Så det var med stor intresse jeg læste DBU’s nye oplæg til strategi for dansk børnefodbold da den landende i indbakke februar 2021. Og jeg kan da allerede nu afsløre at det på mange områder var god og inspirerende læsning.

En lidt dyster trend for dansk børne- og ungdomsfodbold.

Strategien tager do udgangspunkt i en lidt små-dyster situation i dansk fodbold, hvor ikke mindre end 12.000 børn har forladt fodbolden de seneste 6 år. En negativ udvikling som DBU slår fast skal vendes.

Ikke kun for tallets skyld – men hvis vi ikke er i stand til at skabe gode rammer for børnene, forældrene og de tilhørende frivillige de kommende år, risikerer vi at sætte en negativ spiral i gang, som kan få ødelæggende konsekvenser for fremtiden i dansk fodbold.

Strategien nævner også at det ofte er presset fra ambitiøse trænere og forældre, der skaber et misforstået fokus omkring børnefodbolden, og midt i deres ambitioner glemmer at børnefodbold ikke handler om elite eller bredde (eller opdelingen mellem de to ting) men frem for alt handler om fodbold for børn.

Det er derfor de centrale partner i dansk fodbold har lavet en samlet strategi som omfatter både piger og drenge, øst og vest, på tværs af elite og bredde.

Strategien for dansk børnefodbold

DBU har sat et mål for den nye strategi – og en fælles og samlet strategi for dansk børnefodbold skal sikre følgende:

• At vi altid sætter spilleren i centrum
• At vi genskaber tilliden i systemet.
• Alle vil det bedste for børnene og der er flere veje til målet
• At vi sikrer udvikling til alle spillere gennem et fleksibelt og mangfoldigt fodboldtilbud
• At vi styrker klubbernes børneafdelinger gennem en øget professionalisering, som kan understøtte frivilligheden
• At vi styrker vores børnesyn og fælles værdier, så fundamentet for dansk børnefodbold bliver stærkere end nogensinde

Kort sagt kan strategien formuleres i sætningen “Vi ønsker at skabe verdens bedste børnefodbold” – så overliggeren er sat højt, og vi må som trænere og klubber være parat til at tage både nye og større skridt hvis vi skal være #1 i verden !!

Holdninger og Handlinger udskiftes med DBU Børnesyn, rettigheder og børneløfter.

DBU melder ud af tiden er moden til at udfase Holdninger og Handlinger (se PDF om Holdninger og Handlinger her ->) – der er formuleret for snart 15 år siden – og sætte meget mere fokus på hvilke vilkår børn oplever i dag, og hvordan disse vilkår påvirker børns vaner og interesser pr. 2021.

DBU’s nye Børnesyn består af 12 rettigheder og 10 børneløfter inspireret dels af FN Børne- konventionen og dels af et EU-baseret forsk- ningsprojekt kaldet ICoachKids. Hvor FN’s børnekonvention beskriver barnets grund- læggende rettigheder som menneske, er børneløfterne handlingsanvisende for, hvordan børnetræneren og andre voksne pædagogisk arbejder med børnene i fodboldmæssige sammenhænge.

DBU definere målgruppen for denne strategi som – alle børn (som har interesse for fodbold) fra U6-U12, uanset om det er piger eller drenge, uanset om man er født i januar eller december og uanset, hvor man bor i Danmark.

Og DBU definere børnefodbold som – fodbold organiseret i klubber samt arenaerne skole, træning, kamp og fritid. Børnefodbold udvikler børn gennem leg, nysgerrighed og som bidrager til fællesskabet.

De 12 nye rettigheder i DBUs børnesyn:

1. Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
2. Udvikling på børnenes præmisser
3. Retten til fodbold og kvalificeret træning
4. Forældres ansvar
5. Retten til et godt børneliv
6. En del af noget større
7. Børn på dannelsesrejse
8. Retten til selv at vælge
9. Social sikkerhed
10. Ret til børneopdragelse
11. Periodisk tilsyn af trænings- og kampmiljøerne
12. Udførelse af DBU’s 10 børneløfter

Så hvad er de 10 nye børneløfter i dansk børnefodbold ?

• Vær børnefokuseret betyder, at jeg altid har den bedste interesse for børnene og lytter til dem. Jeg ved hvorfor, jeg gør, som jeg gør, og jeg ved, hvad der skal til for at inspirere børn. Jeg ved, at børnefodbold handler om børnenes udvikling og lyst, og hvad de har brug for, og ikke handler om de voksne. 
• Vær holistisk betyder, at jeg først og frem- mest vil understøtte og hjælpe børn med at udvikle sig ikke bare som fodboldspiller, men som hele mennesker.
• Vær inkluderende betyder, at jeg tager højde for, at børn har forskellige moti- vationer og forudsætninger. Jeg ved, at det, at være børnetræner er langt fra ”one-size-fit-all”. 
• Gør det sjovt og trygt betyder, at jeg ved at leg spiller en central rolle for børns nysgerrighed og lyst til at prøve og lære nyt. Jeg vil fokusere på legen, fordi det er børnenes nærmeste udviklingszone.
• Prioriterer kærligheden til fodbold over læring af fodbold betyder, at jeg ved at en meget lille andel af børnene bliver elitespiller, men at alle børn, der oplever glæde ved at spille fodbold i barndom- men, har potentialet til at blive sunde ak- tive unge og voksne, der fortsat har lyst til at spille fodbold.
• Hav fokus på de grundlæggende færdigheder betyder, at jeg ikke skal gå for meget op i de specifikke fodboldmæssige færdigheder. Det betyder, at jeg ved, at børn har brug for først at opøve de fun- damentale motoriske færdigheder og ligeledes, at de har behov for at lære det grundlæggende om boldbasis og hvordan man spiller holdboldspil, for at blive glim- rende boldspillere.
• Engagere forældre med anerkendelse betyder, at jeg ved, at forældre ikke er fjenden, men den største ressource, jeg råder over. Jeg ved, at forældre vil det bedste for deres børn, og det samme vil jeg som deres træner. Forældresamspil er nøgleordet og jeg ønsker, at forældre fortæller de gode historier om os. Fortælle at fodbold ikke handler om at få deres barn på et førstehold, men om at komme med i fællesskabet.
• Planlæg træning med progression betyder, at jeg tager børnespillerne med på en læringsrejse. Jeg ved, at alle børn har ret til udvikling og jeg har viden om, at børn udvikler sig i individuelle tempi.
• Brug forskellige metoder til at opnå læring betyder, at jeg ved at børn har præference for forskellige læringsstile og at børns udvikling sker i ryk individuelt og er en kompleks proces, som jeg ikke vil fremskynde for at opnå hurtige resultater.
• Brug konkurrence på en udviklende måde betyder, at jeg ved, at mit primære fokus er på legen og ikke på resultater og præsta- tion. For jeg ved, at legen er grundstenen i børns udvikling og læring. Når jeg indimel- lem gør brug af konkurrence til fodbold, er graden og atmosfæren omkring konkur- rencebrugen med afsæt i mit kendskab til børnegruppen og børnenes udviklingssta- dium og hensyntagen til deres behov. Jeg ved, at konkurrence kan være en fantas- tisk motivation og give sjove oplevelser, men kun, når jeg anvender konkurrence- midlet med udvikling og glæde for øjet

