinst når du leger, spiller og arbejder med bolden. Lav små regler om at bevægelse fra en kegle til en anden altid foregår i løb eller tænk over hvad dine spillere skal gøre når de løber retur efter en afslutningsøvelse.

Når vi taler fysik hos børn og unge bør vi som fodboldtrænere have stort fokus på deres fysiske evner til at bevæge sig – mere end max puls og mælkesyre.

Brug agility øvelser og elementer i dine øvelser for at styrke dine spillers evne til at hoppe, ændre retning, holde balance mm.

Er du på bar bund ift agility så kan jeg varmt anbefale “ATI Trænermanualen” af Jan Hansen der kan købes hos SAXO – bare følg linket her: Køb “ATI trænermanualen” her (Klik).

Når dine spillere bliver lidt ældre kan du begynde at tænke fysik ind i din træning som stabilitets og styrke træning – med fokus på at hjælpe de unge spillere igennem voksealderen uden belastningsskader. Se en tidligere artikel jeg har skrevet om FIFA 11 øvelserne der kan bruges i opvarmning eller som små-øvelser mellem bold-øvelser.

3. En god træner har fuld kontrol over sine spillere

Ingen har patent på hvad der er den rigtige måde at være træner på. Men jeg vil til enhver tid foretrække at uddanne og udvikle spillere der selv evner at tænke og handle på banen og træffe beslutninger ( i min verden kloge spillere ) frem for spillere der kontrolleres af en person udenfor banen.

Jeg skal være den første til at erkende at jeg også kommunikere med mine spillere – både til træning og under kamp. Men jeg har som mål at jo mindre jeg siger ( og jo mindre mine spillere kommunikere internt ) jo bedre går det. Jeg bliver aldrig Playstation træner der forsøger at styrer mine spillere og deres løb fra sidelinien.

Og så har jeg en tommelfinger regel om ikke at tale til spilleren der har bolden – hun er travlt beskæftiget med at finde gode løsninger.

4. Du skal fokusere på at vinde med taktiske oplæg frem for udvikling af spillere

Generelt har jeg som børne og ungdomstræner ikke fokus på at vinde kampe…. det betyder ikke at jeg ikke gerne vil vinde – men for mig er udviklingen af spillerne langt vigtigere.

Slutproduktet af at have udviklet sine spillere og hold er naturligvis sejre – så jeg forholder mig til vores resultater men endnu mere på vores udviklingsområder.

Vi har små taktiske oplæg inden kamp – men kodeordet er små. En til tre punkter som vi som hold aftaler at vi gerne vil prøve i denne kamp. F.eks. Slippe bolden hurtigere ligesom til træning (kun 2 berøringer) eller i dag tæller vi afslutninger.

I stedet for længere taktiske oplæg tager jeg fat i nogle få spillere (evt forsvar eller angreb) og snakker specifikt med dem om de ting vi kan prøve af.

Min rolle under kampen er nu at se efter hvornår spillerne prøver at udfører de ting vi har fokus på og roser og støtter dem når jeg kan se at vi prøver det af i kampen.

5. Organiseret konkurrence giver succes

Som jeg i de tidligere punkter har skrevet er mit primære fokus som træner at fodboldspillere. Så for mig er udvikling af alle spillere til bedst mulig udnyttelse af deres evner lig med succes’s. Et vigtigt element for at udvikle alle er at kunne fastholde spillere så de bliver ved med at synes det er sjovt at gå til fodbold – og derfor er jeg meget opmærksom på hvordan vi bruger konkurrence.

Hos os taler vi om at vi er en trup med to hold (det har vi gjort siden U10). Pigerne er helt klar over at der er spillere der er bedre end andre – men at alle har plads i truppen. Og konkurrencen mellem pigerne om at være på de to niveau-delte hold har været et naturligt flow – hvor vi som trænere har haft god mulighed for at rotere imellem gruppen af mellem-niveau spillere så de hat kunne prøve kræfter med spillet på et niveau højere – men også givet plads til at være blandt de bedste på et lavere niveau.

Betyder det at vi ikke bruger konkurrence elementer. Overhovedet ikke. Konkurrencer er en del af vores træninger hvor vi oplever at intensiteten stiger hos spillerne når vi sætter noget på spil i en konkurrence. Det kan være stafet, belønninger, jonglerings konkurrence og straffespark, udfordring af trænere mm. Altsammen for at øge fokus og intensitet hos den enkelte spiller.

6. Dine spillere skal vælge en position på banen og specialisere sig så hurtigt som muligt.

Nej – lad endelig dine spillere prøve kræfter med så mange forskellige positioner som muligt. Gode fodboldspillere forstår rollerne og fordelingen af roller på hele holdet – især når vi taler 8-mands og 11-mands fodbold. Og når de forstår flere dele af spillet så forstår de også hvordan de kan træffe de bedste beslutninger i den rolle de selv har (lige nu).

