1v1 og lignende: Betegnelse for småspil. Tallet angiver antallet af spillere pr. hold pr. kampøvelse.

Afslutningsspil: Når VI har bolden og forsøger at komme til en afslutning (målchance). Vore spillere søger muligheder for gennembrud og afslutning mod modstanders mål.

Agility: Mange- og forskelligartede bevægelser, primært rettet mod de store muskelgrupper, acceleration, opbremsning, retningsskifte, springe, dukke, rotere.

Aktivitetsbolden: Redskabet som kan hjælpe træneren med at organisere sin træning.

Angrebsåbninger: Faste spilmønstre og løbebaner, der især kendes fra håndbold, og som med fordel kan bruges i opbygningsspillet, når modstanderen er “på plads”, dvs. i forsvarsmæssig balance. Formålet med at bruge angrebsåbningerne er at “gå” fra opbygningsspil til afslutningsspil.

Banens bredde: På tværs af banen.

Banens dybde: På langs af banen.

Beherske: Kursisten/spilleren har dybtgående kendskab, og kender alle relevante detaljer.

Blokopdækning: Kompakt organisation, hvor vores spillere, når DE har bolden, placerer sig på banen i forhold til boldens og nærmeste medspillers placering.

Bolderobring: En aktion, hvor bolden erobres fra modstanderne enten ved at bryde boldbanen, eller ved at vinde bolden i en nærkamp.

Clearing: Spark eller headning ud af forsvarszonen.

Coaching: Coaching er at låse op for et menneskets potentiale til at maksimere sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Det er et spørgende princip, hvor ansvarlighed og bevidsthed er bærende elementer.

Differentiering af træningen: Individuel instruktion og træning ud fra de enkelte spilleres forskellige færdighedsniveau.

Dybde: Retning mod modspillernes mål. Typisk at man tilbyder sig frem i banen for at kunne komme til afslutningsspil.

Erobringsspil: Når DE har bolden og vi forsøger at erobre bolden (gennem pres). Den fase, hvor vore spilleres opgave er at erobre bolden fra modstanderne.

Fodboldkoordination: Rytmiske bevægelser med bolden. Finter, hvor der ikke dribles forbi – men hvor der skabes plads til at kunne.

Forfinte: Et løb eller en bevægelse, som søger at bringe en modstander i en dårlig placering og/eller forsvarsstilling.

Forsvar i balance: De har bolden! Vore spillere er placeret således, som vi ønsker det i forhold til bolden og modstanderne, med hensyn til antal spillere (numerisk) og placering på banen (positionelt).

Forsvar i ubalance: DE har bolden! Vore spillere er ikke placeret således som vi ønsker det i forhold til bolden og modstanderne, med hensyn til antal spillere (numerisk) og placering på banen (positionelt).

Forsvarsspil: DE har bolden! Den fase, hvor vore spilleres opgave er at forhindre modstanderne i at få afsluttet mod vores mål.

Formel træning : Træningen, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i kampsituationer, foregår som øvelser, der fremstår isoleret i forhold til det færdige spil. Fokus på udførslen ikke funktionen.

Funktionel træning: Træningen, der altid tager udgangspunkt i kampsituationer, foregår som spil eller som meget spilnære øvelser.

Første berøring: Spillerens første boldberøring, når han selv vil have den/de næste berøringer.

Gennembrud: VI har bolden! Den fase, hvor bolden af en eller flere af vore spillere bringes forbi en eller flere af modstandernes spillere / kæder.

Gribetrekanten: Den ”trekant” som målmandens hænder skal danne for at være hensigtsmæssig placeret i forhold til gribningen af en bold.

Handlingsplan: Er en plan, der opstiller nogle personlige mål og nogle konkrete indsatser, der skal til for at nå målene.

Højt pres: preslinien lægges ca. 16 meter fra deres mål, når DE har bolden.