Flotte ord og flotte løfter, men samtidig også noget der kommer til at stille krav til alle os der arbejder med børn og unge i og omkring fodbolden i Danmark (fx trænere, klubledere, fodboldpædagoger etc.). Vi kommer alle til at arbejde med at inddrage børn på forskellige niveauer og til at differentiere vores træning og fodbold tilbud på en måde, så alle børn, der vil spille fodbold, får lige muligheder.

For klubberne stiller det yderligere krav til at sikre kompetente og uddannede trænere til alle børn, at sikre lige adgang til klubbens faciliteter og materialer.

Børn har ret til, at de ansvarlige voksne hjælper børn til at tro på sig selv, hjælper deres karaktertræk som livsmod. Opdragelse handler ikke kun om adfærdsregulering og disciplinering, men i allerhøjeste grad også om karakterdannelse som udvikles i et fællesskab med tydelige normer og struktur, som børn har ret til, at de voksne, der organiserer børnefodbold, påtager sig ansvaret for.

Fremtidens unge skal dyrke fodbolden på flere arenaer

I strategien prøver DBU også at sætte sig i spillernes sted og kigger 360 grader rundt og noterer fire steder, hvor de kan dyrke fodbolden. DBU definere fire nedenstående arenaer, hvor spilleren kan udøve sin fodbold:

• Kamp: Her tænkes på kampe i formelt klubregi
• Træning: Her tænkes på formel træning i klubregi
• Skole+: Her tænkes på organiseret fodboldaktiviteter i primært skole og SFO 
• Fritid: Her tænkes på alle, såvel organiseret som uorganiseret, fodboldaktiviteter i fritiden

I arenaen ”Kamp” drejer sig sig først og fremmest om at sikre passende kamptilbud til alle og at selve kampmiljøet bliver med udvikling og fastholdelse frem for resultat for øje.

I arenaen ”Træning” drejer det sig om at sikre et passende træningstilbud til alle – under løftet om at alle har ret til god træning ud fra det niveau den enkelte spiller er på og at det sker i et træningsmiljø med udvikling og fastholdelse for øje.

I den sammenhæng introducere DBU begrebet “2+1+1” som lyder som en spændende idé. Idéen går ud på at DBU anbefaler, at alle klubber i Danmark med børnefodbold tilbyder alle deres børnespillere et træningstilbud ud fra 2+1+1 modellen.

• 2 holdtræninger på eget hold, som danner grundlag for at blive tilbudt de andre træningstilbud.
• +1 træning på tværs af hold, køn, alder, niveau og/eller klub. Det kan være en særlig tekniktræning, det kan være en samarbejdstræning med andre klubber i området eller det kan være en anden form for specialtræning.
• Den første +1 er ikke nødvendigvis noget, klubben selv tilbyder, men den skal sikre, at det er et tilbud for alle klubbens spillere, som måtte have lyst til at træne mere end de 2 almindelige træninger med eget hold. Det kan evt. ske gennem ansættelsen af en ”klyngetræner”, som står for afviklingen af ekstratræning for spillerne fra en række klubber.
• +1 træning på børnenes præmisser. Den anden +1 træning skal være tilbudt og muliggjort af voksne, men skal foregå på børnenes helt egne præmisser uden voksenindblanding. Mere konkret kan det være, at en bane i klubben er åbnet og fyldt op med materialer af forskellig art. Der kan være sat forskellige banetyper op (små mål, større mål, 4 mål på en bane, pannabaner osv.), men herfra er det op til børnene selv at spille, lege og eksperimentere med bolden – uden at de voksne blander sig undervejs.

I arenaen ”Skole+” drejer det sig om at dyrke bevægelses udvikling og fodbold i både skole og børnehave. Have beskrevne fordbold forløb til idrætsundervisningen – og bruge de lange dage i skole og især SFO til at dyrke mere relevant bevægelse og fodbold i SFO timerne.

I arenaen ”Fritid” drejer det sig om at understøtte børn og unge i at få flere selvorganiserede fodboldtimer. Det er afgørende for ikke bare børnefodbolden men for hele dansk fodbold, at der gives mulighed for, at der kan komme flere selvorganiserede fodboldtimer i hverdagen for danske børn. Én mulighed er den beskrevne. under 2+1+1 i klubregi, hvor klubben stiller faciliteter og udstyr til rådighed, men det er i høj grad også noget, der skal løftes uden for klubberne. Der skal arbejdes for flere og bedre fodboldfaciliteter i byområder, ligesom det vil være oplagt at tænke ind i en app-løsning, hvor børnene kan arrangere at mødes, kan konkurrere mod hinanden i forskellige aktiviteter og kan uploade videoer af tricks, jongleringer, mål osv. En slags interaktiv fodboldplatform for selvorganiseret fodbold.

Fodboldtrænere spiller en nøglerolle i fremtidens børnefodbold

DBU anbefaler, at alle klubber sikrer sig, at der på hver årgang i klubben er mindst en træ- ner, som er uddannet børnefodboldtræner. En uddannet træner sikrer kvaliteten af det indhold, spillerne tilbydes. Desuden anbefaler vi, at der sikres minimum 1 træner pr. 8 spillere, så træningen kan opdeles i mindre grupper. Det sikrer, at alle børn bliver set og hørt og har kontakt med en voksen undervejs i træningen. Det handler om nærvær i mødet med barnet.

“Mindst 1 uddannet træner pr. årgang, og mindst 1 træner pr. 8 spillere!”

