Så det var med stor intresse jeg læste DBU’s nye oplæg til strategi for dansk børnefodbold da den landende i indbakke februar 2021. Og jeg kan da allerede nu afsløre at det på mange områder var god og inspirerende læsning.

En lidt dyster trend for dansk børne- og ungdomsfodbold.

Strategien tager do udgangspunkt i en lidt små-dyster situation i dansk fodbold, hvor ikke mindre end 12.000 børn har forladt fodbolden de seneste 6 år. En negativ udvikling som DBU slår fast skal vendes.

Ikke kun for tallets skyld – men hvis vi ikke er i stand til at skabe gode rammer for børnene, forældrene og de tilhørende frivillige de kommende år, risikerer vi at sætte en negativ spiral i gang, som kan få ødelæggende konsekvenser for fremtiden i dansk fodbold.

Strategien nævner også at det ofte er presset fra ambitiøse trænere og forældre, der skaber et misforstået fokus omkring børnefodbolden, og midt i deres ambitioner glemmer at børnefodbold ikke handler om elite eller bredde (eller opdelingen mellem de to ting) men frem for alt handler om fodbold for børn.

Det er derfor de centrale partner i dansk fodbold har lavet en samlet strategi som omfatter både piger og drenge, øst og vest, på tværs af elite og bredde.

Strategien for dansk børnefodbold

DBU har sat et mål for den nye strategi – og en fælles og samlet strategi for dansk børnefodbold skal sikre følgende:

• At vi altid sætter spilleren i centrum
• At vi genskaber tilliden i systemet.
• Alle vil det bedste for børnene og der er flere veje til målet
• At vi sikrer udvikling til alle spillere gennem et fleksibelt og mangfoldigt fodboldtilbud
• At vi styrker klubbernes børneafdelinger gennem en øget professionalisering, som kan understøtte frivilligheden
• At vi styrker vores børnesyn og fælles værdier, så fundamentet for dansk børnefodbold bliver stærkere end nogensinde

Kort sagt kan strategien formuleres i sætningen “Vi ønsker at skabe verdens bedste børnefodbold” – så overliggeren er sat højt, og vi må som trænere og klubber være parat til at tage både nye og større skridt hvis vi skal være #1 i verden !!

Holdninger og Handlinger udskiftes med DBU Børnesyn, rettigheder og børneløfter.

DBU melder ud af tiden er moden til at udfase Holdninger og Handlinger (se PDF om Holdninger og Handlinger her ->) – der er formuleret for snart 15 år siden – og sætte meget mere fokus på hvilke vilkår børn oplever i dag, og hvordan disse vilkår påvirker børns vaner og interesser pr. 2021.

DBU’s nye Børnesyn består af 12 rettigheder og 10 børneløfter inspireret dels af FN Børne- konventionen og dels af et EU-baseret forsk- ningsprojekt kaldet ICoachKids. Hvor FN’s børnekonvention beskriver barnets grund- læggende rettigheder som menneske, er børneløfterne handlingsanvisende for, hvordan børnetræneren og andre voksne pædagogisk arbejder med børnene i fodboldmæssige sammenhænge.

DBU definere målgruppen for denne strategi som – alle børn (som har interesse for fodbold) fra U6-U12, uanset om det er piger eller drenge, uanset om man er født i januar eller december og uanset, hvor man bor i Danmark.

Og DBU definere børnefodbold som – fodbold organiseret i klubber samt arenaerne skole, træning, kamp og fritid. Børnefodbold udvikler børn gennem leg, nysgerrighed og som bidrager til fællesskabet.

De 12 nye rettigheder i DBUs børnesyn:

1. Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
2. Udvikling på børnenes præmisser
3. Retten til fodbold og kvalificeret træning
4. Forældres ansvar
5. Retten til et godt børneliv
6. En del af noget større
7. Børn på dannelsesrejse
8. Retten til selv at vælge
9. Social sikkerhed
10. Ret til børneopdragelse
11. Periodisk tilsyn af trænings- og kampmiljøerne
12. Udførelse af DBU’s 10 børneløfter

Så hvad er de 10 nye børneløfter i dansk børnefodbold ?

• Vær børnefokuseret betyder, at jeg altid har den bedste interesse for børnene og lytter til dem. Jeg ved hvorfor, jeg gør, som jeg gør, og jeg ved, hvad der skal til for at inspirere børn. Jeg ved, at børnefodbold handler om børnenes udvikling og lyst, og hvad de har brug for, og ikke handler om de voksne. 
• Vær holistisk betyder, at jeg først og frem- mest vil understøtte og hjælpe børn med at udvikle sig ikke bare som fodboldspiller, men som hele mennesker.
• Vær inkluderende betyder, at jeg tager højde for, at børn har forskellige moti- vationer og forudsætninger. Jeg ved, at det, at være børnetræner er langt fra ”one-size-fit-all”. 
• Gør det sjovt og trygt betyder, at jeg ved at leg spiller en central rolle for børns nysgerrighed og lyst til at prøve og lære nyt. Jeg vil fokusere på legen, fordi det er børnenes nærmeste udviklingszone.
• Prioriterer kærligheden til fodbold over læring af fodbold betyder, at jeg ved at en meget lille andel af børnene bliver elitespiller, men at alle børn, der oplever glæde ved at spille fodbold i barndom- men, har potentialet til at blive sunde ak- tive unge og voksne, der fortsat har lyst til at spille fodbold.
• Hav fokus på de grundlæggende færdigheder betyder, at jeg ikke skal gå for meget op i de specifikke fodboldmæssige færdigheder. Det betyder, at jeg ved, at børn har brug for først at opøve de fun- damentale motoriske færdigheder og ligeledes, at de har behov for at lære det grundlæggende om boldbasis og hvordan man spiller holdboldspil, for at blive glim- rende boldspillere.
• Engagere forældre med anerkendelse betyder, at jeg ved, at forældre ikke er fjenden, men den største ressource, jeg råder over. Jeg ved, at forældre vil det bedste for deres børn, og det samme vil jeg som deres træner. Forældresamspil er nøgleordet og jeg ønsker, at forældre fortæller de gode historier om os. Fortælle at fodbold ikke handler om at få deres barn på et førstehold, men om at komme med i fællesskabet.
• Planlæg træning med progression betyder, at jeg tager børnespillerne med på en læringsrejse. Jeg ved, at alle børn har ret til udvikling og jeg har viden om, at børn udvikler sig i individuelle tempi.
• Brug forskellige metoder til at opnå læring betyder, at jeg ved at børn har præference for forskellige læringsstile og at børns udvikling sker i ryk individuelt og er en kompleks proces, som jeg ikke vil fremskynde for at opnå hurtige resultater.
• Brug konkurrence på en udviklende måde betyder, at jeg ved, at mit primære fokus er på legen og ikke på resultater og præsta- tion. For jeg ved, at legen er grundstenen i børns udvikling og læring. Når jeg indimel- lem gør brug af konkurrence til fodbold, er graden og atmosfæren omkring konkur- rencebrugen med afsæt i mit kendskab til børnegruppen og børnenes udviklingssta- dium og hensyntagen til deres behov. Jeg ved, at konkurrence kan være en fantas- tisk motivation og give sjove oplevelser, men kun, når jeg anvender konkurrence- midlet med udvikling og glæde for øjet

Flotte ord og flotte løfter, men samtidig også noget der kommer til at stille krav til alle os der arbejder med børn og unge i og omkring fodbolden i Danmark (fx trænere, klubledere, fodboldpædagoger etc.). Vi kommer alle til at arbejde med at inddrage børn på forskellige niveauer og til at differentiere vores træning og fodbold tilbud på en måde, så alle børn, der vil spille fodbold, får lige muligheder.

