ADVARSEL – dette indlæg indeholder mange personlige holdninger til den fantastiske rolle vi har som trænere. Måske deler du mine holdninger omkring trænerrollen og forældretrænere, måske ikke…. I begge tilfælde håber jeg at artiklen kan sætte tanker og overvejelser i gang hos dig – uanset om du er forældre, træner eller leder tilknyttet din lokale fodboldklub. Go’ fornøjelse…

Hvad er egentlig en forældretræner?

På boldbanerne rundt omkring i Danmark er der tusindvis af forældretrænere. Gudskelov for det. Ellers kunne de lokale fodboldklubber og foreninger ikke skaffe trænere til alle holdene. Jeg er selv starten min vej som fodboldtræner i den berømte (og til tider berygtede) rolle som “forældretræner”.

Men ofte bliver problemstillingen om forældretrænere kontra ‘rigtige’ trænere også rejst ude i klubberne. Spørgsmål som “Hvornår skal vores klub stoppe med forældre trænere?” dukker op – og flere steder er der indskrevet i klubbens politik at man “kun” benytter forældretrænere op til et forudbestemt alderstrin. Underforstået at forældretrænere er definition på en træner på et lavere niveau, som på et tidspunkt skal erstattes af en ‘rigtig’ træner.

Og ikke et ondt ord fra min side omkring det at ligge et niveau perspektiv ned over en klubs stab af trænere (det bør man altid gøre som klub og foreninge), men en træners kompetencer hænger ikke sammen med – og kommer aldrig til det – om vedkommendes pige eller dreng er en del af holdet. Hvad nu hvis forældretræneren har stor spillererfaring, stærke pædagogiske erfaringer eller tilegner sig fodbold-fagligt trænerviden gennem kurser og uddannelse – er man så ikke forældretræner mere…. eller…. for det er jo stadig din søn eller datter der løber inde på banen??

Så hvad så…. skal vi så bare bruge DBU’s træneruddannelse system i stedet til at vurdere hvilke trænere der er den rette? Ikke helt, men det er da et godt sted at starte. Men som træner er du en leder – uanset om du vil det eller ej. Og for ledere gælder det – i foreninger såvel som erhversliv og organisationer – at du skal vurderes på en bredere vifte af kompetencer.

Forskelsbehandling af eget barn på holdet.

Ofte er diskusionen omkring forældretræner begrebet knyttet sammen med udtalelser omkring riskiko for forskelsbehandling af trænerens eget barn. Men ved du hvad – der er på alle hold, med alle trænere risiko for uretfærdig forskelsbehandling – eneste forskel i denne diskusion er at det drejer sig om trænerens eget barn, men det gør jo de andre træneres adfærd mere eller mindre rigtig.

Hvad nu hvis vi lige trækker luft ind og vender hele denne diskusion på hovedet. Hvad nu hvis kompetencen til at kunne forskelsbehandle børn og unge på et fodboldhold faktisk er en yderst relevant kompetence for en fodboldtræner?

Kan du følge min tænkning? Alle spillere udvikler sig individuelt – på mit eget hold taler vi om at de hver især har deres egen udviklingstrappe og ikke alle er på samme trin, men vi arbejder alle mod det samme mål, nemlig at vi hver især skal blive dygtigere til fodbold, så spilleren kan kravle op på næste trin på deres udviklingstrappe. På et hold med 25 friske 11-årige piger kræver det energi og fokus for vores trænerteam at tillade os selv at arbejde med spillernes individuelle udvikling – men det er en kæmpe tilfredstillelse at se når en spiller uanset hendes niveau tager skridte op på næste udviklingstrin.

For at kunne lykkes med denne positive forskelsbehandling hvor de enkelte spillere bliver guidet ift hvor de er på deres udviklingstrappe, kræver det at vi som gode trænere kan rumme forskelligheder og forskelsbehandle vores spillere på en fair og udviklende måde. Og samtidig taler åbent med holdet omkring hvorfor og hvad en udviklingstrapper betyder, så ikke mindst holdet forstår og acceptere at der bliver arbejdet for at ALLE kan tage det næste skridt op af trappen.