Udover et fokus på trænere har DBU defineret 6 lokomotiver der skal være med til at ‘trække’ den nye strategi mod at vi bliver #1 på området for børnefodbold. De 6 lokomotiver er:

• Uddanne flere trænere med C-licens samt eksperter i børnetræning
• Øge antallet af børneudviklingstrænere i klubberne
• Kvalitetssikring af klubber
• Opdatering og udvikling af ny ATK (aldersrelateret træningskoncept)
• Etablere samarbejde med potentielle kommuner om mere bevægelse i skole/SFO
• Udvikling af fodboldfestivals

Vil du læse mere om DBUs nye strategi for dansk børnefodbold – kan du finde den på nedenstående link:

https://www.dbu.dk/media/18738/020221_strategi_rapport_boernefodbold_final_x.pdf?fbclid=IwAR2NGNOcIUVtT7qTRrpEMS3-dfh4rZ72K6Q40LwRU25aW3Fv5pliNYvhZQg

Kender du til nogle af de tiltag som er nævnt i den nye strategi – eller har du allerede erfaringer med noget lignende fra din klub og træning – så smid en kommentar herunder og del gerne med alle os andre her på bloggen.

Der opstilles 2 x 6 kegler (gerne høje) i et vinkelret ‘L’. Med to små mål i den ene ende. Banestørrelse: 20 x 20 meter

Alle spillere på stationen deltager og har en bold. Der tælles scoringer i øvelsen.

Driblerytme konkurrence med afslutning

Spillerne deles i to hold, på signal skal de drible ind i keglebanen og ned i vinklen.

Her vender de og dribler direkte tilbage – når de når enden af kegle-rækken afslutter de på de små mål.

Spillerne dyster to og to mod hinanden – hvor det både gælder om at komme først, men også om at score i det tomme mål.

Den der først kommer igennem banen og samtidig score på målet får 1 point. 

Dvs. kommer man ikke først gennem banen – men hvis den anden har brændt på målet, er der stadig chance for at score.

Træneren tæller samlet point for de to hold – og dømmer også ‘snyd’ hvis ikke driblebanen gennemføres korrekt.

I videoer herunder kan du se hvordan øvelsen kan køres:

Fokus i træningsøvelsen driblerytme med afslutning: 

• Driblerytme
• Tempo
• Koncentration under pres

Progression i træningsøvelsen driblerytme med afslutning:

Variant: 

• I stedet for at drible direkte retur mod mål – kan der dribles gennem den lodrette del af ‘L’et tilbage mod målet.

Sværere:

• Indsæt dribleregler så spillerne ikke kun bruger favorit ben/drible rytme

Opvarmning – med bold og fysiske øvelser

Denne opvarmning har til formål at sikre masser af boldberøringer mens vi træner driblerytmer, gennemføre en række stabilitets øvelser – samt afslutte med sprints der sikre stigende intensitet.

Spillerne placeres i den gule firkant med hver deres bolde og der gennemføres driblerytmer mellem hinanden (husk orientering). Efter hver rytme udføres der en fysisk stabilitetsøvelse. 

1. Fri dribling //  20 sprællemands hop (arme over hovedet)
2. 2 inderside, skift (h/v)  //  20 squat
3. 2 yderside, skift (h/v)  //  20 stående lunges
4. 1-2 og rul – 1-2 med h/v inderside  //  10 armbøjninger
5. Rul-rul-rul og skift  //  10 +10 hop til side på et ben (h/v)
6. 1 yderside, skift (h/v)  //  40 sekunder planke

Spillerne bliver i den gule firkant, der dribles frit. Træneren råber ”Blå” eller ”Rød”, bolden efterlades og der sprintes til den rigtige farve kegle og retur til en vilkårlig bold. Øvelsen gentages 5 gange.

Fokus i opvarmning med bold:

• Stigende intensitet hen over opvarmning
• Tilpas hårdhed – vi skal være ‘klar’ ikke ‘færdig’ efter opvarmning
• Korrekt udførelse af stabilitets øvelsen

Progression i opvarmning med bold:

• Tilpas antallet og niveau af driblerytmer og stabilitets øvelser.
• Sprintøvelsen kan varieres ved at der fjernes 1-2 bolde i hver runde og spilleren der ikke når en bold udføre en stabilitetsøvelse.

Agilitybane

Spilleren står på siden af en spring forhindring og hopper over denne og lander på et ben. Hopper derefter tilbage og lander på det andet ben.

Herefter løbes der hen over de to næste spring forhindringer og tilbage til midten.

Nu løbes der igennem hulahopringe med en fod i hver ring.

Frem til det første keglemål – hvor træneren står klar med en bold (hav gerne flere bolde til rådighed). Spilleren løbe på den ene side af keglemålet og træneren kaster (underhånd) en bold som spilleren returnere i luften. Spilleren løber på den anden side af kegle målet og returnere endnu en bold.

Herefter løbes der ned til stigen og der laves footwork øvelse gennem stigen.

Når spilleren når enden af stige sprintes der hen og igennem det sidste keglemål.

Agilitybaner har uanede muligheder og du kan lave så mange varianter af denne som fantasien rækker. Husk dog at retur-øvelse (stigen i dette tilfælde) er en god måde at aktivere spillerne ‘på vej tilbage’

Fokus i agility øvelsen:

• Agility,
• balance og frekvens (hurtige fødder)

Progression i agility øvelsen:

• Tag dele af øvelsen hvis den er for omfattende i første omgang
• Sæt bestemte footwork regler/rytmer på i stigen
• Sæt en ‘assistent træner’ på ved sprint delen til at presse spillerne en lille smule ekstra når de kommer hertil – evt. ved at stå i det sidste keglemål, så spilleren skal klappe træneren i hænderne.

Der er sikkert mange myter om det at være ungdomstræner i en fodboldklub. Nogle måske mere sande end andre.

Her kommer mit bud på 9 myter der hersker – men som ikke er sandheden om at være ungdoms fodboldtræner.

De 9 myter er:

1. Du skal selv have været en god spiller for at blive en god træner.
2. Du skal have fokus på at lave fysisk træning for børn
3. En god træner har fuld kontrol over sine spillere
4. Du skal fokusere på at vinde med taktiske oplæg frem for udvikling af spillere
5. Organiseret konkurrence giver succes
6. Dine spillere skal vælge en position på banen og specialisere sig så hurtigt som muligt.
7. En stor og stærk spiller er altid en talentfuld fodboldspiller.
8. Forældre til ungdomsspillere er altid fornuftige
9. Det tager mange år at blive en dygtig fodboldtræner

1. Du skal selv have været en god spiller for at blive en god træner

Som træner skal du først og fremmest være en god formidler og motivator. Du skal selvfølgelig have interesse og viden om det du skal formidle eller træne andre i – men det er en myte at du selv skal være dygtig til den sport du skal træne. Det er klart at jo højere niveau du skal træne jo mere viden skal du have.

Faktisk ser vi ofte eksempler på dygtige spillere som går træner vejen men simpelthen ikke evner at omsætte deres viden til god træning der passer i niveau til deres spillere. Typisk resultat er at voksen træning overføres direkte til unge hold uden at tage hensyn til deres alder og rette niveau.

