Her er en samling af nyttige forklaringer som jeg selv har haft glæde af, når jeg har skulle forstå hvad et fodbold begreb, ord eller udtryk egentlig betyder. Disse ord er dem vi oftest benytter i vores arbejde med fodboldtræningen – selvom der er mange flere ord og begreber indenfor fodboldens verden.
1v1 og lignende: Betegnelse for småspil. Tallet angiver antallet af spillere pr. hold pr. kampøvelse.
Afslutningsspil: Når VI har bolden og forsøger at komme til en afslutning (målchance). Vore spillere søger muligheder for gennembrud og afslutning mod modstanders mål.
Agility: Mange- og forskelligartede bevægelser, primært rettet mod de store muskelgrupper, acceleration, opbremsning, retningsskifte, springe, dukke, rotere.
Aktivitetsbolden: Redskabet som kan hjælpe træneren med at organisere sin træning.
Angrebsåbninger: Faste spilmønstre og løbebaner, der især kendes fra håndbold, og som med fordel kan bruges i opbygningsspillet, når modstanderen er “på plads”, dvs. i forsvarsmæssig balance. Formålet med at bruge angrebsåbningerne er at “gå” fra opbygningsspil til afslutningsspil.
Banens bredde: På tværs af banen.
Banens dybde: På langs af banen.
Beherske: Kursisten/spilleren har dybtgående kendskab, og kender alle relevante detaljer.
Blokopdækning: Kompakt organisation, hvor vores spillere, når DE har bolden, placerer sig på banen i forhold til boldens og nærmeste medspillers placering.
Bolderobring: En aktion, hvor bolden erobres fra modstanderne enten ved at bryde boldbanen, eller ved at vinde bolden i en nærkamp.
Clearing: Spark eller headning ud af forsvarszonen.
Coaching: Coaching er at låse op for et menneskets potentiale til at maksimere sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Det er et spørgende princip, hvor ansvarlighed og bevidsthed er bærende elementer.
Differentiering af træningen: Individuel instruktion og træning ud fra de enkelte spilleres forskellige færdighedsniveau.
Dybde: Retning mod modspillernes mål. Typisk at man tilbyder sig frem i banen for at kunne komme til afslutningsspil.
Erobringsspil: Når DE har bolden og vi forsøger at erobre bolden (gennem pres). Den fase, hvor vore spilleres opgave er at erobre bolden fra modstanderne.
Fodboldkoordination: Rytmiske bevægelser med bolden. Finter, hvor der ikke dribles forbi – men hvor der skabes plads til at kunne.
Forfinte: Et løb eller en bevægelse, som søger at bringe en modstander i en dårlig placering og/eller forsvarsstilling.
Forsvar i balance: De har bolden! Vore spillere er placeret således, som vi ønsker det i forhold til bolden og modstanderne, med hensyn til antal spillere (numerisk) og placering på banen (positionelt).
Forsvar i ubalance: DE har bolden! Vore spillere er ikke placeret således som vi ønsker det i forhold til bolden og modstanderne, med hensyn til antal spillere (numerisk) og placering på banen (positionelt).
Forsvarsspil: DE har bolden! Den fase, hvor vore spilleres opgave er at forhindre modstanderne i at få afsluttet mod vores mål.
Formel træning : Træningen, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i kampsituationer, foregår som øvelser, der fremstår isoleret i forhold til det færdige spil. Fokus på udførslen ikke funktionen.
Funktionel træning: Træningen, der altid tager udgangspunkt i kampsituationer, foregår som spil eller som meget spilnære øvelser.
Første berøring: Spillerens første boldberøring, når han selv vil have den/de næste berøringer.
Gennembrud: VI har bolden! Den fase, hvor bolden af en eller flere af vore spillere bringes forbi en eller flere af modstandernes spillere / kæder.
Gribetrekanten: Den ”trekant” som målmandens hænder skal danne for at være hensigtsmæssig placeret i forhold til gribningen af en bold.
Handlingsplan: Er en plan, der opstiller nogle personlige mål og nogle konkrete indsatser, der skal til for at nå målene.
Højt pres: preslinien lægges ca. 16 meter fra deres mål, når DE har bolden.