For klubberne stiller det yderligere krav til at sikre kompetente og uddannede trænere til alle børn, at sikre lige adgang til klubbens faciliteter og materialer.

Børn har ret til, at de ansvarlige voksne hjælper børn til at tro på sig selv, hjælper deres karaktertræk som livsmod. Opdragelse handler ikke kun om adfærdsregulering og disciplinering, men i allerhøjeste grad også om karakterdannelse som udvikles i et fællesskab med tydelige normer og struktur, som børn har ret til, at de voksne, der organiserer børnefodbold, påtager sig ansvaret for.

Fremtidens unge skal dyrke fodbolden på flere arenaer

I strategien prøver DBU også at sætte sig i spillernes sted og kigger 360 grader rundt og noterer fire steder, hvor de kan dyrke fodbolden. DBU definere fire nedenstående arenaer, hvor spilleren kan udøve sin fodbold:

• Kamp: Her tænkes på kampe i formelt klubregi
• Træning: Her tænkes på formel træning i klubregi
• Skole+: Her tænkes på organiseret fodboldaktiviteter i primært skole og SFO 
• Fritid: Her tænkes på alle, såvel organiseret som uorganiseret, fodboldaktiviteter i fritiden

I arenaen ”Kamp” drejer sig sig først og fremmest om at sikre passende kamptilbud til alle og at selve kampmiljøet bliver med udvikling og fastholdelse frem for resultat for øje.

I arenaen ”Træning” drejer det sig om at sikre et passende træningstilbud til alle – under løftet om at alle har ret til god træning ud fra det niveau den enkelte spiller er på og at det sker i et træningsmiljø med udvikling og fastholdelse for øje.

I den sammenhæng introducere DBU begrebet “2+1+1” som lyder som en spændende idé. Idéen går ud på at DBU anbefaler, at alle klubber i Danmark med børnefodbold tilbyder alle deres børnespillere et træningstilbud ud fra 2+1+1 modellen.

• 2 holdtræninger på eget hold, som danner grundlag for at blive tilbudt de andre træningstilbud.
• +1 træning på tværs af hold, køn, alder, niveau og/eller klub. Det kan være en særlig tekniktræning, det kan være en samarbejdstræning med andre klubber i området eller det kan være en anden form for specialtræning.
• Den første +1 er ikke nødvendigvis noget, klubben selv tilbyder, men den skal sikre, at det er et tilbud for alle klubbens spillere, som måtte have lyst til at træne mere end de 2 almindelige træninger med eget hold. Det kan evt. ske gennem ansættelsen af en ”klyngetræner”, som står for afviklingen af ekstratræning for spillerne fra en række klubber.
• +1 træning på børnenes præmisser. Den anden +1 træning skal være tilbudt og muliggjort af voksne, men skal foregå på børnenes helt egne præmisser uden voksenindblanding. Mere konkret kan det være, at en bane i klubben er åbnet og fyldt op med materialer af forskellig art. Der kan være sat forskellige banetyper op (små mål, større mål, 4 mål på en bane, pannabaner osv.), men herfra er det op til børnene selv at spille, lege og eksperimentere med bolden – uden at de voksne blander sig undervejs.

I arenaen ”Skole+” drejer det sig om at dyrke bevægelses udvikling og fodbold i både skole og børnehave. Have beskrevne fordbold forløb til idrætsundervisningen – og bruge de lange dage i skole og især SFO til at dyrke mere relevant bevægelse og fodbold i SFO timerne.

I arenaen ”Fritid” drejer det sig om at understøtte børn og unge i at få flere selvorganiserede fodboldtimer. Det er afgørende for ikke bare børnefodbolden men for hele dansk fodbold, at der gives mulighed for, at der kan komme flere selvorganiserede fodboldtimer i hverdagen for danske børn. Én mulighed er den beskrevne. under 2+1+1 i klubregi, hvor klubben stiller faciliteter og udstyr til rådighed, men det er i høj grad også noget, der skal løftes uden for klubberne. Der skal arbejdes for flere og bedre fodboldfaciliteter i byområder, ligesom det vil være oplagt at tænke ind i en app-løsning, hvor børnene kan arrangere at mødes, kan konkurrere mod hinanden i forskellige aktiviteter og kan uploade videoer af tricks, jongleringer, mål osv. En slags interaktiv fodboldplatform for selvorganiseret fodbold.

Fodboldtrænere spiller en nøglerolle i fremtidens børnefodbold

DBU anbefaler, at alle klubber sikrer sig, at der på hver årgang i klubben er mindst en træ- ner, som er uddannet børnefodboldtræner. En uddannet træner sikrer kvaliteten af det indhold, spillerne tilbydes. Desuden anbefaler vi, at der sikres minimum 1 træner pr. 8 spillere, så træningen kan opdeles i mindre grupper. Det sikrer, at alle børn bliver set og hørt og har kontakt med en voksen undervejs i træningen. Det handler om nærvær i mødet med barnet.

“Mindst 1 uddannet træner pr. årgang, og mindst 1 træner pr. 8 spillere!”

Udover et fokus på trænere har DBU defineret 6 lokomotiver der skal være med til at ‘trække’ den nye strategi mod at vi bliver #1 på området for børnefodbold. De 6 lokomotiver er:

• Uddanne flere trænere med C-licens samt eksperter i børnetræning
• Øge antallet af børneudviklingstrænere i klubberne
• Kvalitetssikring af klubber
• Opdatering og udvikling af ny ATK (aldersrelateret træningskoncept)
• Etablere samarbejde med potentielle kommuner om mere bevægelse i skole/SFO
• Udvikling af fodboldfestivals

Vil du læse mere om DBUs nye strategi for dansk børnefodbold – kan du finde den på nedenstående link:

https://www.dbu.dk/media/18738/020221_strategi_rapport_boernefodbold_final_x.pdf?fbclid=IwAR2NGNOcIUVtT7qTRrpEMS3-dfh4rZ72K6Q40LwRU25aW3Fv5pliNYvhZQg

Kender du til nogle af de tiltag som er nævnt i den nye strategi – eller har du allerede erfaringer med noget lignende fra din klub og træning – så smid en kommentar herunder og del gerne med alle os andre her på bloggen.

Banestørelse på 11-mandsbane i børne og ungdomsfodbold.

Her er de vigtigste målog dimensioner for 11-mandsbanen:

Bane: Længde = 105 meter – Bredde = 68 meter.

Straffesparksfelt: Længde = 40,32 meter – 16,5 meter.

Målfelt: Længde = 18,32 meter – 5,5 meter.

Straffesparksplet: 11 meter fra baglinjen.

Midtercirkel: Radius = 9,15 meter

Mål: Bredde = 7,32 meter – Højde = 2,44 meter

Men som trænere ude i bredde-klubber har vi også en “pligt” til at holde øje med når der dukker spillere op eller spillere der pludselig udvikler sig til et næste niveau – så vi kan sikre at disse også forsat bliver udfordret på rette hylde.