Så hvad der kunne være en fordel (kendskab til fodbold og færdigheder med bilden) kan blive til en ulempe når det vigtigste er at udvikle og fastholde glæden ved fodbold hos børn og ungdomsspillere.

2. Du skal have fokus på at lave fysisk træning for børn

Nej. Når du træner børn og til dels også unge spillere skal dit fokus være på at bruge så meget tid som muligt med bolden. Det betyder ikke at du ikke kan være fysisk i din træning, men det er som en sidegevinst når du leger, spiller og arbejder med bolden. Lav små regler om at bevægelse fra en kegle til en anden altid foregår i løb eller tænk over hvad dine spillere skal gøre når de løber retur efter en afslutningsøvelse.

Når vi taler fysik hos børn og unge bør vi som fodboldtrænere have stort fokus på deres fysiske evner til at bevæge sig – mere end max puls og mælkesyre.

Brug agility øvelser og elementer i dine øvelser for at styrke dine spillers evne til at hoppe, ændre retning, holde balance mm.

Er du på bar bund ift agility så kan jeg varmt anbefale “ATI Trænermanualen” af Jan Hansen der kan købes hos SAXO – bare følg linket her: Køb “ATI trænermanualen” her (Klik).

Når dine spillere bliver lidt ældre kan du begynde at tænke fysik ind i din træning som stabilitets og styrke træning – med fokus på at hjælpe de unge spillere igennem voksealderen uden belastningsskader. Se en tidligere artikel jeg har skrevet om FIFA 11 øvelserne der kan bruges i opvarmning eller som små-øvelser mellem bold-øvelser.

3. En god træner har fuld kontrol over sine spillere

Ingen har patent på hvad der er den rigtige måde at være træner på. Men jeg vil til enhver tid foretrække at uddanne og udvikle spillere der selv evner at tænke og handle på banen og træffe beslutninger ( i min verden kloge spillere ) frem for spillere der kontrolleres af en person udenfor banen.

Jeg skal være den første til at erkende at jeg også kommunikere med mine spillere – både til træning og under kamp. Men jeg har som mål at jo mindre jeg siger ( og jo mindre mine spillere kommunikere internt ) jo bedre går det. Jeg bliver aldrig Playstation træner der forsøger at styrer mine spillere og deres løb fra sidelinien.

Og så har jeg en tommelfinger regel om ikke at tale til spilleren der har bolden – hun er travlt beskæftiget med at finde gode løsninger.

4. Du skal fokusere på at vinde med taktiske oplæg frem for udvikling af spillere

Generelt har jeg som børne og ungdomstræner ikke fokus på at vinde kampe…. det betyder ikke at jeg ikke gerne vil vinde – men for mig er udviklingen af spillerne langt vigtigere.

Slutproduktet af at have udviklet sine spillere og hold er naturligvis sejre – så jeg forholder mig til vores resultater men endnu mere på vores udviklingsområder.

Vi har små taktiske oplæg inden kamp – men kodeordet er små. En til tre punkter som vi som hold aftaler at vi gerne vil prøve i denne kamp. F.eks. Slippe bolden hurtigere ligesom til træning (kun 2 berøringer) eller i dag tæller vi afslutninger.

I stedet for længere taktiske oplæg tager jeg fat i nogle få spillere (evt forsvar eller angreb) og snakker specifikt med dem om de ting vi kan prøve af.

Min rolle under kampen er nu at se efter hvornår spillerne prøver at udfører de ting vi har fokus på og roser og støtter dem når jeg kan se at vi prøver det af i kampen.

5. Organiseret konkurrence giver succes

Som jeg i de tidligere punkter har skrevet er mit primære fokus som træner at fodboldspillere. Så for mig er udvikling af alle spillere til bedst mulig udnyttelse af deres evner lig med succes’s. Et vigtigt element for at udvikle alle er at kunne fastholde spillere så de bliver ved med at synes det er sjovt at gå til fodbold – og derfor er jeg meget opmærksom på hvordan vi bruger konkurrence.

Hos os taler vi om at vi er en trup med to hold (det har vi gjort siden U10). Pigerne er helt klar over at der er spillere der er bedre end andre – men at alle har plads i truppen. Og konkurrencen mellem pigerne om at være på de to niveau-delte hold har været et naturligt flow – hvor vi som trænere har haft god mulighed for at rotere imellem gruppen af mellem-niveau spillere så de hat kunne prøve kræfter med spillet på et niveau højere – men også givet plads til at være blandt de bedste på et lavere niveau.

Betyder det at vi ikke bruger konkurrence elementer. Overhovedet ikke. Konkurrencer er en del af vores træninger hvor vi oplever at intensiteten stiger hos spillerne når vi sætter noget på spil i en konkurrence. Det kan være stafet, belønninger, jonglerings konkurrence og straffespark, udfordring af trænere mm. Altsammen for at øge fokus og intensitet hos den enkelte spiller.

6. Dine spillere skal vælge en position på banen og specialisere sig så hurtigt som muligt.

Nej – lad endelig dine spillere prøve kræfter med så mange forskellige positioner som muligt. Gode fodboldspillere forstår rollerne og fordelingen af roller på hele holdet – især når vi taler 8-mands og 11-mands fodbold. Og når de forstår flere dele af spillet så forstår de også hvordan de kan træffe de bedste beslutninger i den rolle de selv har (lige nu).

Gælder dette også for vores målmænd?

Ja! Gode målmænd i dag skal være gode med fødderne og forstå hvordan de f.eks. kan spille sammen med forsvar og midtbanen.

Jeg ved fra mine spiller samtaler hvilke positioner mine spillere bedst kan lide at spille – den viden bruger jeg naturligvis. Både til at lade dem spille disse positioner, men også prøve nabo-positioner til disse så de kan prøve de opgaver som spillerne i positioner tæt på deres favorit position har.

Dette er først noget vi er begyndt at arbejde med målrettet da vi begyndte på 8-mands fodbold – og har bland andet brugt en rollebeskrivelse med spillerne.

Synes jeg selv at jeg er god til dette? Nej ikke god nok. Jeg arbejder med det men lidt for ofte er jeg endt i at vælge “de sikre” løsninger og placere spillere i roller som de er komfortable med og som jeg ved de kan løse. I den kommende sæson har jeg derfor sat som mål at der som minimum i hver halvleg skal være en spiller der prøves af i en uvant position – og så må det koste på resultatet.

7. En stor og stærk spiller er altid en talentfuld fodboldspiller.

Størrelse betyder noget – også i fodbold. Når vi som fodboldtræner har med børn og unge at gøre vil vi opleve vores spillere vokse i forskellige tempo og i ryk.