Vi skal som trænere se os selv som en leder der ikke bare skal vinde kampe, men i endnu højere grad udvikle spillere – og mennesker. For at kunne gøre det, skal spillerne kunne mærke at:

• Vi ser dem som individer
• Vi vil dem alle som individer
• Vi vil få dem til at hænge sammen – som forskellige individer, men på samme hold

Dilemmaer når du træner børn og unge.

Jeg læste for nyeligt en artikel fra DBU Jylland, der behandler dilemmaer som ofte dukker op i diskusionerne omkring forældretræner, her siger de at “Den største udfordring for forældretrænere er at være objektiv. ” – NEJ, den største udfordring som træner er at være objektiv, for der vil altid være situationer uanset om det er dit eget barn eller ej, hvor du som træner bliver sat i dilemmaer, hvor din beslutning som træner vil påvirke en eller flere af dine spillere. Så hvad gør du? Og hvad gør du hvis det går op for dig at din beslutning ikke var objektiv, men at du blev styrret af dine følelser f.eks. under kamp?

I samme artikel laves der en liste med “Dilemmaer ved at træne eget barn”. Jeg har tilladt mig at genbruge listen, men omskrive den så den hedder “Dilemmaer når du træner børn og unge:”. For som sagt, vi er som trænere nød til at forholde os til ikke om vi gør forskel på vores spillere – men måde vi forskelsbehandler vores spillere. Listen ser nu sådan ud:

Dilemmaer når du træner børn og unge:

• Behandler du et barn på holdet bedre end de andre – eller det modsatte?
• Hvordan reagerer du, når bestemte børn på holdet ikke hører efter?
• Forventer du, at nogle børn på holdet skal opføre sig bedre end de andre?
• Presser du børn på holdet til at komme til træning på trods af træthed eller småskader?
• Er der børn på holdet som du generelt har sværere ved at rose end de andre på holdet?

Danske fodboldklubber dør uden trænere !

Fodboldklubberne rundt omkring i Danmark har brug for trænere – og intet er mere nærliggende end at starte med at kigge i forældregruppen og se om der er egnede kandidater (i bedste fald – i værste fald om der bare er nogen der gider møde op og træner vores spillere 1-2 gange om ugen…). Det betyder også at der er rigtig mange ambitiøse, veluddannede og hårdtarbejdende trænere, hvor der tilfældigvis er nogen af deres egne børn på holdet. Og så virker det jo lidt modsigende hvis en klub har strenge regler mod forældretræner – og derfor mister trænerkapaciteter hver eneste år.

Træneren er måske nok den vigtigste enkeltstående faktor ift. om et hold bliver en success eller ej – og fordi der er MEGET forskellige definitioner af hvad der er en success for et hold på tværs af klubber, så kan der heller ikke laves én definition af hvad der er en ‘rigtig’ træner. Det vil altid være et spørgsmål om at matche trænerens kompetencer op imod klubbens definition af succes for holdet. Men én ting er jeg helt sikker på. Hvis vi ønsker at så mange børn og unge som mulig begynder at spille fodbold, bliver ved med at spille fodbold og hver især udvikler sig til at blive så dygtige til det som muligt – så kræver det gode trænere – passionerede trænere – nysgerrige trænere – som dig – og det tør jeg godt sige når du nu har læst med så langt.

Kunsten at finde en god fodboldtræner

Forhåbentlig arbejder mange ledere i klubberne, for at finde den rigtige træner til en årgang og ikke blot en træner der “kan lokkes til at gøre arbejdet”. Men hvis vi gerne vil tage skridtet helt ud og vende debatten omkring forskelsbehandling på hovedet og i stedet kalde den differentieret og individ baseret udvikling – ja så kræver det nok også mere end én træner på et hold/årgang.

Det er klart en fordel, hvis man kan være flere om en årgang eller et hold. Bare en ekstra voksen kan være nok. For det gør dels, at du har en at snakke med om de dilemmaer, der ofte opstår. Det er vigtigt, at du har en sparringspartner, der kigger med lidt andre øjne på dig selv og måden I angriber den postive forskelsbehandling af jeres spillere. Alene dialogen med en med-træner eller assistenttræner giver dig flere nuancer – hertil kommer at I kan kommer rundt omkring meget mere individuelt feedback til spillerne i jeres træninger og kampe, når der er flere omkring holdet/årgangen.