Og hvordan sikre vi at vi bare bliver “snydt” af en spiler der er fysisk udviklet hurtigere end sine alderssvarende kammerater.

Hvad bør vi kigge efter hos de unge spillere?

Kropslige kompetencer

Her kigger vi på, om motorikken er veludviklet. Kan spilleren kontrollere sine bevægelser og er hun/han hurtig på fødderne, hun/han stærk i muskulaturen osv. Mangler spilleren noget her kan der arbejdes med agility og fartlege samt alm stabilitetsøvelser.

Handligshurtighed

Her kigger vi på om spilleren er hurtig i sin reaktion med og uden bold. Spillet bliver hurtigere og hurtigere og det at træffe beslutninger og handle hurtigt er vigtigt. Det kan f.eks vise sig i fartlege hvor spilleren skal undvige, skifte retning, accelerere, decelerere osv. Det viser sig også i lege og spil hvor hun/han skal tænke hurtigt, forudsige situationer og være på forkant med udviklingen.

Involvering i fodboldspillet

Her kigger vi på, om spilleren deltager aktivt i spillet og om hun/han er hyppigt involveret i tacklinger, angreb, driblinger osv. På den måde udviser spilleren en interesse i spillet, og en forståelse for, at fodbold er en kontaktsport.

Vindermentalitet

Her kigger vi på, om spilleren er villig til at løbe ekstra meter i jagten på en bold eller en modspiller, eller om spilleren går ind i duellerne med en viljen til at erobre bolden. Det kan også være en spiller der verbalt kræver meget af sig selv eller sine holdkammerater, og som kæmper til slutfløjtet.

Flair for spillet

Endelig skal vi som trænere kigge efter om spilleren udviser fodboldtekniske færdigheder i form af driblinger, afleveringer, afslutninger, modtagelse af bolden mm. Det kan også være en spiller der bevæger sig naturlig med bolden ved fødderne.

Jeg har ingen spillere der kan alt det…

Det siger sig selv at der er meget langt imellem helt unge spillere der kan det hele af ovenstående. Men brug gerne disse punkter til at evaluere dine spillere og dit hold.

Er der et område som mange af dine spillere er udfordret på – så gør det til et tema i din periodeplan og sørg for at have det som et tema over en 3-4 ugers periode.

Har du enkelte spillere der har noget af ovenstående men haltet på andre områder så Overvej hvordan du bringer denne spiller i situationer hvor de arbejder med dette – enten ved de ugentlige træninger eller som noget individuelt selvtræning hvis spilleren har mod og lyst til dette.

1v1 og lignende: Betegnelse for småspil. Tallet angiver antallet af spillere pr. hold pr. kampøvelse.

Afslutningsspil: Når VI har bolden og forsøger at komme til en afslutning (målchance). Vore spillere søger muligheder for gennembrud og afslutning mod modstanders mål.

Agility: Mange- og forskelligartede bevægelser, primært rettet mod de store muskelgrupper, acceleration, opbremsning, retningsskifte, springe, dukke, rotere.

Aktivitetsbolden: Redskabet som kan hjælpe træneren med at organisere sin træning.

Angrebsåbninger: Faste spilmønstre og løbebaner, der især kendes fra håndbold, og som med fordel kan bruges i opbygningsspillet, når modstanderen er “på plads”, dvs. i forsvarsmæssig balance. Formålet med at bruge angrebsåbningerne er at “gå” fra opbygningsspil til afslutningsspil.

Banens bredde: På tværs af banen.

Banens dybde: På langs af banen.

Beherske: Kursisten/spilleren har dybtgående kendskab, og kender alle relevante detaljer.

Blokopdækning: Kompakt organisation, hvor vores spillere, når DE har bolden, placerer sig på banen i forhold til boldens og nærmeste medspillers placering.

Bolderobring: En aktion, hvor bolden erobres fra modstanderne enten ved at bryde boldbanen, eller ved at vinde bolden i en nærkamp.

Clearing: Spark eller headning ud af forsvarszonen.

Coaching: Coaching er at låse op for et menneskets potentiale til at maksimere sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Det er et spørgende princip, hvor ansvarlighed og bevidsthed er bærende elementer.

Differentiering af træningen: Individuel instruktion og træning ud fra de enkelte spilleres forskellige færdighedsniveau.

Dybde: Retning mod modspillernes mål. Typisk at man tilbyder sig frem i banen for at kunne komme til afslutningsspil.

Erobringsspil: Når DE har bolden og vi forsøger at erobre bolden (gennem pres). Den fase, hvor vore spilleres opgave er at erobre bolden fra modstanderne.

Fodboldkoordination: Rytmiske bevægelser med bolden. Finter, hvor der ikke dribles forbi – men hvor der skabes plads til at kunne.

Forfinte: Et løb eller en bevægelse, som søger at bringe en modstander i en dårlig placering og/eller forsvarsstilling.

Forsvar i balance: De har bolden! Vore spillere er placeret således, som vi ønsker det i forhold til bolden og modstanderne, med hensyn til antal spillere (numerisk) og placering på banen (positionelt).

Forsvar i ubalance: DE har bolden! Vore spillere er ikke placeret således som vi ønsker det i forhold til bolden og modstanderne, med hensyn til antal spillere (numerisk) og placering på banen (positionelt).

Forsvarsspil: DE har bolden! Den fase, hvor vore spilleres opgave er at forhindre modstanderne i at få afsluttet mod vores mål.

Formel træning : Træningen, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i kampsituationer, foregår som øvelser, der fremstår isoleret i forhold til det færdige spil. Fokus på udførslen ikke funktionen.

Funktionel træning: Træningen, der altid tager udgangspunkt i kampsituationer, foregår som spil eller som meget spilnære øvelser.

Første berøring: Spillerens første boldberøring, når han selv vil have den/de næste berøringer.

Gennembrud: VI har bolden! Den fase, hvor bolden af en eller flere af vore spillere bringes forbi en eller flere af modstandernes spillere / kæder.

Gribetrekanten: Den ”trekant” som målmandens hænder skal danne for at være hensigtsmæssig placeret i forhold til gribningen af en bold.

Handlingsplan: Er en plan, der opstiller nogle personlige mål og nogle konkrete indsatser, der skal til for at nå målene.

Højt pres: preslinien lægges ca. 16 meter fra deres mål, når DE har bolden.

Instruktionsmomenter: Opdeling af en instruktion i forskellige punkter for at lette overskueligheden. F.eks. opdeles instruktionen i halvtliggende vristspark i: Tilløbsvinkel, støttebenets placering, sparkebenets bevægelser og boldkontakten. På tilsvarende måde opdeles instruktionen af to spilleres defensive arbejde i forhold til én boldførende modspiller således: Nærmeste forsvarsspillers udgangsstilling, opbakkende spillers placering med hensyn til vinkel og afstand, kommunikation samt »rolleskiftet« i forbindelse med en afdribling af nærmeste forsvarsspiller.

Kompakt organisation: DE har bolden! Organisation af vore spillere, hvor afstanden mellem spillerne såvel i banens bredde som i banens dybde er kort og fastholdes kort.

Krydsløb: En offensiv handling, hvor to medspilleres løbebaner krydser hinanden for at skabe og udnytte frit område.