Når en U9 spiller pludselig er vokset fra sine kammerater eller måske har større søskende som de slås med i det daglige og derfor er mere fysiske end deres medspillere – så er der god sandsynlighed for at de også vil skille sig ud i fodboldspillet.

Spilleren som vi bare kan spille bolden hen til og som så bruser igennem modstandernes forsvar. Er det en god spiller? Ja for U9 holdet – men hvad nu når de andre (og modstanderen) indhenter dem på størrelsen.

Jeg har set det ske flere gange og har måtte arbejde med de tidlig fysiske spillere fordi de pludselig ikke længere er bedst og de ikke rigtig kan finde ud af hvad pokker der er sket.

Det må jo aldrig blive et problem at en spiller pga fysik er dominerende i en periode – men for os trænere er det vigtigt at holde fokus på at udvikle de store fysiske spillere på teknik og bevægelse så de ikke er kommet bagud på disse områder hvis/når kammeraterne indhenter dem på størrelsen.

Størrelse og fysik i de unge år er derfor ikke lig med talent – noget som vi først bør begynde at fokusere på senere i ungdomsårene.

8. Forældre til ungdomsspillere er altid fornuftige

Lad mig sige det med set samme – jeg har haft gode forældre på sidelinien. Og jeg tror at den primære årsag er at jeg har prioriteret kommunikation til både spillere og forældre højt. Grundlæggende (noget jeg har fra min leder erfaring i mit job) tror jeg på at klar og gennemsigtig kommunikation er fundament for godt samarbejde.

Sådan er det også med forældre. Vi som trænerteam og afdelingsleder fortæller hvad vi gør og hvorfor vi gør det. Vi er åbne for input og kommentarer og er der noget som forældre er uenige i er aftalen at vi tager dialogen udenfor træningsbanen og aldrig foran spillerne.

Og ja – det har været nødvendig lige at sige at coaching under kampe er kun fra trænere – men at alle er velkommen til at komme med positive kommentarer.

Og husk så – forældre er forældre. De vil derfor altid have mere fokus på deres eget barn end hele holdet. Det tror jeg er en naturkræft som vi ikke kan lave om på.

Oplever du forældre med særlig stort engagement så prøv at vurder om du kan bruge dem til noget omkring holdet. Målmands opvarmning inden kamp eller planlægning af socialt arrangement eller måske ligefrem en assistent træner til at hjælpe dig.

9. Det tager mange år at blive en dygtig fodboldtræner.

Nej – du kan sagtens være en god træner fra dag et. Vigtigst er at du træder ind på det rigtige niveau. Et niveau der passer til din viden og erfaring med at formidle. En anden mulighed er at starte ud som assistenttræner og dermed suge lidt trænererfaring til dig inden du selv står med det fulde ansvar.

Der er mange måder du kan arbejde med at blive – og blive ved med – at være en god træner for dine spillere (at læse denne artikel som et eksempel).

Du kan naturligvis tage kurser eller uddannelser hos DBU eller DGI. En anden rigtig god måde at suge erfaring til sig er at se andre trænere i aktion. Tag ned i klubben og se nogle af de andre drenge/pige trænere – der er helt sikkert god inspiration at hente.

Jeg har selv samlet en del erfaringer og værktøjer sammen i mine år som træner – og har nu besluttet at dele ud af dem på denne blog. Du kan også få adgang til mine planer, øvelser og værktøjer som jeg pt er ved at samle samme til en bog.

Men kan du ikke vente på at jeg får den gjort færdig – kan du allerede nu få adgang til mine dokumenter samlet i en dropbox folder for et beskeder beløb på 57kr. Klik på linket herunder gennemfør betaling og så modtager du et link til foldere – som hele tiden bliver fornyet med nyt materiale i takt med at jeg får det gjort klar.

Har du kommentarer eller tilføjelser til ovenstående myter – eller har du lyst til at tilføje et par ekstra myter til listen – så drop en kommentar herunder

God fornøjelse på træningsbanen.

Hvad er egentlig en forældretræner?

På boldbanerne rundt omkring i Danmark er der tusindvis af forældretrænere. Gudskelov for det. Ellers kunne de lokale fodboldklubber og foreninger ikke skaffe trænere til alle holdene. Jeg er selv starten min vej som fodboldtræner i den berømte (og til tider berygtede) rolle som “forældretræner”.

Men ofte bliver problemstillingen om forældretrænere kontra ‘rigtige’ trænere også rejst ude i klubberne. Spørgsmål som “Hvornår skal vores klub stoppe med forældre trænere?” dukker op – og flere steder er der indskrevet i klubbens politik at man “kun” benytter forældretrænere op til et forudbestemt alderstrin. Underforstået at forældretrænere er definition på en træner på et lavere niveau, som på et tidspunkt skal erstattes af en ‘rigtig’ træner.

Og ikke et ondt ord fra min side omkring det at ligge et niveau perspektiv ned over en klubs stab af trænere (det bør man altid gøre som klub og foreninge), men en træners kompetencer hænger ikke sammen med – og kommer aldrig til det – om vedkommendes pige eller dreng er en del af holdet. Hvad nu hvis forældretræneren har stor spillererfaring, stærke pædagogiske erfaringer eller tilegner sig fodbold-fagligt trænerviden gennem kurser og uddannelse – er man så ikke forældretræner mere…. eller…. for det er jo stadig din søn eller datter der løber inde på banen??

Så hvad så…. skal vi så bare bruge DBU’s træneruddannelse system i stedet til at vurdere hvilke trænere der er den rette? Ikke helt, men det er da et godt sted at starte. Men som træner er du en leder – uanset om du vil det eller ej. Og for ledere gælder det – i foreninger såvel som erhversliv og organisationer – at du skal vurderes på en bredere vifte af kompetencer.

Forskelsbehandling af eget barn på holdet.

Ofte er diskusionen omkring forældretræner begrebet knyttet sammen med udtalelser omkring riskiko for forskelsbehandling af trænerens eget barn. Men ved du hvad – der er på alle hold, med alle trænere risiko for uretfærdig forskelsbehandling – eneste forskel i denne diskusion er at det drejer sig om trænerens eget barn, men det gør jo de andre træneres adfærd mere eller mindre rigtig.

Hvad nu hvis vi lige trækker luft ind og vender hele denne diskusion på hovedet. Hvad nu hvis kompetencen til at kunne forskelsbehandle børn og unge på et fodboldhold faktisk er en yderst relevant kompetence for en fodboldtræner?