Instruktionsmomenter: Opdeling af en instruktion i forskellige punkter for at lette overskueligheden. F.eks. opdeles instruktionen i halvtliggende vristspark i: Tilløbsvinkel, støttebenets placering, sparkebenets bevægelser og boldkontakten. På tilsvarende måde opdeles instruktionen af to spilleres defensive arbejde i forhold til én boldførende modspiller således: Nærmeste forsvarsspillers udgangsstilling, opbakkende spillers placering med hensyn til vinkel og afstand, kommunikation samt »rolleskiftet« i forbindelse med en afdribling af nærmeste forsvarsspiller.

Kompakt organisation: DE har bolden! Organisation af vore spillere, hvor afstanden mellem spillerne såvel i banens bredde som i banens dybde er kort og fastholdes kort.

Krydsløb: En offensiv handling, hvor to medspilleres løbebaner krydser hinanden for at skabe og udnytte frit område.

Koordinationstræning: Træning i samspillet af nerve- og muskelsystemet under bevægelse, så der iværksættes den rette bevægelse med den rette hastighed.

Kæder: Spillergrupper fordelt i forsvarskæden, midtbanekæden og angrebskæden.

Lavt pres: Preslinien lægges lavere end midterlinien, når DE har bolden.

Mandsopdækning: En opdækningsform hvor en spiller har ansvaret for at dække en bestemt modstander op.

Match op/ned: Træning op mod ældre årgange (eller træning med drenge for pigers vedkommende), eller ned mod yngre årgange. 25-50-25 princippet om udfordringer kontra beherske færdigheder.

Middelt pres: Preslinien lægges ca. 10 meter inde på deres halvdel, når DE har bolden.

Modløb: At løbe mod boldholderen når eget hold er i boldbesiddelse for derved at tilbyde sig som
afleveringsmulighed eller for at skabe et frit område.

Offensiv støtte: At placere sig i forhold til en medspiller med bold, så denne får en afleveringsmulighed bagud.

Omstilling: Når bolden skifter mellem hold. De handlinger, som spillere / holdet foretager i forbindelse med at bolden skifter fra VI til DE og fra DE til VI.

Opbakning: At dække det »farlige« område bagved ens medspiller(e).

Opbygningsspil: Vi har bolden! Vore spillere bevæger sig således, at bolden kan spilles i banens
dybde og bredde, medens mulighederne for afslutningsspil skabes.

Opdækning: At placere sig i forhold til en modstander, således at denne ikke kan spille bolden fremad, hvis han har den eller får den.

Overtalssituation: At være flere spillere end modstanderne på et begrænset område af banen.

Plyometrisk træning: Træningsform, hvor man udnytter en muskels forspænding til at udvikle kraft samt forbedre samspillet mellem de implicerede muskelgrupper. Springtræning er et eksempel på denne træningsform.

Pres: At angribe modstandernes boldholder for at erobre bolden, eller tvinge denne til en ufarlig aktion.

Preslinie: Den linie på tværs af banen, hvor vi vælger at starte vores pres på modstandernes boldholder.

Relationelle færdigheder: Færdigheder som to eller flere spillere besidder sammen. De er med til at gøre hinanden gode, fordi de hver især ved, hvad den anden vil gøre.

Returløb: Løb tilbage i forsvarsorganisationen efter boldtab, for at genoprette balance.

Sideforskydning: Defensiv handling, hvor holdet eller dele af holdet samtidigt bevæger sig i banens bredde.

Spillestil:De intentioner, strukturer og aktioner som aftales for vores opbygningsspil og afslutningsspil, når VI har bolden, og for vores erobringsspil og forsvarsspil, når DE har bolden.

Standardsituationer: Begyndelsesspark, målspark, frispark, straffespark, indkast, hjørnespark, samt hvis dommeren lader bolden falde »dommerkast«.

Stationstræning: Træning i mindre grupper. Spillerne inddeles tilfældigt eller ud fra andre parametre (niveau, relationer, position). Der roteres mellem stationer – enten med samme træner eller ny træner.

Støtte: At placere sig i forhold til bolden og en medspiller der presser, således at der kan forsøges en bolderobring, hvis modstanderen spiller eller dribler bolden fremad.