Koordinationstræning: Træning i samspillet af nerve- og muskelsystemet under bevægelse, så der iværksættes den rette bevægelse med den rette hastighed.

Kæder: Spillergrupper fordelt i forsvarskæden, midtbanekæden og angrebskæden.

Lavt pres: Preslinien lægges lavere end midterlinien, når DE har bolden.

Mandsopdækning: En opdækningsform hvor en spiller har ansvaret for at dække en bestemt modstander op.

Match op/ned: Træning op mod ældre årgange (eller træning med drenge for pigers vedkommende), eller ned mod yngre årgange. 25-50-25 princippet om udfordringer kontra beherske færdigheder.

Middelt pres: Preslinien lægges ca. 10 meter inde på deres halvdel, når DE har bolden.

Modløb: At løbe mod boldholderen når eget hold er i boldbesiddelse for derved at tilbyde sig som
afleveringsmulighed eller for at skabe et frit område.

Offensiv støtte: At placere sig i forhold til en medspiller med bold, så denne får en afleveringsmulighed bagud.

Omstilling: Når bolden skifter mellem hold. De handlinger, som spillere / holdet foretager i forbindelse med at bolden skifter fra VI til DE og fra DE til VI.

Opbakning: At dække det »farlige« område bagved ens medspiller(e).

Opbygningsspil: Vi har bolden! Vore spillere bevæger sig således, at bolden kan spilles i banens
dybde og bredde, medens mulighederne for afslutningsspil skabes.

Opdækning: At placere sig i forhold til en modstander, således at denne ikke kan spille bolden fremad, hvis han har den eller får den.

Overtalssituation: At være flere spillere end modstanderne på et begrænset område af banen.

Plyometrisk træning: Træningsform, hvor man udnytter en muskels forspænding til at udvikle kraft samt forbedre samspillet mellem de implicerede muskelgrupper. Springtræning er et eksempel på denne træningsform.

Pres: At angribe modstandernes boldholder for at erobre bolden, eller tvinge denne til en ufarlig aktion.

Preslinie: Den linie på tværs af banen, hvor vi vælger at starte vores pres på modstandernes boldholder.

Relationelle færdigheder: Færdigheder som to eller flere spillere besidder sammen. De er med til at gøre hinanden gode, fordi de hver især ved, hvad den anden vil gøre.

Returløb: Løb tilbage i forsvarsorganisationen efter boldtab, for at genoprette balance.

Sideforskydning: Defensiv handling, hvor holdet eller dele af holdet samtidigt bevæger sig i banens bredde.

Spillestil:De intentioner, strukturer og aktioner som aftales for vores opbygningsspil og afslutningsspil, når VI har bolden, og for vores erobringsspil og forsvarsspil, når DE har bolden.

Standardsituationer: Begyndelsesspark, målspark, frispark, straffespark, indkast, hjørnespark, samt hvis dommeren lader bolden falde »dommerkast«.

Stationstræning: Træning i mindre grupper. Spillerne inddeles tilfældigt eller ud fra andre parametre (niveau, relationer, position). Der roteres mellem stationer – enten med samme træner eller ny træner.

Støtte: At placere sig i forhold til bolden og en medspiller der presser, således at der kan forsøges en bolderobring, hvis modstanderen spiller eller dribler bolden fremad.

Timing: Koordinerede handlinger i forhold til bold, medspiller eller modspiller.

Visuel læring: Opfatte og huske på grundlag af synsindtryk.

Zoneopdækning: En opdækningsform hvor hver enkelt spiller har ansvaret for et bestemt område på banen, når modstanderne har bolden.

Hvis du gør er der typisk nogle simple årsager til at det ikke gør som du ønsker.

1. Du arbejder med de forkerte øvelser til træning (hint: her får du brug for at vide hvad du rent faktisk vil træne)

2. Du overser som træner de fokuspunkter som der er i dine øvelser, der skal sikre udviklingen hos dine spillere.

I det første tilfælde er løsningen ret let. Drop de øvelser du ikke synes virker for dig og dine spillere. Der er masser af gode øvelser og småspil tilgængelig så ingen grund til at hænge fast i nogle der bare ikke fungere for jer. Faktisk er der så mange øvelser at det svære ikke er at finde en øvelse men at finde øvelser og spil der træner det du ønsker…. og ja det er så her at det kræver at du inden du leder efter øvelser har en plan for hvad det er du vil træne.

I det andet tilfælde er udfordringen ikke at være så fokuseret på øvelse at der ikke er overskud til at holde fokus på de fokus punkter der er i øvelsen og dermed det som vi gerne vil have udviklet hos spillerne i øvelsen eller spillet.

Hvorfor er øvelsens fokus punkter så vigtige ?

Det er fordi at det er disse fokus punkter der bryder øvelsen eller spillet ned i mindre læringselementer der tilsammen flytter færdighederne hos dine spillere frem mod at kunne beherske de nødvendige færdigheder. Kortlagt lærings byggesten der når de sættes rigtig sammen skaber synlig udvikling.

En del øvelser og spil giver mulighed for flere forskellige typer af fokus. Er fokus på at gøre noget med bolden (VI har bolden) eller ønsker vi at holde fokus på det defensive (DE har bolden) eller er fokus at arbejde med spillernes egne tekniske værktøjskasse (JEG har bolden)?

Det er ikke umuligt at have fokus på mere end en ting i en øvelse eller et spil, men igen kræver det at du som fodboldtræner er bevidst om HVAD det er du gerne vil træne netop lige nu i denne situation.

Så læringen for mig har været. Min træning af fodboldspillere bliver meget mere effektiv og udviklende når jeg følger denne plan.

1. Fastsæt en spillestil. Ud fra spillerne i truppen definere vi en spillestil. Det behøver ikke være vildt avanceret men nogle tanker om hvordan vi ønsker at spille vores kampe ud fra hvad vi er gode til og hvor vi har vores svagheder.

2. Lav en række træningstemaer over sæsonnen. Når vi ved HVORDAN vi gerne vil spille kan vi lettere bestemme HVAD der skal trænes. Husk at det er vigtigt at komme rundt om de aldersrelevante udviklingsmål i de yngste årgange – men selv her kan dette også trænes spil-relevant når vi har en plan for HVORDAN vi kunne tænke os at bruge de forskellige færdigheder i kamp. Og husk her er kamp tænkt som udvikling og ikke resultat – det er en trænings mulighed for os til at afprøve de tinge vi øver os på i den ugentlige træning.

3. Udvælge relevante øvelser og spil i det enkelte tema. Kig din øvelsesbank igennem og find øvelser der indeholder fokus elementer på netop det du ønsker at træne i jeres tema. Sørg for at træningerne bliver både med formelle øvelser med teknik og forståelse i højsædet og mere funktionelt træning hvor det samme fokus overføres i småspil der er tilpasset så situationer med det du ønsker at træne opstår meget oftere end i et almindeligt spil på to mål. Husk endelig gerne at fortælle dine spillere HVORFOR vi træner netop denne øvelse så de kan sætte det ind i en sammenhæng til de kommende fodboldkampe.

Hvis vi som trænere arbejder med vores planlægning af træning på denne måde skaber vi et stærkt udgangspunkt for udvikling af vores spillere (individuelt) og truppen (relationelt).