Kan du følge min tænkning? Alle spillere udvikler sig individuelt – på mit eget hold taler vi om at de hver især har deres egen udviklingstrappe og ikke alle er på samme trin, men vi arbejder alle mod det samme mål, nemlig at vi hver især skal blive dygtigere til fodbold, så spilleren kan kravle op på næste trin på deres udviklingstrappe. På et hold med 25 friske 11-årige piger kræver det energi og fokus for vores trænerteam at tillade os selv at arbejde med spillernes individuelle udvikling – men det er en kæmpe tilfredstillelse at se når en spiller uanset hendes niveau tager skridte op på næste udviklingstrin.

For at kunne lykkes med denne positive forskelsbehandling hvor de enkelte spillere bliver guidet ift hvor de er på deres udviklingstrappe, kræver det at vi som gode trænere kan rumme forskelligheder og forskelsbehandle vores spillere på en fair og udviklende måde. Og samtidig taler åbent med holdet omkring hvorfor og hvad en udviklingstrapper betyder, så ikke mindst holdet forstår og acceptere at der bliver arbejdet for at ALLE kan tage det næste skridt op af trappen.

Vi skal som trænere se os selv som en leder der ikke bare skal vinde kampe, men i endnu højere grad udvikle spillere – og mennesker. For at kunne gøre det, skal spillerne kunne mærke at:

• Vi ser dem som individer
• Vi vil dem alle som individer
• Vi vil få dem til at hænge sammen – som forskellige individer, men på samme hold

Dilemmaer når du træner børn og unge.

Jeg læste for nyeligt en artikel fra DBU Jylland, der behandler dilemmaer som ofte dukker op i diskusionerne omkring forældretræner, her siger de at “Den største udfordring for forældretrænere er at være objektiv. ” – NEJ, den største udfordring som træner er at være objektiv, for der vil altid være situationer uanset om det er dit eget barn eller ej, hvor du som træner bliver sat i dilemmaer, hvor din beslutning som træner vil påvirke en eller flere af dine spillere. Så hvad gør du? Og hvad gør du hvis det går op for dig at din beslutning ikke var objektiv, men at du blev styrret af dine følelser f.eks. under kamp?

I samme artikel laves der en liste med “Dilemmaer ved at træne eget barn”. Jeg har tilladt mig at genbruge listen, men omskrive den så den hedder “Dilemmaer når du træner børn og unge:”. For som sagt, vi er som trænere nød til at forholde os til ikke om vi gør forskel på vores spillere – men måde vi forskelsbehandler vores spillere. Listen ser nu sådan ud:

Dilemmaer når du træner børn og unge:

• Behandler du et barn på holdet bedre end de andre – eller det modsatte?
• Hvordan reagerer du, når bestemte børn på holdet ikke hører efter?
• Forventer du, at nogle børn på holdet skal opføre sig bedre end de andre?
• Presser du børn på holdet til at komme til træning på trods af træthed eller småskader?
• Er der børn på holdet som du generelt har sværere ved at rose end de andre på holdet?

Danske fodboldklubber dør uden trænere !

Fodboldklubberne rundt omkring i Danmark har brug for trænere – og intet er mere nærliggende end at starte med at kigge i forældregruppen og se om der er egnede kandidater (i bedste fald – i værste fald om der bare er nogen der gider møde op og træner vores spillere 1-2 gange om ugen…). Det betyder også at der er rigtig mange ambitiøse, veluddannede og hårdtarbejdende trænere, hvor der tilfældigvis er nogen af deres egne børn på holdet. Og så virker det jo lidt modsigende hvis en klub har strenge regler mod forældretræner – og derfor mister trænerkapaciteter hver eneste år.

Træneren er måske nok den vigtigste enkeltstående faktor ift. om et hold bliver en success eller ej – og fordi der er MEGET forskellige definitioner af hvad der er en success for et hold på tværs af klubber, så kan der heller ikke laves én definition af hvad der er en ‘rigtig’ træner. Det vil altid være et spørgsmål om at matche trænerens kompetencer op imod klubbens definition af succes for holdet. Men én ting er jeg helt sikker på. Hvis vi ønsker at så mange børn og unge som mulig begynder at spille fodbold, bliver ved med at spille fodbold og hver især udvikler sig til at blive så dygtige til det som muligt – så kræver det gode trænere – passionerede trænere – nysgerrige trænere – som dig – og det tør jeg godt sige når du nu har læst med så langt.

Kunsten at finde en god fodboldtræner

Forhåbentlig arbejder mange ledere i klubberne, for at finde den rigtige træner til en årgang og ikke blot en træner der “kan lokkes til at gøre arbejdet”. Men hvis vi gerne vil tage skridtet helt ud og vende debatten omkring forskelsbehandling på hovedet og i stedet kalde den differentieret og individ baseret udvikling – ja så kræver det nok også mere end én træner på et hold/årgang.

Det er klart en fordel, hvis man kan være flere om en årgang eller et hold. Bare en ekstra voksen kan være nok. For det gør dels, at du har en at snakke med om de dilemmaer, der ofte opstår. Det er vigtigt, at du har en sparringspartner, der kigger med lidt andre øjne på dig selv og måden I angriber den postive forskelsbehandling af jeres spillere. Alene dialogen med en med-træner eller assistenttræner giver dig flere nuancer – hertil kommer at I kan kommer rundt omkring meget mere individuelt feedback til spillerne i jeres træninger og kampe, når der er flere omkring holdet/årgangen.

Er du træner for et hold og står du helt alene med det i dag – så overvej hvem du kan få med dig ombord, men gør dig også overvejelser om det er den rigtige person, som forsat kan være med til at give dig energi ift trænerrollen.

Så hvor starter du? For dig som for klubben er det både relevant og nemt at starte med at kigge på forældregruppen, men led efter flere kompetencer hos de navne du kommer i tanke om – og ikke blot “Han er alligevel altid med til alle kampe”.

Et andet sted at kigge er blandt klubbens egne aktive spillere på ældre årgange. Igen gå et par årgange op og så om der er unge spillere der kunne have både teknsike færdigheder – men også modenhed og lyst til at stå i en formidlende undervisningssituation som træner. I dialogen med dem, så slå gerne på at en rolle som træner også er med til at udvikle dem som person og som fodboldspiller, da vi som mennesker lærer rigtig meget af at skulle formidle viden til andre mennesker. Overvej også om det er de aller dygtigste spillere i klubben du skal række ud til – de spillere der allerede har kalenderen fuld af træning, specialtræning, selvtræning og kampe…. Måske er det ikke her der er tid (eller lyst) til mere fodbold i hverdagen – men overvej i stedet om anføren på andetholdet, hende der spiller fodbold af lyst og ikke er talentet eller målmanden – kunne være et bedre match ift at finde tid i hverdagen.

