Spil på 3.-mand, indlæg og dangerzone

Fodboldøvelse - Spil på 3.-mand, indlæg og dangerzone

Der spille på sidste 1/3 af banen (8 eller 11 mands). På kanten af feltet markeres en firkant og en placerings kegle på hver af de to kanter. Dangerzone kan evt. markeres med kegler for forklaringen. Spillerne placeres med to angribere, kanter, offensiv midt og 2-3 forsvarsspillere (blå).

Spil på 3.-mand, indlæg og dangerzone 

Offensiv midt spiller bolden til en angriber der søger løber mod bolden i den blå firkant. Der ligges af til offensiv midt, der modtager og afleverer dybt i rum til kanten i løb. Kanten fører bolden ned og ind i mellemrum og laver indlæg til dangerzone (rødt område). 

Samtidig løber alle gule spiller mod dangerzone (røde pile) for at opnå flest mulige afslutningsmuligheder. Den angriber der ikke satte spillet i gang (tættest på mål) løber mod forreste stolpe. Den anden angriber løber mod position midt for mål og der laves dermed et krydsløb med de to angribere. Modsatte kant lave indløb mod rummet ved bagerste stolpe og offensiv midt søger position på kanten af feltet.

Forsvaret er i undertal og skal forsøge at forhindre scoring ved at erobre bolde og cleare den ud af dangerzone.

Fokus i øvelsen spil på 3.-mand, indlæg og dangerzone: 

  • Aflevering i rum ud til kantüIndlæg fra mellemrum ind i dangerzone
  • Løb i dangerzone fra angriber, kant og offensiv midt
  • At komme til afslutning
  • (Defensivt) Clearing og udspil fra dangerzone

Progression i øvelsen spil på 3.-mand, indlæg og dangerzone:

  • Der markeres zoner på kanterne hvor forsvare kan score ved at spille bolden ud fra dangerzone og ud i disse områder.