Endelig skal det siges at en plan er ikke lov. En god træner ved hvornår der opstår muligheder eller situationer under træningen hvor vi som trup kan få mere ud af træningen ved at afvige lidt fra vores plan … og så gør vi det !

Lad os tage et eksempel. En simpel drible øvelse hvor spillerne skal drible i en stjerneformet bane.

Denne artikel bliver løbende holdt opdateret med gode og inspirerende podcast afsnit for os der træner ungdomsfodbold.
Du har sikkert en række podcast som du løbende lytter til, men ved også at der kan være lidt langt imellem afsnit der henvender sig direkte til ungdomsfodbolden.
Derfor er denne artikel skrevet – for at du let kan finde netop de afsnit der giver mest inspiration til ungdomsfodbolden.

1) Hvad kendetegner det gode børnemiljø?

Første podcast anbefaling til dig er fra Playmaker, del af Mediano familien af podcasts. I afsnittet kan du høre hvordan man sikrer høj kvalitet på alle niveau i dansk fodbold. Og hvordan man håndterer udfordringer som selektion, niveaudeling og relativ alders effekt.

Du finder afsnittet om det gode børnemiljø her:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mediano-lab/id1446648739?l=da&i=1000464673638

2) Fokus på kreativitet i fodbold

Lyt til denne podcast der har fokus på kreativitet i fodbold – med Poul Erik Andreasen og Ludvig Rasmussen. I fodboldens historie er der mange eksempler på den kreative 10’er – Roberto Baggio, Francesco Totti, Mesut Özil. Men rollen som kreativ fodboldspiller er under forandring og der findes efterhånden flere forskellige opfattelser af, hvad kreativitet egentlig er, når vi taler fodbold. Samtidig er kreative og spilintelligente spillere eftertragtede i nutidens fodbold.

Du finder afsnittet om kreativitet i fodbold her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/playmaker/id1498442120?l=da&i=1000478296774

3) Fra børnefodbold til Superliga

Lyt til FC Københavns Stefan Madsen, der på kort tid er gået fra børnefodbold i AB til 3F Superliga og Europa League i FC København. I dette interview fortæller FCK-assistenten om sin trænerkarriere, fodboldfilosofi og uddannelsesmæssige baggrund.

Undervejs i samtalen kommer han blandt andet ind på nogle af de nyeste tendenser i fodboldens udvikling, som optager ham meget, herunder spillerudvikling, handlingsstærke spillere og taktisk fleksibilitet, ligesom han giver et konkret indblik i specifikke træningsmetoder, brugen af data og arbejdet med virtual reality i FC København.

Du finder podcasten om rejsen fra børnefodbold til Superliga her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/m%C3%B8d-fc-k%C3%B8benhavns-stefan-madsen-fra-b%C3%B8rnefodbold-til/id1498442120?i=1000472979620&l=da

4) Relativ Alders Effekt

En podcast om hvordan vi i klubberne kan løse udfordringerne omkring relativ alders effekt. Faktum er, at hvis man er født i første eller andet kvartal, er der større sandsynlighed for, at man når langt som fodboldspiller, end hvis man er født i sidste kvartal.

Relativ Alders Effekt er ikke bare et tema i Danmark, men i en lang række lande, og det er en problematik, der bliver set med alvor på i talentudviklingsmiljøer over hele Europa. I denne podcast giver Anders Lange fra FC Københavns talentafdeling og Benjamin Ajslev fra FC Nordsjælland deres bud på hvordan der kan arbejdes med problematikken i klubben.

Lyt til Relativ Alders Effekt – hvordan kan klubberne løse problemet? her https://podcasts.apple.com/dk/podcast/playmaker/id1498442120?l=da&i=1000467322817

Skriv endelig til mig i kommentarfeltet herunder hvis du har gode podcast afsnit der kan inspirere andre ungdomsfodbold trænere i Danmark.

Der er sikkert mange myter om det at være ungdomstræner i en fodboldklub. Nogle måske mere sande end andre.

Her kommer mit bud på 9 myter der hersker – men som ikke er sandheden om at være ungdoms fodboldtræner.

De 9 myter er:

1. Du skal selv have været en god spiller for at blive en god træner.
2. Du skal have fokus på at lave fysisk træning for børn
3. En god træner har fuld kontrol over sine spillere
4. Du skal fokusere på at vinde med taktiske oplæg frem for udvikling af spillere
5. Organiseret konkurrence giver succes
6. Dine spillere skal vælge en position på banen og specialisere sig så hurtigt som muligt.
7. En stor og stærk spiller er altid en talentfuld fodboldspiller.
8. Forældre til ungdomsspillere er altid fornuftige
9. Det tager mange år at blive en dygtig fodboldtræner

1. Du skal selv have været en god spiller for at blive en god træner

Som træner skal du først og fremmest være en god formidler og motivator. Du skal selvfølgelig have interesse og viden om det du skal formidle eller træne andre i – men det er en myte at du selv skal være dygtig til den sport du skal træne. Det er klart at jo højere niveau du skal træne jo mere viden skal du have.

Faktisk ser vi ofte eksempler på dygtige spillere som går træner vejen men simpelthen ikke evner at omsætte deres viden til god træning der passer i niveau til deres spillere. Typisk resultat er at voksen træning overføres direkte til unge hold uden at tage hensyn til deres alder og rette niveau.

Så hvad der kunne være en fordel (kendskab til fodbold og færdigheder med bilden) kan blive til en ulempe når det vigtigste er at udvikle og fastholde glæden ved fodbold hos børn og ungdomsspillere.

2. Du skal have fokus på at lave fysisk træning for børn

Nej. Når du træner børn og til dels også unge spillere skal dit fokus være på at bruge så meget tid som muligt med bolden. Det betyder ikke at du ikke kan være fysisk i din træning, men det er som en sidegevinst når du leger, spiller og arbejder med bolden. Lav små regler om at bevægelse fra en kegle til en anden altid foregår i løb eller tænk over hvad dine spillere skal gøre når de løber retur efter en afslutningsøvelse.

Når vi taler fysik hos børn og unge bør vi som fodboldtrænere have stort fokus på deres fysiske evner til at bevæge sig – mere end max puls og mælkesyre.

Brug agility øvelser og elementer i dine øvelser for at styrke dine spillers evne til at hoppe, ændre retning, holde balance mm.

Er du på bar bund ift agility så kan jeg varmt anbefale “ATI Trænermanualen” af Jan Hansen der kan købes hos SAXO – bare følg linket her: Køb “ATI trænermanualen” her (Klik).

Når dine spillere bliver lidt ældre kan du begynde at tænke fysik ind i din træning som stabilitets og styrke træning – med fokus på at hjælpe de unge spillere igennem voksealderen uden belastningsskader. Se en tidligere artikel jeg har skrevet om FIFA 11 øvelserne der kan bruges i opvarmning eller som små-øvelser mellem bold-øvelser.

3. En god træner har fuld kontrol over sine spillere

Ingen har patent på hvad der er den rigtige måde at være træner på. Men jeg vil til enhver tid foretrække at uddanne og udvikle spillere der selv evner at tænke og handle på banen og træffe beslutninger ( i min verden kloge spillere ) frem for spillere der kontrolleres af en person udenfor banen.