En anden mulighed – som dog kræver en større mængde arbejde fra din eller anden side – er at begynde at uddanne ungdomstrænere i klubben, for på den måde at skabe en fødekæde af frivillige trænere og klubfolk til fremtiden. Tag fat i jeres lokale DBU eller DGI center og hør hvordan I som klub kan sætte sådan et forløb op. Sidst vi kørte et forløb i klubben var der 25 unge spillere med fra start – som efterfølgende har haft ‘ungtræner’ roller på de mindre årgange. Får vi bare 3-4 gode trænere ud af dette til klubben i fremtiden, så har et sådan forløb i mine øjne været en kæmpe succes.

En anden mulighed er via opslag på uddannelses institutioner at række ud til kommende trænere og idrætslærer i uddannelse forløb. Her har du fat i en målgruppe der helt sikkert er motiveret ved tanken om at arbejde med mennesker og udvikle dem i og gennem sport.

Du har sikkert endnu flere eksempler på hvordan der kan skaffes trænere til klubben – og vil du dele dem med os andre der følger med her på bloggen, så skriv dine eksempler herunder i kommentar-feltet.

Jeg vil ikke lade som om at det ikke er hårdt arbejde at finde de rigtige folk til klub- og foreningsarbejde – men det er indsatsen værd, både du og spillerne vil få større udvikling ved at der er et trænerteam omkring holdet.

“Far nu må du gerne stoppe som træner for mit fodboldhold”

Når alt dette er sagt (og jeg er med på at det var en del…), så kan der komme en dag hvor du som træner og forældre bliver mødt af dit barn, som beder dig om at stoppe som træner for deres hold. Fordi det nu ikke længere er fedt at være trænerens datter eller søn. Vær ikke overrasket hvis den snak dukker op omkring 14-15 års alderen.

Det ønske bør du have stor respekt for – ikke som fodboldtræner, men som forældre til dit barn.

Men frygt ikke når den dag kommer, jeg er 100% sikker på at hvis du har dine kompetencer som træner i orden, så er der helt sikkert en ny rolle der venter på dig i klubben, hvad enten det er som træner for et andet hold/årgang eller i en anden type rolle i klubben. Overvej evt om du kunne specialisere dig som træner indefor et bestemt område: teknisk-, fysisk-, mentalt-, målmand- eller hurtigheds- træner. På den måde kunne du spille en rolle i klubben på tværs af flere hold/årgange og måske på denne måde en gang i mellem stadig også spille en mindre rolle omkring holdet med dit eget barn.

Jeg håber at hvis du har læst denne artikel til ende at du er blevet inspireret til at tænke over din egen rolle som træner – om du er forældre til en spiller eller ej.

Smid gerne en kommentar herunder med dine umiddelbare tanker – TAK !

At træne 1 mod 1 situationer er noget af det vigtigste i fodbold – og bør en altid være en ingrediens i en eller flere øvelser du planlægger til et træningspas.

Hele grundlaget for fodbolden er nemlig 1 mod 1 situationer. Hvis vi kan træne vores spillere til altid at kunne gå forbi en direkte modstander i en 1 mod 1 situation, så har vi et virkeligt godt offensivt hold. Og hvis samtidig alle vores spillere i en defensivt orienteret 1 mod 1 situation kan erobre bolden tilbage fra modstanderen, ja så har vi et virkeligt stærkt forsvarende hold.

Udvikling af fodboldspillere og fodboldtalenter

Som ungdomstræner bør vi arbejde for at udvikle spillere der er kreative og teknisk stærke. Spillere der har bolden skal hele tiden tage input fra banen og spillet – og med dette beslutte hvad der er det rigtige at gøre med bolden i netop denne situation. Derfor er bl.a. Derfor at ”playstation trænere” der styrer sinde spillere i alle detaljer fra sidelinien gør sit hold og sig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Ikke alene forvirrer og forstyrrer du dine spillere med konstante anvisninger til hvad der skal gøres – men endnu vigtigere du fratager også spillerne muligheden for at udvikle evnen til selv at tage input fra spillet og træffe selvstændige beslutninger i kampsituationer. Som en gylden regel ”Tal aldrig til spilleren med bolden – hun/han er travlt optaget”.

Før en spiller kan aflevere bolden til en medspiller, så må hun/han have boden under kontrol. Jo bedre kontrol vores spillere har over bolden, desto mere kontrol har de over situationen, fordi kontrollen over bolden giver dem flere muligheder, flere ting de kan vælge at gøre med bolden i situationen.

Ikke alle spillere udvikler sig til teknisk at kunne gå forbi deres direkte modstander i en 1 mod 1 situation hver gang – men målet må være at samtlige spillere på hold skal mestre og føle sig helt komfortable i en 2 mod 1 situation (overtal), sådan at vi som et hold altid vil kunne vælge en løsning (2 mod 1) hvor vi kommer forbi modstanderen.

Teknik, teknik og teknik

For at opnå den nødvendige boldkontrol, der igen hjælper spillerne til at se og vælge de rigtige løsninger i spilsituationer, skal vi som fodboldtræner for børn og unge have stor fokus på udviklingen af spillernes tekniske fundament.

Det er også derfor at vi bør fokusere på den tekniske træning i de mindre aldersgrupper frem for fysisk, taktisk eller mental træning. Det er meget almindelig at børns udvikling og evne til at opfatte fodboldspillet følger en alderskurve som denne:

• 5 år: Mig og bolden
• 8 år: Mig, min ven og bolden
• 10 år: Mig, mine medspillere omkring mig og bolden
• 12 år: Bolden og hele holdet

Hav altid denne alderskurve i baghovedet når du vælger træningsøvelser til dine træningsplaner.

Brug og udnyt hver af de ovenstående faser i børns udvikling til at holde fokus på de rette elementer og byg langsomt på for at udvikle spillet og spillerne fra at se fodbolden som en individuel disciplin (mig og bolden), til at være et spil med masser af relationer og roller på banen (det færdige holdspil). Ved at tillade vores spillere at bruge tid i hver af de ovenstående faser, kan vi udvikle teknisk stærke spillere, der lærer at forstå spillet og de taktiske elementer der er i fodbold, på en helt naturlig måde.

Fodbold udvikling – individuelt og som hold

Vores hold er – og skal være – én enhed, hvis ikke mister vi alt den kollektive kraft der er samlet i dette. Men udvikling af holdet sker først og fremmest ved at vi udvikler den enkelte spiller individuelt. Alle spillere er forskellige steder på deres udviklingstrappe – og vi som trænere må kunne aflæse hvor de er og omsætte dette til træning der hjælper den enkelte spiller med at netop hun/han kan tage det næste skridt på sin individuelle udvikling. Hvis vi over en periode lykkes med at løfte hver spiller på holdet et eller flere trin på deres individuelle udviklingstrappe, får vi så et bedre fodboldhold? Svaret er ja – og vi som træner har fået endnu flere muligheder for at få holdet til at udvikle sig.