Instruktionsmomenter: Opdeling af en instruktion i forskellige punkter for at lette overskueligheden. F.eks. opdeles instruktionen i halvtliggende vristspark i: Tilløbsvinkel, støttebenets placering, sparkebenets bevægelser og boldkontakten. På tilsvarende måde opdeles instruktionen af to spilleres defensive arbejde i forhold til én boldførende modspiller således: Nærmeste forsvarsspillers udgangsstilling, opbakkende spillers placering med hensyn til vinkel og afstand, kommunikation samt »rolleskiftet« i forbindelse med en afdribling af nærmeste forsvarsspiller.
Kompakt organisation: DE har bolden! Organisation af vore spillere, hvor afstanden mellem spillerne såvel i banens bredde som i banens dybde er kort og fastholdes kort.
Krydsløb: En offensiv handling, hvor to medspilleres løbebaner krydser hinanden for at skabe og udnytte frit område.
Koordinationstræning: Træning i samspillet af nerve- og muskelsystemet under bevægelse, så der iværksættes den rette bevægelse med den rette hastighed.
Kæder: Spillergrupper fordelt i forsvarskæden, midtbanekæden og angrebskæden.
Lavt pres: Preslinien lægges lavere end midterlinien, når DE har bolden.
Mandsopdækning: En opdækningsform hvor en spiller har ansvaret for at dække en bestemt modstander op.
Match op/ned: Træning op mod ældre årgange (eller træning med drenge for pigers vedkommende), eller ned mod yngre årgange. 25-50-25 princippet om udfordringer kontra beherske færdigheder.
Middelt pres: Preslinien lægges ca. 10 meter inde på deres halvdel, når DE har bolden.
Modløb: At løbe mod boldholderen når eget hold er i boldbesiddelse for derved at tilbyde sig som
afleveringsmulighed eller for at skabe et frit område.
Offensiv støtte: At placere sig i forhold til en medspiller med bold, så denne får en afleveringsmulighed bagud.
Omstilling: Når bolden skifter mellem hold. De handlinger, som spillere / holdet foretager i forbindelse med at bolden skifter fra VI til DE og fra DE til VI.
Opbakning: At dække det »farlige« område bagved ens medspiller(e).
Opbygningsspil: Vi har bolden! Vore spillere bevæger sig således, at bolden kan spilles i banens
dybde og bredde, medens mulighederne for afslutningsspil skabes.
Opdækning: At placere sig i forhold til en modstander, således at denne ikke kan spille bolden fremad, hvis han har den eller får den.
Overtalssituation: At være flere spillere end modstanderne på et begrænset område af banen.
Plyometrisk træning: Træningsform, hvor man udnytter en muskels forspænding til at udvikle kraft samt forbedre samspillet mellem de implicerede muskelgrupper. Springtræning er et eksempel på denne træningsform.
Pres: At angribe modstandernes boldholder for at erobre bolden, eller tvinge denne til en ufarlig aktion.
Preslinie: Den linie på tværs af banen, hvor vi vælger at starte vores pres på modstandernes boldholder.
Relationelle færdigheder: Færdigheder som to eller flere spillere besidder sammen. De er med til at gøre hinanden gode, fordi de hver især ved, hvad den anden vil gøre.
Returløb: Løb tilbage i forsvarsorganisationen efter boldtab, for at genoprette balance.
Sideforskydning: Defensiv handling, hvor holdet eller dele af holdet samtidigt bevæger sig i banens bredde.
Spillestil:De intentioner, strukturer og aktioner som aftales for vores opbygningsspil og afslutningsspil, når VI har bolden, og for vores erobringsspil og forsvarsspil, når DE har bolden.
Standardsituationer: Begyndelsesspark, målspark, frispark, straffespark, indkast, hjørnespark, samt hvis dommeren lader bolden falde »dommerkast«.
Stationstræning: Træning i mindre grupper. Spillerne inddeles tilfældigt eller ud fra andre parametre (niveau, relationer, position). Der roteres mellem stationer – enten med samme træner eller ny træner.
Støtte: At placere sig i forhold til bolden og en medspiller der presser, således at der kan forsøges en bolderobring, hvis modstanderen spiller eller dribler bolden fremad.
Timing: Koordinerede handlinger i forhold til bold, medspiller eller modspiller.
Visuel læring: Opfatte og huske på grundlag af synsindtryk.
Zoneopdækning: En opdækningsform hvor hver enkelt spiller har ansvaret for et bestemt område på banen, når modstanderne har bolden.
Leave a Reply