Timing: Koordinerede handlinger i forhold til bold, medspiller eller modspiller.

Visuel læring: Opfatte og huske på grundlag af synsindtryk.

Zoneopdækning: En opdækningsform hvor hver enkelt spiller har ansvaret for et bestemt område på banen, når modstanderne har bolden.

Der er sikkert mange myter om det at være ungdomstræner i en fodboldklub. Nogle måske mere sande end andre.

Her kommer mit bud på 9 myter der hersker – men som ikke er sandheden om at være ungdoms fodboldtræner.

De 9 myter er:

1. Du skal selv have været en god spiller for at blive en god træner.
2. Du skal have fokus på at lave fysisk træning for børn
3. En god træner har fuld kontrol over sine spillere
4. Du skal fokusere på at vinde med taktiske oplæg frem for udvikling af spillere
5. Organiseret konkurrence giver succes
6. Dine spillere skal vælge en position på banen og specialisere sig så hurtigt som muligt.
7. En stor og stærk spiller er altid en talentfuld fodboldspiller.
8. Forældre til ungdomsspillere er altid fornuftige
9. Det tager mange år at blive en dygtig fodboldtræner

1. Du skal selv have været en god spiller for at blive en god træner

Som træner skal du først og fremmest være en god formidler og motivator. Du skal selvfølgelig have interesse og viden om det du skal formidle eller træne andre i – men det er en myte at du selv skal være dygtig til den sport du skal træne. Det er klart at jo højere niveau du skal træne jo mere viden skal du have.

Faktisk ser vi ofte eksempler på dygtige spillere som går træner vejen men simpelthen ikke evner at omsætte deres viden til god træning der passer i niveau til deres spillere. Typisk resultat er at voksen træning overføres direkte til unge hold uden at tage hensyn til deres alder og rette niveau.

Så hvad der kunne være en fordel (kendskab til fodbold og færdigheder med bilden) kan blive til en ulempe når det vigtigste er at udvikle og fastholde glæden ved fodbold hos børn og ungdomsspillere.

2. Du skal have fokus på at lave fysisk træning for børn

Nej. Når du træner børn og til dels også unge spillere skal dit fokus være på at bruge så meget tid som muligt med bolden. Det betyder ikke at du ikke kan være fysisk i din træning, men det er som en sidegevinst når du leger, spiller og arbejder med bolden. Lav små regler om at bevægelse fra en kegle til en anden altid foregår i løb eller tænk over hvad dine spillere skal gøre når de løber retur efter en afslutningsøvelse.

Når vi taler fysik hos børn og unge bør vi som fodboldtrænere have stort fokus på deres fysiske evner til at bevæge sig – mere end max puls og mælkesyre.

Brug agility øvelser og elementer i dine øvelser for at styrke dine spillers evne til at hoppe, ændre retning, holde balance mm.

Er du på bar bund ift agility så kan jeg varmt anbefale “ATI Trænermanualen” af Jan Hansen der kan købes hos SAXO – bare følg linket her: Køb “ATI trænermanualen” her (Klik).

Når dine spillere bliver lidt ældre kan du begynde at tænke fysik ind i din træning som stabilitets og styrke træning – med fokus på at hjælpe de unge spillere igennem voksealderen uden belastningsskader. Se en tidligere artikel jeg har skrevet om FIFA 11 øvelserne der kan bruges i opvarmning eller som små-øvelser mellem bold-øvelser.

3. En god træner har fuld kontrol over sine spillere

Ingen har patent på hvad der er den rigtige måde at være træner på. Men jeg vil til enhver tid foretrække at uddanne og udvikle spillere der selv evner at tænke og handle på banen og træffe beslutninger ( i min verden kloge spillere ) frem for spillere der kontrolleres af en person udenfor banen.

Jeg skal være den første til at erkende at jeg også kommunikere med mine spillere – både til træning og under kamp. Men jeg har som mål at jo mindre jeg siger ( og jo mindre mine spillere kommunikere internt ) jo bedre går det. Jeg bliver aldrig Playstation træner der forsøger at styrer mine spillere og deres løb fra sidelinien.