Jeg skal være den første til at erkende at jeg også kommunikere med mine spillere – både til træning og under kamp. Men jeg har som mål at jo mindre jeg siger ( og jo mindre mine spillere kommunikere internt ) jo bedre går det. Jeg bliver aldrig Playstation træner der forsøger at styrer mine spillere og deres løb fra sidelinien.

Og så har jeg en tommelfinger regel om ikke at tale til spilleren der har bolden – hun er travlt beskæftiget med at finde gode løsninger.

4. Du skal fokusere på at vinde med taktiske oplæg frem for udvikling af spillere

Generelt har jeg som børne og ungdomstræner ikke fokus på at vinde kampe…. det betyder ikke at jeg ikke gerne vil vinde – men for mig er udviklingen af spillerne langt vigtigere.

Slutproduktet af at have udviklet sine spillere og hold er naturligvis sejre – så jeg forholder mig til vores resultater men endnu mere på vores udviklingsområder.

Vi har små taktiske oplæg inden kamp – men kodeordet er små. En til tre punkter som vi som hold aftaler at vi gerne vil prøve i denne kamp. F.eks. Slippe bolden hurtigere ligesom til træning (kun 2 berøringer) eller i dag tæller vi afslutninger.

I stedet for længere taktiske oplæg tager jeg fat i nogle få spillere (evt forsvar eller angreb) og snakker specifikt med dem om de ting vi kan prøve af.

Min rolle under kampen er nu at se efter hvornår spillerne prøver at udfører de ting vi har fokus på og roser og støtter dem når jeg kan se at vi prøver det af i kampen.

5. Organiseret konkurrence giver succes

Som jeg i de tidligere punkter har skrevet er mit primære fokus som træner at fodboldspillere. Så for mig er udvikling af alle spillere til bedst mulig udnyttelse af deres evner lig med succes’s. Et vigtigt element for at udvikle alle er at kunne fastholde spillere så de bliver ved med at synes det er sjovt at gå til fodbold – og derfor er jeg meget opmærksom på hvordan vi bruger konkurrence.

Hos os taler vi om at vi er en trup med to hold (det har vi gjort siden U10). Pigerne er helt klar over at der er spillere der er bedre end andre – men at alle har plads i truppen. Og konkurrencen mellem pigerne om at være på de to niveau-delte hold har været et naturligt flow – hvor vi som trænere har haft god mulighed for at rotere imellem gruppen af mellem-niveau spillere så de hat kunne prøve kræfter med spillet på et niveau højere – men også givet plads til at være blandt de bedste på et lavere niveau.

Betyder det at vi ikke bruger konkurrence elementer. Overhovedet ikke. Konkurrencer er en del af vores træninger hvor vi oplever at intensiteten stiger hos spillerne når vi sætter noget på spil i en konkurrence. Det kan være stafet, belønninger, jonglerings konkurrence og straffespark, udfordring af trænere mm. Altsammen for at øge fokus og intensitet hos den enkelte spiller.

6. Dine spillere skal vælge en position på banen og specialisere sig så hurtigt som muligt.

Nej – lad endelig dine spillere prøve kræfter med så mange forskellige positioner som muligt. Gode fodboldspillere forstår rollerne og fordelingen af roller på hele holdet – især når vi taler 8-mands og 11-mands fodbold. Og når de forstår flere dele af spillet så forstår de også hvordan de kan træffe de bedste beslutninger i den rolle de selv har (lige nu).

Gælder dette også for vores målmænd?

Ja! Gode målmænd i dag skal være gode med fødderne og forstå hvordan de f.eks. kan spille sammen med forsvar og midtbanen.

Jeg ved fra mine spiller samtaler hvilke positioner mine spillere bedst kan lide at spille – den viden bruger jeg naturligvis. Både til at lade dem spille disse positioner, men også prøve nabo-positioner til disse så de kan prøve de opgaver som spillerne i positioner tæt på deres favorit position har.

Dette er først noget vi er begyndt at arbejde med målrettet da vi begyndte på 8-mands fodbold – og har bland andet brugt en rollebeskrivelse med spillerne.

Synes jeg selv at jeg er god til dette? Nej ikke god nok. Jeg arbejder med det men lidt for ofte er jeg endt i at vælge “de sikre” løsninger og placere spillere i roller som de er komfortable med og som jeg ved de kan løse. I den kommende sæson har jeg derfor sat som mål at der som minimum i hver halvleg skal være en spiller der prøves af i en uvant position – og så må det koste på resultatet.

7. En stor og stærk spiller er altid en talentfuld fodboldspiller.

Størrelse betyder noget – også i fodbold. Når vi som fodboldtræner har med børn og unge at gøre vil vi opleve vores spillere vokse i forskellige tempo og i ryk.

Når en U9 spiller pludselig er vokset fra sine kammerater eller måske har større søskende som de slås med i det daglige og derfor er mere fysiske end deres medspillere – så er der god sandsynlighed for at de også vil skille sig ud i fodboldspillet.

Spilleren som vi bare kan spille bolden hen til og som så bruser igennem modstandernes forsvar. Er det en god spiller? Ja for U9 holdet – men hvad nu når de andre (og modstanderen) indhenter dem på størrelsen.

Jeg har set det ske flere gange og har måtte arbejde med de tidlig fysiske spillere fordi de pludselig ikke længere er bedst og de ikke rigtig kan finde ud af hvad pokker der er sket.

Det må jo aldrig blive et problem at en spiller pga fysik er dominerende i en periode – men for os trænere er det vigtigt at holde fokus på at udvikle de store fysiske spillere på teknik og bevægelse så de ikke er kommet bagud på disse områder hvis/når kammeraterne indhenter dem på størrelsen.

Størrelse og fysik i de unge år er derfor ikke lig med talent – noget som vi først bør begynde at fokusere på senere i ungdomsårene.

8. Forældre til ungdomsspillere er altid fornuftige

Lad mig sige det med set samme – jeg har haft gode forældre på sidelinien. Og jeg tror at den primære årsag er at jeg har prioriteret kommunikation til både spillere og forældre højt. Grundlæggende (noget jeg har fra min leder erfaring i mit job) tror jeg på at klar og gennemsigtig kommunikation er fundament for godt samarbejde.

Sådan er det også med forældre. Vi som trænerteam og afdelingsleder fortæller hvad vi gør og hvorfor vi gør det. Vi er åbne for input og kommentarer og er der noget som forældre er uenige i er aftalen at vi tager dialogen udenfor træningsbanen og aldrig foran spillerne.

Og ja – det har været nødvendig lige at sige at coaching under kampe er kun fra trænere – men at alle er velkommen til at komme med positive kommentarer.

Og husk så – forældre er forældre. De vil derfor altid have mere fokus på deres eget barn end hele holdet. Det tror jeg er en naturkræft som vi ikke kan lave om på.

Oplever du forældre med særlig stort engagement så prøv at vurder om du kan bruge dem til noget omkring holdet. Målmands opvarmning inden kamp eller planlægning af socialt arrangement eller måske ligefrem en assistent træner til at hjælpe dig.

9. Det tager mange år at blive en dygtig fodboldtræner.

Nej – du kan sagtens være en god træner fra dag et. Vigtigst er at du træder ind på det rigtige niveau. Et niveau der passer til din viden og erfaring med at formidle. En anden mulighed er at starte ud som assistenttræner og dermed suge lidt trænererfaring til dig inden du selv står med det fulde ansvar.