Gælder dette også for vores målmænd?

Ja! Gode målmænd i dag skal være gode med fødderne og forstå hvordan de f.eks. kan spille sammen med forsvar og midtbanen.

Jeg ved fra mine spiller samtaler hvilke positioner mine spillere bedst kan lide at spille – den viden bruger jeg naturligvis. Både til at lade dem spille disse positioner, men også prøve nabo-positioner til disse så de kan prøve de opgaver som spillerne i positioner tæt på deres favorit position har.

Dette er først noget vi er begyndt at arbejde med målrettet da vi begyndte på 8-mands fodbold – og har bland andet brugt en rollebeskrivelse med spillerne.

Synes jeg selv at jeg er god til dette? Nej ikke god nok. Jeg arbejder med det men lidt for ofte er jeg endt i at vælge “de sikre” løsninger og placere spillere i roller som de er komfortable med og som jeg ved de kan løse. I den kommende sæson har jeg derfor sat som mål at der som minimum i hver halvleg skal være en spiller der prøves af i en uvant position – og så må det koste på resultatet.

7. En stor og stærk spiller er altid en talentfuld fodboldspiller.

Størrelse betyder noget – også i fodbold. Når vi som fodboldtræner har med børn og unge at gøre vil vi opleve vores spillere vokse i forskellige tempo og i ryk.

Når en U9 spiller pludselig er vokset fra sine kammerater eller måske har større søskende som de slås med i det daglige og derfor er mere fysiske end deres medspillere – så er der god sandsynlighed for at de også vil skille sig ud i fodboldspillet.

Spilleren som vi bare kan spille bolden hen til og som så bruser igennem modstandernes forsvar. Er det en god spiller? Ja for U9 holdet – men hvad nu når de andre (og modstanderen) indhenter dem på størrelsen.

Jeg har set det ske flere gange og har måtte arbejde med de tidlig fysiske spillere fordi de pludselig ikke længere er bedst og de ikke rigtig kan finde ud af hvad pokker der er sket.

Det må jo aldrig blive et problem at en spiller pga fysik er dominerende i en periode – men for os trænere er det vigtigt at holde fokus på at udvikle de store fysiske spillere på teknik og bevægelse så de ikke er kommet bagud på disse områder hvis/når kammeraterne indhenter dem på størrelsen.

Størrelse og fysik i de unge år er derfor ikke lig med talent – noget som vi først bør begynde at fokusere på senere i ungdomsårene.

8. Forældre til ungdomsspillere er altid fornuftige

Lad mig sige det med set samme – jeg har haft gode forældre på sidelinien. Og jeg tror at den primære årsag er at jeg har prioriteret kommunikation til både spillere og forældre højt. Grundlæggende (noget jeg har fra min leder erfaring i mit job) tror jeg på at klar og gennemsigtig kommunikation er fundament for godt samarbejde.

Sådan er det også med forældre. Vi som trænerteam og afdelingsleder fortæller hvad vi gør og hvorfor vi gør det. Vi er åbne for input og kommentarer og er der noget som forældre er uenige i er aftalen at vi tager dialogen udenfor træningsbanen og aldrig foran spillerne.

Og ja – det har været nødvendig lige at sige at coaching under kampe er kun fra trænere – men at alle er velkommen til at komme med positive kommentarer.

Og husk så – forældre er forældre. De vil derfor altid have mere fokus på deres eget barn end hele holdet. Det tror jeg er en naturkræft som vi ikke kan lave om på.

Oplever du forældre med særlig stort engagement så prøv at vurder om du kan bruge dem til noget omkring holdet. Målmands opvarmning inden kamp eller planlægning af socialt arrangement eller måske ligefrem en assistent træner til at hjælpe dig.

9. Det tager mange år at blive en dygtig fodboldtræner.

Nej – du kan sagtens være en god træner fra dag et. Vigtigst er at du træder ind på det rigtige niveau. Et niveau der passer til din viden og erfaring med at formidle. En anden mulighed er at starte ud som assistenttræner og dermed suge lidt trænererfaring til dig inden du selv står med det fulde ansvar.

Der er mange måder du kan arbejde med at blive – og blive ved med – at være en god træner for dine spillere (at læse denne artikel som et eksempel).

Du kan naturligvis tage kurser eller uddannelser hos DBU eller DGI. En anden rigtig god måde at suge erfaring til sig er at se andre trænere i aktion. Tag ned i klubben og se nogle af de andre drenge/pige trænere – der er helt sikkert god inspiration at hente.

Jeg har selv samlet en del erfaringer og værktøjer sammen i mine år som træner – og har nu besluttet at dele ud af dem på denne blog. Du kan også få adgang til mine planer, øvelser og værktøjer som jeg pt er ved at samle samme til en bog.