Og så har jeg en tommelfinger regel om ikke at tale til spilleren der har bolden – hun er travlt beskæftiget med at finde gode løsninger.

4. Du skal fokusere på at vinde med taktiske oplæg frem for udvikling af spillere

Generelt har jeg som børne og ungdomstræner ikke fokus på at vinde kampe…. det betyder ikke at jeg ikke gerne vil vinde – men for mig er udviklingen af spillerne langt vigtigere.

Slutproduktet af at have udviklet sine spillere og hold er naturligvis sejre – så jeg forholder mig til vores resultater men endnu mere på vores udviklingsområder.

Vi har små taktiske oplæg inden kamp – men kodeordet er små. En til tre punkter som vi som hold aftaler at vi gerne vil prøve i denne kamp. F.eks. Slippe bolden hurtigere ligesom til træning (kun 2 berøringer) eller i dag tæller vi afslutninger.

I stedet for længere taktiske oplæg tager jeg fat i nogle få spillere (evt forsvar eller angreb) og snakker specifikt med dem om de ting vi kan prøve af.

Min rolle under kampen er nu at se efter hvornår spillerne prøver at udfører de ting vi har fokus på og roser og støtter dem når jeg kan se at vi prøver det af i kampen.

5. Organiseret konkurrence giver succes

Som jeg i de tidligere punkter har skrevet er mit primære fokus som træner at fodboldspillere. Så for mig er udvikling af alle spillere til bedst mulig udnyttelse af deres evner lig med succes’s. Et vigtigt element for at udvikle alle er at kunne fastholde spillere så de bliver ved med at synes det er sjovt at gå til fodbold – og derfor er jeg meget opmærksom på hvordan vi bruger konkurrence.

Hos os taler vi om at vi er en trup med to hold (det har vi gjort siden U10). Pigerne er helt klar over at der er spillere der er bedre end andre – men at alle har plads i truppen. Og konkurrencen mellem pigerne om at være på de to niveau-delte hold har været et naturligt flow – hvor vi som trænere har haft god mulighed for at rotere imellem gruppen af mellem-niveau spillere så de hat kunne prøve kræfter med spillet på et niveau højere – men også givet plads til at være blandt de bedste på et lavere niveau.

Betyder det at vi ikke bruger konkurrence elementer. Overhovedet ikke. Konkurrencer er en del af vores træninger hvor vi oplever at intensiteten stiger hos spillerne når vi sætter noget på spil i en konkurrence. Det kan være stafet, belønninger, jonglerings konkurrence og straffespark, udfordring af trænere mm. Altsammen for at øge fokus og intensitet hos den enkelte spiller.

6. Dine spillere skal vælge en position på banen og specialisere sig så hurtigt som muligt.

Nej – lad endelig dine spillere prøve kræfter med så mange forskellige positioner som muligt. Gode fodboldspillere forstår rollerne og fordelingen af roller på hele holdet – især når vi taler 8-mands og 11-mands fodbold. Og når de forstår flere dele af spillet så forstår de også hvordan de kan træffe de bedste beslutninger i den rolle de selv har (lige nu).

Gælder dette også for vores målmænd?

Ja! Gode målmænd i dag skal være gode med fødderne og forstå hvordan de f.eks. kan spille sammen med forsvar og midtbanen.

Jeg ved fra mine spiller samtaler hvilke positioner mine spillere bedst kan lide at spille – den viden bruger jeg naturligvis. Både til at lade dem spille disse positioner, men også prøve nabo-positioner til disse så de kan prøve de opgaver som spillerne i positioner tæt på deres favorit position har.

Dette er først noget vi er begyndt at arbejde med målrettet da vi begyndte på 8-mands fodbold – og har bland andet brugt en rollebeskrivelse med spillerne.