Der er mange måder du kan arbejde med at blive – og blive ved med – at være en god træner for dine spillere (at læse denne artikel som et eksempel).

Du kan naturligvis tage kurser eller uddannelser hos DBU eller DGI. En anden rigtig god måde at suge erfaring til sig er at se andre trænere i aktion. Tag ned i klubben og se nogle af de andre drenge/pige trænere – der er helt sikkert god inspiration at hente.

Jeg har selv samlet en del erfaringer og værktøjer sammen i mine år som træner – og har nu besluttet at dele ud af dem på denne blog. Du kan også få adgang til mine planer, øvelser og værktøjer som jeg pt er ved at samle samme til en bog.

Men kan du ikke vente på at jeg får den gjort færdig – kan du allerede nu få adgang til mine dokumenter samlet i en dropbox folder for et beskeder beløb på 57kr. Klik på linket herunder gennemfør betaling og så modtager du et link til foldere – som hele tiden bliver fornyet med nyt materiale i takt med at jeg får det gjort klar.

Har du kommentarer eller tilføjelser til ovenstående myter – eller har du lyst til at tilføje et par ekstra myter til listen – så drop en kommentar herunder

God fornøjelse på træningsbanen.

xxxx Silkeborg

xxxx Top Center Randers FC

xxx TBP Soccer

xxx FCK Skills

xxx Sønderjyske

xxx HUI Talentmanual

xxx FCM Guldminen

Og husk nu – fodbold er et dynamisk spil der afhænger af de spillere der er på banen og deres præstationer – så bare fordi der står et i en bog, kan det sagtens være at du skal indarbejde det i netop din trup på en lidt anden måde. Så husk at bruge fagbøger som inspiration og ikke en facitliste.

Inspirerende fodbold fagbøger

Herunder finder du bøger med inspiration til følgende emner:

• Bøger med inspiration til den ugentlige træning

• Fodboldbøger om fodbold taktik

• Fodboldbøger om forsvarstræning

• Fodboldbøger om målmandstræning

• Bøger om trænerens rolle i og under kampe

• Fodboldbøger om metaltræning

• Fodboldbøger om ledelse og strategi

Bøger med inspiration til den ugentlige træning

1. Developing Youth Football Players. Bogen er en stor guide for trænere og spillere i alderen 7-14 år med specifikke træningsinstruktioner på til forskellige niveauer af spillere gennem deres udvikling. Her er der instruktioner til færdigheder og øvelser til spillere i 3 aldersgrupper – 7 år og op, 10 år og op og endelig spillere fra 12 år og op efter. “Developing Youth Football Players” kan købes her (Klik).  
2. Fodbold – træning og undervisning. En bog til alle, der træner og underviser børn, unge og voksne i fodbold. Bogen guider fodboldtrænere gennem fodboldtræningens taktiske, tekniske, fysiske, psykologiske og sociale aspekter. Lige fra spillesituationer til motivation til teknikker. Bogen “Fodbold – træning og undervisning” kan købes her (Klik).
3. ATI trænermanualen. Accelererende Teknisk Indlæring handler om, hvordan man, fra en tidlig alder, kan udvikle spillerne rent teknisk. Manualen viser, hvordan man kan lære finter fra en tidlig alder og hvilke overvejelser træneren skal gøres sig med teknisk træning i almindelighed. Køb “ATI trænermanualen” her (Klik).
4. Street Possession. Et ‘skævt’ indspark og spark over skinnebenet til den traditionelle tænkning omkring udvikling af ungdomsspillere. Denne bog fra Henrik Mølbjerg er til dig hvis du er nysgerrig og føler at du og dit hold kan udvikle sig mere gennem fodboldspillet. Personligt er jeg meget inspireret af tankerne omkring at bruge fodboldpspillet i sig selv og gennem rondo-øvelser som kernen i udvikling af vores fodboldhold. “Street Possession” kan købes her (Klik).
5. Leg, læring og mestring. Fodboldtræning af de 5-10 årige. En fodboldbog med overvejelser, ideer og holdninger. Bogen fortæller, hvor vigtig legen er, når de mindste børn skal lære at spille fodbold. Samtidig forklarer den kort og præcist, hvordan man som træner kan træne børnene, så man både tilgodeser det sociale og det konkurrencemæssige aspekt. Der er masser af gode råd og praktiske øvelser, og bogen indeholder masser af fine illustrationer til inspiration. Køb “Leg, læring og mestring” her (Klik).

Fodboldbøger om fodbold taktik

1. Jurgen Klopp’s Attacking Tactics. Taktik og analyse og træningsøvelser baseret på Borussia Dortmands’s 4-2-3-1 system, ledet af Jurgen Klopp. Bogen kan købes her (Klik). 
2. Fodboldholdet. “Et taktisk blik på moderne, international fodbold”. Gennem tavler og eksempler viser bogen, hvorledes fodbolden har udviklet sig de senere år. Kick and rush er afløst af sofistikerede midtbanesystemer og angriberløse opstillinger. Hvor forsvar betyder genpres, og angreb starter helt nede i forsvaret. “Fodboldholdet” kan købes her (Klik).
3. At gøre hinanden bedre. Bogen til trænere, spillere og andre fodboldinteresserede, der ønsker et indblik i taktikkens forunderlige verden – og som skal have et fodboldhold, alle 11 spillere på banen, til at spille sammen som et hold. Den enkelte spiller skal ikke bare forstå sin egen rolle og opgaver, men også medspillernes opgaver. Køb “At gøre hinanden bedre” her (Klik).
4. Pep Guardiola Attacking Tactics. Taktiske analyser og træningsøvelser fra Manchester City’s 4-3-3 spillesystem ledet af mestertræneren Pep Guardiola. Her lærer du som træner fra en af de aller bedste trænere i verden, hvordan der kan skabes chancer og scores mål, med variationer afhængig af hvordan modstanderens spiller placerer og reagere på dit spil. “Pep Guardiaola Attacking Tactics” kan købes her (Klik).
5. Marcelo Bielsa – Coaching Build Up Play Against High Pressing Teams. UEFA ‘A’ Licens træner Athanasios Terzis har lavet denne analyse af Bielsa’s forskellige taktiske elementer og bogen indeholder 9 fulde trænings pas med i alt 35 forskellige øvelser til at spille sig ud a situation mod hold der presser højt – med et mix af kort- og langt pasnings spil. Køb bogen her (Klik).

Fodboldbøger om formationer og spilsystemer

1. Soccer Formations Made Simple Bogen er for dig der er ny til rollen som træner og måske ligefrem ikke selv har spillet forskellige typer af formationer. Her gennemgåes styrker og svagheder ved de forskellige formationer i både 5-mands, 8-mands og 11-mands fodbold. Opstillingerne er helt simple og viser nøglerollerne for henholdsvis forsvar, midtbanen og angreb i hver af formationerne. Køb “Soccer Formations Made Simple” her (Klik).