Er du træner for et hold og står du helt alene med det i dag – så overvej hvem du kan få med dig ombord, men gør dig også overvejelser om det er den rigtige person, som forsat kan være med til at give dig energi ift trænerrollen.

Så hvor starter du? For dig som for klubben er det både relevant og nemt at starte med at kigge på forældregruppen, men led efter flere kompetencer hos de navne du kommer i tanke om – og ikke blot “Han er alligevel altid med til alle kampe”.

Et andet sted at kigge er blandt klubbens egne aktive spillere på ældre årgange. Igen gå et par årgange op og så om der er unge spillere der kunne have både teknsike færdigheder – men også modenhed og lyst til at stå i en formidlende undervisningssituation som træner. I dialogen med dem, så slå gerne på at en rolle som træner også er med til at udvikle dem som person og som fodboldspiller, da vi som mennesker lærer rigtig meget af at skulle formidle viden til andre mennesker. Overvej også om det er de aller dygtigste spillere i klubben du skal række ud til – de spillere der allerede har kalenderen fuld af træning, specialtræning, selvtræning og kampe…. Måske er det ikke her der er tid (eller lyst) til mere fodbold i hverdagen – men overvej i stedet om anføren på andetholdet, hende der spiller fodbold af lyst og ikke er talentet eller målmanden – kunne være et bedre match ift at finde tid i hverdagen.

En anden mulighed – som dog kræver en større mængde arbejde fra din eller anden side – er at begynde at uddanne ungdomstrænere i klubben, for på den måde at skabe en fødekæde af frivillige trænere og klubfolk til fremtiden. Tag fat i jeres lokale DBU eller DGI center og hør hvordan I som klub kan sætte sådan et forløb op. Sidst vi kørte et forløb i klubben var der 25 unge spillere med fra start – som efterfølgende har haft ‘ungtræner’ roller på de mindre årgange. Får vi bare 3-4 gode trænere ud af dette til klubben i fremtiden, så har et sådan forløb i mine øjne været en kæmpe succes.

En anden mulighed er via opslag på uddannelses institutioner at række ud til kommende trænere og idrætslærer i uddannelse forløb. Her har du fat i en målgruppe der helt sikkert er motiveret ved tanken om at arbejde med mennesker og udvikle dem i og gennem sport.

Du har sikkert endnu flere eksempler på hvordan der kan skaffes trænere til klubben – og vil du dele dem med os andre der følger med her på bloggen, så skriv dine eksempler herunder i kommentar-feltet.

Jeg vil ikke lade som om at det ikke er hårdt arbejde at finde de rigtige folk til klub- og foreningsarbejde – men det er indsatsen værd, både du og spillerne vil få større udvikling ved at der er et trænerteam omkring holdet.

“Far nu må du gerne stoppe som træner for mit fodboldhold”

Når alt dette er sagt (og jeg er med på at det var en del…), så kan der komme en dag hvor du som træner og forældre bliver mødt af dit barn, som beder dig om at stoppe som træner for deres hold. Fordi det nu ikke længere er fedt at være trænerens datter eller søn. Vær ikke overrasket hvis den snak dukker op omkring 14-15 års alderen.

Det ønske bør du have stor respekt for – ikke som fodboldtræner, men som forældre til dit barn.

Men frygt ikke når den dag kommer, jeg er 100% sikker på at hvis du har dine kompetencer som træner i orden, så er der helt sikkert en ny rolle der venter på dig i klubben, hvad enten det er som træner for et andet hold/årgang eller i en anden type rolle i klubben. Overvej evt om du kunne specialisere dig som træner indefor et bestemt område: teknisk-, fysisk-, mentalt-, målmand- eller hurtigheds- træner. På den måde kunne du spille en rolle i klubben på tværs af flere hold/årgange og måske på denne måde en gang i mellem stadig også spille en mindre rolle omkring holdet med dit eget barn.

Jeg håber at hvis du har læst denne artikel til ende at du er blevet inspireret til at tænke over din egen rolle som træner – om du er forældre til en spiller eller ej.

Smid gerne en kommentar herunder med dine umiddelbare tanker – TAK !