Synes jeg selv at jeg er god til dette? Nej ikke god nok. Jeg arbejder med det men lidt for ofte er jeg endt i at vælge “de sikre” løsninger og placere spillere i roller som de er komfortable med og som jeg ved de kan løse. I den kommende sæson har jeg derfor sat som mål at der som minimum i hver halvleg skal være en spiller der prøves af i en uvant position – og så må det koste på resultatet.

7. En stor og stærk spiller er altid en talentfuld fodboldspiller.

Størrelse betyder noget – også i fodbold. Når vi som fodboldtræner har med børn og unge at gøre vil vi opleve vores spillere vokse i forskellige tempo og i ryk.

Når en U9 spiller pludselig er vokset fra sine kammerater eller måske har større søskende som de slås med i det daglige og derfor er mere fysiske end deres medspillere – så er der god sandsynlighed for at de også vil skille sig ud i fodboldspillet.

Spilleren som vi bare kan spille bolden hen til og som så bruser igennem modstandernes forsvar. Er det en god spiller? Ja for U9 holdet – men hvad nu når de andre (og modstanderen) indhenter dem på størrelsen.

Jeg har set det ske flere gange og har måtte arbejde med de tidlig fysiske spillere fordi de pludselig ikke længere er bedst og de ikke rigtig kan finde ud af hvad pokker der er sket.

Det må jo aldrig blive et problem at en spiller pga fysik er dominerende i en periode – men for os trænere er det vigtigt at holde fokus på at udvikle de store fysiske spillere på teknik og bevægelse så de ikke er kommet bagud på disse områder hvis/når kammeraterne indhenter dem på størrelsen.

Størrelse og fysik i de unge år er derfor ikke lig med talent – noget som vi først bør begynde at fokusere på senere i ungdomsårene.

8. Forældre til ungdomsspillere er altid fornuftige

Lad mig sige det med set samme – jeg har haft gode forældre på sidelinien. Og jeg tror at den primære årsag er at jeg har prioriteret kommunikation til både spillere og forældre højt. Grundlæggende (noget jeg har fra min leder erfaring i mit job) tror jeg på at klar og gennemsigtig kommunikation er fundament for godt samarbejde.

Sådan er det også med forældre. Vi som trænerteam og afdelingsleder fortæller hvad vi gør og hvorfor vi gør det. Vi er åbne for input og kommentarer og er der noget som forældre er uenige i er aftalen at vi tager dialogen udenfor træningsbanen og aldrig foran spillerne.

Og ja – det har været nødvendig lige at sige at coaching under kampe er kun fra trænere – men at alle er velkommen til at komme med positive kommentarer.

Og husk så – forældre er forældre. De vil derfor altid have mere fokus på deres eget barn end hele holdet. Det tror jeg er en naturkræft som vi ikke kan lave om på.

Oplever du forældre med særlig stort engagement så prøv at vurder om du kan bruge dem til noget omkring holdet. Målmands opvarmning inden kamp eller planlægning af socialt arrangement eller måske ligefrem en assistent træner til at hjælpe dig.

9. Det tager mange år at blive en dygtig fodboldtræner.

Nej – du kan sagtens være en god træner fra dag et. Vigtigst er at du træder ind på det rigtige niveau. Et niveau der passer til din viden og erfaring med at formidle. En anden mulighed er at starte ud som assistenttræner og dermed suge lidt trænererfaring til dig inden du selv står med det fulde ansvar.

Der er mange måder du kan arbejde med at blive – og blive ved med – at være en god træner for dine spillere (at læse denne artikel som et eksempel).

Du kan naturligvis tage kurser eller uddannelser hos DBU eller DGI. En anden rigtig god måde at suge erfaring til sig er at se andre trænere i aktion. Tag ned i klubben og se nogle af de andre drenge/pige trænere – der er helt sikkert god inspiration at hente.

Jeg har selv samlet en del erfaringer og værktøjer sammen i mine år som træner – og har nu besluttet at dele ud af dem på denne blog. Du kan også få adgang til mine planer, øvelser og værktøjer som jeg pt er ved at samle samme til en bog.