Så vær ikke bange for at bruge tid i din træning på situationer hvor dine spillere ender i 1 mod 1 situationer – også selv om øvelserne for folk på sidelinjen ikke ligner det færdige spil. Du kommer til at høste gevindsten af din tekniske træning i mange år fremover.

Har du brug for inspiration til hvilke 1 mod 1 øvelser du skal vælge, så se denne artikel, hvor der både er konkrete videoer med øvelser og et link til DBU’s eget materialer om 1 mod 1 træning i børne- og ungdomsfodbold.  //  Læs mere om 1 mod 1 øvelser her…>>

Eller hop over på YouTube kanalen og se playlisten udelukkende med forskellige 1 mod 1 øvelser (HUSK at abonnere så du ikke går glip af nye videoer).

Og hvordan skaber du et træningsmiljø hvor fodbold er sjovt for dine ungdomsspillere.

Mange ungdomstrænere har selv været fodboldspillere, men en god fodboldspiller er ikke nødvendigvis det samme som at man bliver en god fodboldtræner. Det kræver noget andet og på en række område noget mere end ‘blot’ at være en god spiller.

For at vi kan blive gode fodboldtrænere må vi forstå forskellen mellem træning for voksne (typisk den træner du husker bedst fra din egen aktive tid som spiller) – og så den træning der skal lave for børn- og ungdomsspillere. Fodbold for voksne er anderledes end fodbold for børn, og vi skal være forsigtige med ikke bare direkte at overføre voksen fodbold 1:1 på vores yngste spillere.
Her gælder det nemlig i høj grad om at få lagt et solidt fundament til at kunne udvikle evner og fodboldforståelse hos børnene – og ikke mindst sikre glæden ved sporten så vi kan fastholde spillerne i et udviklende træningsmiljø. Vi skal så gradvist introducere spillerne til flere taktiske og fysiske elementer i træning.

Den vigtigste opgave for en god fodboldtræner

Den vigtigste opgave for at blive en god fodboldtræner er at skabe et træningsmiljø hvor dine spillere føler sig trygge, tør fejle overfor hinanden og et miljø hvor det er sjovt at gå til fodbold. ”Sjov” er begreb der er svært helt præcist at definere, og det er også et ord vi alt for sjældent diskutere med vores spillere. For hvad synes de egentlig er sjovt ved fodbold?

Vi trænere tænker vi måske at ”Sjov” betyder træning hvor spillerne lykkes med deres aktioner, et miljø hvor spillere bliver udfordret og udvikler sig i hver eneste træningspas – og hvor vi undgår at blive hængende i de samme gamle træningsøvelser. Men spørgsmålet er – er det også definitionen af ”Sjov” for dine spillere?

Svaret er at der sandsynligvis er lige så mange definitioner af ordet ”Sjovt” som der er spillere på dit hold. Spillernes definition af ”Sjovt” vil sandsynligvis også ændre sig over tid – en spillers syn på sjovt-fodbold i november behøver ikke være det sammen som i august. Og hvad dine spiller synes er sjov træning før du går i gang behøver ikke være det sammen som hvad de synes er sjovt under og efter træning.

Som en god træner skal vi være opmærksomme på dette og konstant arbejde for at skabe muligheder for at alle spilleres opfattelse af ”Sjovt” bliver opfyldt før- under- og efter træning.

Sjov fodboldtræning kan også være udviklende og intensiv.

Vi lever i et samfund med tusinde af tilbud som alle kæmper for at få vores opmærksomhed. Ikke noget at sige til at vi derfor i dag sortere voldsomt ud i hvad vi gider at bruge tid på…. Det gælder også for fodbolden!!

Den gode fodboldtræner bør have fokus på lysten og glæden ved at dyrke fodbold som en sport, både hvis man vil gøre sig selv og sine spiller en tjeneste. For kedelig og udmagrende træning kan nemlig hurtigt knække halsen på børn og unge, der risikere at miste interessen for fodbolden, måske før de rigtig er kommet i gang med den. Så regel nummer 1 – Det skal være sjovt at komme til træning fra dag et!

Det unge (og faktisk også ældre) har allermest lyst til når de kommer til fodbold er jo at spille med selve bolden, og netop lysten er det man bør have stor fokus på når der trænes børn og unge.

At lave sjov fodboldtræning, udelukker ikke at den samtidig er udfordrende og inspirerende – og her spiller vores engagement og positive energi som træner også en vigtig rolle. En ”Sjov træning” skal ikke forveksles med en ”Hyggetræning”, hvor der ikke kan være tænding og intensitet i øvelserne Det er måske netop – for nogle af dine spillere – en sov træning, når alle er medvirkende til at intensiteten er høj.

Træningsøvelserne kan i høj grad være medvirkende til at inspirere og give lyst til spillerne. Derfor er det vigtigt, at man som træner er god til at tilrettelægge og udvælge øvelser som rammer de spillere man har med at gøre. Og samtidigt tilpasser sværhedsgraden så spillerne lige præcis lykkedes med øvelsen.

Så hvordan bliver jeg en god fodboldtræner?

Nøglen til at skabe gode, udviklende og sjove træningspas er forberedelse. Hvis vi som gode trænere har en god træningsplan og er velforberedte bliver træningen sjovere for alle (også for dig som træner) – også selvom det viser sig at du er nød til at afvige fra din træningsplan undervejs.

De ”gamle øvelser” fra da du selv var aktiv spiller indeholder stor risiko for at kede og udmatte dine spillere – mere end overbevise dem om at fodbold er ”Sjovt”.

Den gode træner ser det ikke som det vigtigste at spillerne kan få en øvelse til at fungere. Vi har fokus på færdigheden og bevægelsen der trænes i øvelsen i stedet for. Det er mere vigtigt at spillerne kan de forskellige tekniske færdigheder, som der er fokus på i træningen. Den gode træner har derfor i sin træningsplan op til 4 ting, som spillerne skal kunne mestre, når træningen er færdig. At øvelserne ikke var 100% i orden, er ikke så vigtig. Den gode fodboldtræner er nemlig ikke en ”øvelsestræner” – men en ”udviklingstræner”.

Derfor eksistere denne blog. Som inspirationskilde til alle os der har en rolle som fodboldtræner for børn og unge rundt omkring i landets klubber.
Klik dig omkring på siden og fin inspiration til forberedelsen af dine træningsplaner.
Eller hop over på YouTube kanalen og se en af de mange playlister med video inspiration (HUSK at abonnere så du ikke går glip af nye videoer).