Men kan du ikke vente på at jeg får den gjort færdig – kan du allerede nu få adgang til mine dokumenter samlet i en dropbox folder for et beskeder beløb på 57kr. Klik på linket herunder gennemfør betaling og så modtager du et link til foldere – som hele tiden bliver fornyet med nyt materiale i takt med at jeg får det gjort klar.

Har du kommentarer eller tilføjelser til ovenstående myter – eller har du lyst til at tilføje et par ekstra myter til listen – så drop en kommentar herunder

God fornøjelse på træningsbanen.

[Er du landet her for at downloaded PDF guiden til roller i 4-4-2 spilsystem og hvordan den kan bruges til introducere ungdomspillere til 11-mands fodbold – så kan du springe artiklen over – og finde link til PDF i bunden af siden]

Lige nu er det ekstra spændende at være fodboldtræner for mine U13 piger. Vi er nemlig ved at at lave det ‘store’ skifte til 11-mands fodbold.

Masser af tanker og masser af spørgsmål hos pigerne til hvad og hvordan vi nu skulle spille fodbold – så vi besluttede at holde et spillermøde for på én gang at introducere pigerne til overgangen fra 8-mands til 11-mands fodbold.

Spilsystem og spikoncept

I trænergruppen har vi diskuteret meget hviklet system der vil være lettest for pigerne at forholde sig til i overgangsfasen – og hvilket system der vil passe til de spillere vi har og vores spilkoncept om at spille fremadrettet fodbold med kombinationsspil.

Vi landende på 4-4-2 som det system vi tror på vi bedst kan introducere til pigerne – da systemet på en del områder minder om måden vi har spillet 8-mands (2-4-1 med diamant på midnten).

Så med udgangspunkt i dette – lavende vi følgende beskrivelser for de enkelte roller på banen.

Målmand

Målmandens primære opgave er at forhindre modstanderen at score – og for at gøre dette skal hun/han være bevægelig og kunne tage hurtige beslutninger.

Målmanden skal bidrage som en medspiller til at holdet kan holde fast i bolden og altid være parat til at modtage bolden fra forsvaret og sætte den i spil igen – enten op gennem midten, kort til backs eller langt til en af de to kanter.

Målmanden skal kommunikere meget med sit forsvar og være styrende for alt hvad der sker i feltet foran mål – og komme hurtigt og stærkt ud fra målet og cleare eller sikre bolden. Når forsvaret skubber op skal målmanden følge med og ligge på kanten af feltet – klar til at løbe frem og cleare lange bolde der spilles dybt ned bag offside linjen

Stopper / Central Forsvar

De to centrale forsvarsspillere er styrmænd I holdets forsvar. De to skal arbejde hårdt for at undgå at modstanderen får mulighed for afslutning – ved at tackle og blokere skud.

Det centrale forsvar styrer offside linjen og kalder midtbane spillere retur I forsvar hvis modstanderen sender mange spillere frem I angreb.

De to spillere skal være gode til at læse spillet og bryde bolde der spilles frem mod modstanderens angreb. De to spillere fungere som et makkerpar hvor den ene bakker den anden op, når modstanderen presser på.

Når vi har bolden fungere de som støtte spillere for midtbanen – og søger at spille fremadrettede afleveringer.

Højre og Venstre Back

Tidligere var back’ens opgave næste kun at forsvare, men i dag deltager en back I høj grad I løb frem og tilbage på kanten, hvor de I samarbejde med kant-spilleren søger 2 mod 1 situationer og farlige indlæg I modstanderens felt – dog altid opmærksom på hvor meget plads de efterlader bag sig.

Back’en skal være løbestærk og gerne være god i sprint.

Som en del af forsvaret skal back’en forsvare imod modstanderens kant-spiller og forhindre at de kan slå indlæg ind i vores eget felt. Hvis modstanderens angribere lykkes med at gå forbi en central forsvarsspiller på ydersiden skal back’en hjælpe til og bakke op.

Back’en sikre bredden i forsvaret og skal være en spille-mulighed for både midtbane, central forsvar og målmand.

Højre og Venstre Kant

En stor del af det kreative ansvar i en 4-4-2 afhænger af kanterne. Det er deres opgave at udfordre modstanderens back’s for enten at slå indlæg ind i feltet (fladt eller højt) eller trække ind i banen og gå mod mål eller spille bolden skråt tilbage til afslutninger fra kanten af feltet.

Kanterne skal bruge deres driblinger og fart til at skabe farlige situationer – og er med deres løb bredt og dybt med til at skabe plads på midtbanen til de centrale midtbane spillere. Hvis kanterne søger mere ind i bane skaber det plads til at back’en kan kommer i overlap på ydersiden.

Kanterne kan også bruges til at den centrale midtbane spiller bolden i dybden gennem modstanderens forsvar – og kanterne burger deres fart til løbe bolden op og afslutte – eller spille bolden på tværs i feltet.

Central Midtbane

Den centrale midtbane skal arbejde godt sammen og kommunikere så de ved hvad hinanden gør.

Når vi har bolden skal midtbanen være: -Spilbar hele tiden -Spilfordeler til kanter og angribere -Udfordre 1:1 -Støtte spiller for den anden centrale midtbanespiller –

Når modstanderen har bolden skal midtbanen: -Dække området midt på banen -Klar til hurtigt genpres ved boldtab -Stå tæt sammen med den anden centrale midt og side forskyde ift bolden

I den centrale rolle er midtbane der bestemmer og kontrollere spillet og om vi skal spille hurtigt fremad eller være mere kontrollerende på bolden. Hvis spillerne føler at de er ved at bliver overspillet skal de kalde kanterne tættere ind mod midten eller kalde angriberne længere ned for at modtage bolden.

Det er også midtbanens opgave at få kæderne til at hænge sammen så der ikke opstår store rum mellem kæderne som modstanderne kan spille og vende I uden pres.

Når modstanderen har bolden er det midtbanens opgave at tvinge modstanderne til at spille bredt ud over kanterne eller baglæns – og forhindre at de kan spille direkte ned mod mål.

Når vi har bolden skal de to centrale midtbane spillere konstant tilbyde sig så de kan modtage bolden – når den ene bevæger sig frem holder den anden sig lidt tilbage som støtte og spil-mulighed.

Den centrale midtbane søger at spille bolden frem mod angriberne – eller spille bolden gennem forsvarslinjen  eller hen over dem til ente angriber eller kanter.

Når kanterne udfordre skal den central midtbane søge positioner hvor de kan modtage bolden hvis kanten spiller skråt bagud og tage afslutning fra kanten af feltet.

Angriber

Den gode angriber er god til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Når vi har bolden skal angriberne være: -Målsøgende og sulten efter at score mål. -Altid placering omkring feltet når kant og midtbane udfordre -Altid klar på retur bolde og løse chancer –

Når modstanderen har bolden skal angriberne være: -Klar til hurtigt genpres ved boldtab -De er det første forsvar sammen med midtbanen -Trække med tilbage mod midtbanen, så kæderne står tæt sammen

Det er vigtigt at de to angribere lære hinanden godt at kende så de kan arbejde sammen om at lave mål.

Det er angribernes opgave at holde modstanderens forsvar beskæftiget ved at lave løb ned bag linjen, ved at søge ned I banen eller ud på kanterne for at indgå i spillet og dermed skabe uro i modstandernes forsvar.

Angribernes løb åbner også rum og muligheder for kanter og midtbanen til at føre bolden frem og komme til afslutninger på mål.

Når angriberne modtager bolden skal de være gode til at hold fast i den, sætte den i spil, udfordre den direkte modstander og ikke mindst afslutte på mål så snart muligheden byder sig.

Det er angribernes opgave at være i feltet når der laves indlæg fra kanterne og søge bolden. De to angribere sikre at der bade kan modtages forrest og bagerst i feltet.

Når modstanderen har bolden skal angriberne tvinge modstanderen til at spille bredt og forhindre direkte opspil gennem midten – på den måde bliver mulighederne mindre og kanterne kan gå i pres på modstanderens back’s.

Hvad skal man være god til ?

Vi talte os igennem de forskellige roller og sørgede for at involvere pigerne ved at stille masser af åbne spørgsmål som – hvad tror I man skal når vi har bolden ? og hvad tror I man skal når de andre har bolden ?

Spørgsmålet der kom tilbage oftest fra dem var “Hvad skal man være god til her ?”. Så med udgangspunkt i DBU’s Aldersrelateret træning gav vi dem et overblik over hvilke egeneskaber der er særligt vigtige for de enkelte roller på et fodboldhold, ift tekniske, taktiske, fysiske og mentale egenskaber.

…Og så er det ud på træningsbanen

Alle pigerne fik et printet eksemplar med hjem af siderne. De mest fodbold-interesseret ved vi har læst materialet igen – mens andre sikkert har gemt det væk. Og det er helt OK – for det vigtigste for os trænere er, at vi nu har noget vi kan henvise til når vi står ude på træningsbanen og arbejder.

Har I selv gjort noget for at lykkes med overgangen fra 8-mands til 11-mands fodbold, så del det gerne herunder, så vi alle kan hente inspiration til nuværende og fremtidige hold vi skal træne.

Har du lyst til at bruge vores materiale omkring 4-4-2 rollerne på 11-mands – så kan du downloade materialet som PDF fil her. Klik på PDF ikonet herunder:

God fonøjelse på træningsbanen – og smid gerne en kommentar hvis du har gode erfaringer du vil dele.