Men kan du ikke vente på at jeg får den gjort færdig – kan du allerede nu få adgang til mine dokumenter samlet i en dropbox folder for et beskeder beløb på 57kr. Klik på linket herunder gennemfør betaling og så modtager du et link til foldere – som hele tiden bliver fornyet med nyt materiale i takt med at jeg får det gjort klar.

Har du kommentarer eller tilføjelser til ovenstående myter – eller har du lyst til at tilføje et par ekstra myter til listen – så drop en kommentar herunder

God fornøjelse på træningsbanen.

Vi trænere er så glade for nye spændende og fede øvelser… Er der noget bedre end når de planlagte øvelser spiller max til en træning? Men hvorfor var det nu lige at vi valgte de øvelser???

Den gode fodboldøvelse

Vi kender det nok alle sammen – at lede efter øvelser til en træning, så træningen både bliver sjov og spændende. Vigtige elementer for os der træner børn- og unge til fodbold. Og det er jo ikke svært at finde inspiration til øvelser – et par søgninger på Internettet (denne blog f.eks.) eller YouTube og det vælter frem med både spændende og avancerede fodboldøvelser.

Men er vi som trænere altid gode nok til at at få stillet helt skarpt på hvad det er vi vil med øvelserne? Hvad er det præcist at vi ønsker at vores spillere skal tage med hjem fra træningen og føle/vide at de er blevet dygtigere til ? Og husker vi at fortælle dem hvorfor det er vi laver netop denne øvelse?

Jeg skal være den første til at melde mig og sige at jeg i min tid som træner har taget mig selv i at evaluere en træning ud fra om øvelserne ‘kom til at køre’ – hvilket jo i sig selv aldrig bør være målet.

Glen’s fodbold proces

Som midtjyde og FC Midtjylland fan vil der altid være lidt ekstra opmærksomhed på en træner som Glen Riddersholm – også da han var træner i AGF. Her blev han hurtigt kendt (og måske berygtet) for at have fokus på processen. Og selv om folkene i AGF måske ikke havde helt den tålmodighed der skulle ift. Glen’s procesarbejde, så tror jeg stadig på at han har fat i noget.

Vi trænere bør se på vores hold – selv i børne- og ungdomsårene – som en del af en proces. En meget vigtig udviklingsproces, hvad enten udviklingen går efter at blive en af de helt dygtige fodboldspillere i Danmark eller at udvikle hele unge mennesker gennem sport og idræt. Vi bør som trænere involvere os i vores spilleres udvikling. Det vil opleves som meget motiverende for den enkelte spiller, men jeg tør også god vove pelsen og sige at det vil være ligeså motiverende for os som træner.

Vi skal vide hvor vi vil hen med vores fodboldtræning.

En proces uden retning er bare tilfældigheder. Så når vi som trænere skal lave vores træningsplanlægning kræver det altså at vi har gjort os nogle tanker om hvor vi gerne vil hen med vores spillere og vores hold. Hvor er det at vi gerne vil udvikle dem? Hvor har vi styrker der skal dyrkes? Og hvor har vi udviklingsområder som vi er nød til at løfte i niveau?

Når vi som trænere har et klart billede af det, så bliver det pludselig meget lettere at udvælge emner til de enkelte træninger som vi kan fokusere på. Det bliver lige pludselig meget let at kalde spillerne sammen når træningen starter og forklarer dem hvad der skal ske i dag, hvad det er vi træner og hvorfor. ….

En hver træningsøvelse bør max have 3-4 fokuspunkter. Dine spillere kan helt sikkert mestre en eller flere af dem fra start. Husk at rose dem for det de mestre og coach efterfølgende på de ting, som skal rettes – men ret endelig, træner vi det forkerte spilder vi tiden. Husk efterfølgende at rose spillerne igen, når bevægelse eller elementer i det vi træner forbedres.