Fodboldbøger om forsvarstræning

1. Forsvarsspil. Bogen er ikke kun henvendt til spillere, der normalt spiller i forsvaret. Bogens synspunkt er, at samtlige spillere er forsvarsspillere, når modstanderne har bolden. Den fortæller om de øvelser og færdigheder, som er nødvendige for at generobre bolden – lige fra tacklinger til teknik. Køb “Forsvarsspil” her (KLIK).
2. Blokforsvar. Bl.a. skrevet af Superligatræner Ove Christensen – bliver der her taget fat i “Blokforsvar” som disciplin. Og selvom bogens adskillelse af blokforsvar fra zoneforsvar måske nok kan diskuteres – er der stadig rigtig meget inspiration at hente i denne bog. Bogen “Blokforsvar” kan bestilles her (Klik).

Fodboldbøger om målmandstræning

1. Goalkeeper Training Program. 120 øvelser til at udvikle målmænd i topniveau. Bogen anviser specifikke øvelser til udvikling af dine målmænd, men sætter dig også som træner i stand til selv at udvikle øvelser. Med hver øvelser følger fokuspunkter der er vigtige for optimal udvikling af dine målmænd. Køb “Goalkeeper Training Program” her (Klik).

Bøger om trænerens rolle i og under kampe

1. Manual til kampafvikling i ATI. Manualen, på 20 sider, beskriver trænerrollen under fodboldkamp for hold op til U13. Hvad skal man være opmærksom på under kampafvikling? Og hvordan skal holdet komme videre, set med udviklingsbriller? Køb “Manual til kampafvikling i ATI” her (Klik).

Fodboldbøger om metaltræning

1. Den mentale kriger. “Den der vil mest – når mest!”. Tidligere professionel fodboldspiller Kim Boye, fortæller i “Den mentale kriger” om sine op- og nedture og hvad han har lært. Bogen består af en selvbiografisk del og en coaching del. “Den mentale kriger” kan købes her (Klik)

Fodboldbøger om ledelse og strategi

1. Da Alexander Zorninger og Brødby IF indførte overfaldsfodbold på Vestegnen. Bogen “Aktion Aktion Aktion” fortæller om de nødvendige forandringer fodboldklubben Brøndby IF har været igennem siden 2016. Forandringer, der blev klubbens vendepunkt. En ny strategi, en ny træner og Alexander Zorningers introduktion af overfaldsfodbold. Her kan du købe bogen (klik her): 
2. Sportens største ledere. I bogen beskrives hemmeligheden bag de store præstationer. “Sportens største ledere” handler om folk som Kan Pep Guardiola og Alex Furguson – Ledere, der har inspireret og motiveret deres spillere og opnået stor succes. Sportens største ledere kan købes her (Klik)

Har du selv andre gode bud på fodbold fagbøger som vi som trænere ikke må gå glip af – så smid en kommentar herunder, så vi kan få din anbefaling med på listen.

En del af de links der på denne side er affiliate links – dvs hvis du via af disse links køber ef af bøgerne modtager vi et bidrag fra boghandlerne til at holde denne side kørende.

Tre meget almindelige spørgsmål jeg har fået når snakken er faldet på min interesse for at træne ungdomsfodbold.

Svarene er mange – men en ting er sikkert det drejer sig om meget andet end bare en folk glade piger der skal sættes til at løbe efter en bold.

Det drejer sig meget mere om mennesker, udvikling, motivation, team dynamik og om at lykkes sammen…. hvem sagde verdens bedste lederuddannelse

Sæt mål og nå dem – også for din fodboldtræning

Som fodboldtræner spiller vi en stor og positiv rolle i udviklingen af de spillere og unge mennesker i en vigtig periode af deres liv. Du bliver ofte set på som meget mere end en træner – men meget mere som en leder. En leder i en forening. En leder der udvikler gennem øvelser. En leder der sætter retning i både kamp og træning.

Jeg tror det er fordi at du som fodboldtræner både skal fylde rollen som underviser for hele holdet – men også individuel mentor for den enkelte spiller der tilpasser træning så hver enkelt udvikler sig fra deres eget niveau.

Men for at kunne udfylde denne rolle bedst – er du nød til at sætte mål for din egen træning og for den enkelte spiller.

Hvordan sætter man gode mål for træningen?

Det er utroligt vigtigt at du overvejer hvilke målsætninger du og dine spillere skal arbejde hen imod. Her tror jeg ikke på at målsætninger skal være båret kamp resultater – men find andre mål som stadig kan måles undervejs i sæsonnen.

Har du disse klarer mål på plads i starten af en sæson, giver det dig noget som træner at arbejde efter, noget at tilrettelægge dine træninger efter – og noget du kan holde din egen motivation op på, hvis/når resultaterne i kampe på en våd onsdag i Silkeborg ikke lige gik jeres vej (jeg kender følelsen…).

Der findes masser af gode undersøgleser der indikere hvad spillere i forskellige aldersgrupper skal introduceres for og kunne mester – hvis du ikke lige ved hvor du skal starte vil jeg foreslå DBU’s materiale omkring Aldersrelateret træning – det er et super materiale der kan guide dig på de fodboldtekniske mål.

Men før du bare sætter dig ned og lister mål for hvilke tenikker dine spiller skal kunne mestre inden udgangen af sæsonne – er der et par faktorer du skal tage med i din betragtning omkring målsætninger.

Hvad er grunden til at børn stopper med at dyrke sport?

Fint med mål – men hvis ikke du har nogen børn og unge at træne, så hjælper de gode målsætninger ikke.

Så hvordan skaber du et miljø som børnene elsker at træne i – og hvordan gør du ‘dine mål’ til ‘jeres mål’?

Først og fremmest ved at forstå de primære årsager til hvorfor børn stopper med at gå til deres sport – og så selvfølgelig sikre at du i dine mål og træninger tager højde for præcist dette.

Grunden som står øverst på listen over hvorfor børn stopper med deres sport og dermed også fodbold er:

• De føler ikke de (den enkelte spiller) lærer noget eller tilegner sig nye færdigheder
• De føler ikke det er sjovt at gå til fodbold
• De er ikke sammen med deres venner (opmærksom på denne når/hvis du påtænker at arbejde med niveaudeling og udvælgelse..)
• Mangler begejstring og muligheden for at improvisere og tænke kreative løsninger i sporten (pas på at vores iver for kegler-øvelser, spilsystemer og formationer ikke dræber kærligheden ved at spille spillet !)
• Mangle på rigtig match ift udfordringer – hvilket for nogen medfører konstante nederlag (alle har brug for at blive matchet på det rigtige niveau – og dermed opleve små- og store sejre)

Derfor elsker jeg at være træner..!

Med ovenstående i baghovedet – må jeg derfor foreslå at du i din målsætning som træner også måler dig selv og din træning på fremmødet af spillere til dine træninger. Har du tæt på 100% fremmøde uge efter uge – så er der noget der tyder på at du rammer noget rigtigt ift ovenstående – og oplever du samtidig lavt eller intet frafald i din trup – ja måske ligefrem fremgang af nye spillere der får lyst til at prøve at komme og opleve hvad fodbold går ud på hos dig – så er du nået længere end de fleste.

Det er derfor jeg elsker at være træner. Fordi det er vores opgave at undervise, coache, skubbe og skabe balance i truppen – og det er din opgave at være censor på din egne træninger for hele tiden at se om de passer til dine mål for truppen og ikke mindst om træningen tager hensyn til årsagerne til at børn og unge dyrker deres idræt.

At være fodboldtræner er bare så meget mere end at lade en flok børn løbe rundt efter en bold…. og heldigvis for det