Vores succes som træner ligger ikke i om spillerne kan øvelsen. Vi lykkes med vores overordnede mål (at udvikle den enkelte spiller) når vi har fokus på færdigheden og bevægelsen vi ønskede at træne med en bestemt øvelse. Kort sagt – øvelsen er midlet til at opnå et mål, ikke målet i sig selv. Det er langt mere vigtigt, at vores spillere kan de forskellig tekniske færdigheder, som der er fokus på – og det er derfor at vores planlægning af træningen i højere grad skal have fokus på hvilke 3-4 ting, som spillerne skal kunne mestre, når træningen er færdig. At øvelsen ikke er 100% i orden, er ikke så vigtig – en stærk træner er ikke øvelsestræner – men udviklingstræner.

Fodboldkampen den ultimative øvelse

”Vi spiller for at vinde”. Enig – det er grundkernen i sport og spil at vi skal forsøge at vinde. Men i børne- og ungdomsfodbold er der et højere mål end resultattavlen. Udvikling – det tror jeg egentlig der er bred enighed om i mange klubber og blandt os trænere.

Men måler vi vores udvikling gennem sejre i kampe, jo flere sejre jo mere har vi udviklet os….  er vi så virkelig udviklings orienteret – er det så ikke bare resultat fodbold pakket ind i lidt pæne udviklings-ord?

Hvis ikke vi måler vores kampe på andet end resultat, så bliver vi det vi måler, nemlig resultat orienteret – og kampene bliver ofte til ‘blinde pletter’ for det vigtigste – nemlig den forsatte udvikling af vores spillere og holdet. Mener vi det når vi siger at vi vil udvikle, så bør vi ikke vinde for at vinde – men i stedet måle på om vi lykkes med de ting, som vi har trænet på at blive dygtigere til. Vinder vi uden at anvende det vi har lært spillerne, så har vi vel bare spildt en masse gode træningstimer, set fra et udviklingsmæssigt perspektiv? Vi har vundet ja, men er vi blevet dygtigere og har vi udviklet spillerne?

Det er den udfordring jeg har givet mig selv om mit træner team for 2019. Vi skal blive bedre til at sætte ord på hvad det er for en udvikling vi er i gang med – og sætte konkrete målepunkter for vores kampe, så vi øver og måler hvor langt vi er kommet i den udvikling i den ultimative øvelse – det færdige spil som kampen er.

Vi vil være bedre til at sætte ord på dette, så vi kan dele de mål med både spillere og forældre og på den måde synliggøre at vi træner for at udvikle os.

For de fleste frivillige fodboldtrænere dækker trænerrollen over en bred vifte af opgaver, som alle skal løses af den samme person – nemlig træneren!

Men skulle du være én af den slags trænere der faktisk er blevet bidt af trænergerningen og måske lige frem har talent for at tage din trænerrolle et skridt videre, så er dette indlæg et forsøg på at kortlægge nogle af de forskellige muligheder der er som fodboldtræner.

Og hvem siger at det kun er SuperLiga klubber der har ret til specialiserede trænere? Hvorfor ikke bliver den bedste frivillige fysiske træner, den mest kompetente angrebstræner eller den mest successrige scout?

Her kommer der en oversigt over træner roller som du kan hente inspiration fra – måske er der et eller flere områder der har din interesse.

[beskrivelse af trænerrollerne kommer snart]

Cheftræner:

Assistenttræner:

Målmandstræner:

Fysisk træner:

Talent træner:

Teknisk træner:

Træner for standardsituationer:

Indkasttræner:

Lyt til Indkast Special – med indkasttræner i LFC, FCM og ACH Thomas Grønnemark fra Mediano Special i Podcasts. https://emea01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fitunes.apple.com%2Fdk%2Fpodcast%2Fmediano-special%2Fid1118913012%3Fl%3Dda%26mt%3D2%26i%3D1000420231322&data=02%7C01%7Cclaus.handberg%40lego.com%7C16bc7db5b43746c37c9d08d622292ab3%7C1d0635156cad41959486ea65df456faa%7C1%7C0%7C636733957542393320&sdata=5ZnNevhy0zhqBm4ZLkFdd4120anEs27DB5v3bnaul0Q%3D&reserved=0

Ungtræner:

Scout: