Ny strategi fra DBU – Dansk Børnefodbold

DBU - Dansk børnefodbold

Som du måske ved hvis du har læst med på bloggen her som betegner jeg mig selv som udviklingstræner, der tror på at alle børn og unge har ret til at mærke glæde ved at udvikle sig (fra det niveau de er på) gennem den sport vi holder af – nemlig fodbold.

Så det var med stor intresse jeg læste DBU’s nye oplæg til strategi for dansk børnefodbold da den landende i indbakke februar 2021. Og jeg kan da allerede nu afsløre at det på mange områder var god og inspirerende læsning.

En lidt dyster trend for dansk børne- og ungdomsfodbold.

Strategien tager do udgangspunkt i en lidt små-dyster situation i dansk fodbold, hvor ikke mindre end 12.000 børn har forladt fodbolden de seneste 6 år. En negativ udvikling som DBU slår fast skal vendes.

Ikke kun for tallets skyld – men hvis vi ikke er i stand til at skabe gode rammer for børnene, forældrene og de tilhørende frivillige de kommende år, risikerer vi at sætte en negativ spiral i gang, som kan få ødelæggende konsekvenser for fremtiden i dansk fodbold.

Strategien nævner også at det ofte er presset fra ambitiøse trænere og forældre, der skaber et misforstået fokus omkring børnefodbolden, og midt i deres ambitioner glemmer at børnefodbold ikke handler om elite eller bredde (eller opdelingen mellem de to ting) men frem for alt handler om fodbold for børn.

Det er derfor de centrale partner i dansk fodbold har lavet en samlet strategi som omfatter både piger og drenge, øst og vest, på tværs af elite og bredde.

Strategien for dansk børnefodbold

DBU har sat et mål for den nye strategi – og en fælles og samlet strategi for dansk børnefodbold skal sikre følgende:

  • At vi altid sætter spilleren i centrum
  • At vi genskaber tilliden i systemet.
  • Alle vil det bedste for børnene og der er flere veje til målet
  • At vi sikrer udvikling til alle spillere gennem et fleksibelt og mangfoldigt fodboldtilbud
  • At vi styrker klubbernes børneafdelinger gennem en øget professionalisering, som kan understøtte frivilligheden
  • At vi styrker vores børnesyn og fælles værdier, så fundamentet for dansk børnefodbold bliver stærkere end nogensinde

Kort sagt kan strategien formuleres i sætningen “Vi ønsker at skabe verdens bedste børnefodbold” – så overliggeren er sat højt, og vi må som trænere og klubber være parat til at tage både nye og større skridt hvis vi skal være #1 i verden !!

Holdninger og Handlinger udskiftes med DBU Børnesyn, rettigheder og børneløfter.

DBU melder ud af tiden er moden til at udfase Holdninger og Handlinger (se PDF om Holdninger og Handlinger her ->) – der er formuleret for snart 15 år siden – og sætte meget mere fokus på hvilke vilkår børn oplever i dag, og hvordan disse vilkår påvirker børns vaner og interesser pr. 2021.

DBU’s nye Børnesyn består af 12 rettigheder og 10 børneløfter inspireret dels af FN Børne- konventionen og dels af et EU-baseret forsk- ningsprojekt kaldet ICoachKids. Hvor FN’s børnekonvention beskriver barnets grund- læggende rettigheder som menneske, er børneløfterne handlingsanvisende for, hvordan børnetræneren og andre voksne pædagogisk arbejder med børnene i fodboldmæssige sammenhænge.

DBU definere målgruppen for denne strategi som – alle børn (som har interesse for fodbold) fra U6-U12, uanset om det er piger eller drenge, uanset om man er født i januar eller december og uanset, hvor man bor i Danmark.

Og DBU definere børnefodbold som – fodbold organiseret i klubber samt arenaerne skole, træning, kamp og fritid. Børnefodbold udvikler børn gennem leg, nysgerrighed og som bidrager til fællesskabet.

De 12 nye rettigheder i DBUs børnesyn:

  1. Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
  2. Udvikling på børnenes præmisser
  3. Retten til fodbold og kvalificeret træning
  4. Forældres ansvar
  5. Retten til et godt børneliv
  6. En del af noget større
  7. Børn på dannelsesrejse
  8. Retten til selv at vælge
  9. Social sikkerhed
  10. Ret til børneopdragelse
  11. Periodisk tilsyn af trænings- og kampmiljøerne
  12. Udførelse af DBU’s 10 børneløfter

Så hvad er de 10 nye børneløfter i dansk børnefodbold ?

  • Vær børnefokuseret betyder, at jeg altid har den bedste interesse for børnene og lytter til dem. Jeg ved hvorfor, jeg gør, som jeg gør, og jeg ved, hvad der skal til for at inspirere børn. Jeg ved, at børnefodbold handler om børnenes udvikling og lyst, og hvad de har brug for, og ikke handler om de voksne. 
  • Vær holistisk betyder, at jeg først og frem- mest vil understøtte og hjælpe børn med at udvikle sig ikke bare som fodboldspiller, men som hele mennesker.
  • Vær inkluderende betyder, at jeg tager højde for, at børn har forskellige moti- vationer og forudsætninger. Jeg ved, at det, at være børnetræner er langt fra ”one-size-fit-all”. 
  • Gør det sjovt og trygt betyder, at jeg ved at leg spiller en central rolle for børns nysgerrighed og lyst til at prøve og lære nyt. Jeg vil fokusere på legen, fordi det er børnenes nærmeste udviklingszone.
  • Prioriterer kærligheden til fodbold over læring af fodbold betyder, at jeg ved at en meget lille andel af børnene bliver elitespiller, men at alle børn, der oplever glæde ved at spille fodbold i barndom- men, har potentialet til at blive sunde ak- tive unge og voksne, der fortsat har lyst til at spille fodbold.
  • Hav fokus på de grundlæggende færdigheder betyder, at jeg ikke skal gå for meget op i de specifikke fodboldmæssige færdigheder. Det betyder, at jeg ved, at børn har brug for først at opøve de fun- damentale motoriske færdigheder og ligeledes, at de har behov for at lære det grundlæggende om boldbasis og hvordan man spiller holdboldspil, for at blive glim- rende boldspillere.
  • Engagere forældre med anerkendelse betyder, at jeg ved, at forældre ikke er fjenden, men den største ressource, jeg råder over. Jeg ved, at forældre vil det bedste for deres børn, og det samme vil jeg som deres træner. Forældresamspil er nøgleordet og jeg ønsker, at forældre fortæller de gode historier om os. Fortælle at fodbold ikke handler om at få deres barn på et førstehold, men om at komme med i fællesskabet.
  • Planlæg træning med progression betyder, at jeg tager børnespillerne med på en læringsrejse. Jeg ved, at alle børn har ret til udvikling og jeg har viden om, at børn udvikler sig i individuelle tempi.
  • Brug forskellige metoder til at opnå læring betyder, at jeg ved at børn har præference for forskellige læringsstile og at børns udvikling sker i ryk individuelt og er en kompleks proces, som jeg ikke vil fremskynde for at opnå hurtige resultater.
  • Brug konkurrence på en udviklende måde betyder, at jeg ved, at mit primære fokus er på legen og ikke på resultater og præsta- tion. For jeg ved, at legen er grundstenen i børns udvikling og læring. Når jeg indimel- lem gør brug af konkurrence til fodbold, er graden og atmosfæren omkring konkur- rencebrugen med afsæt i mit kendskab til børnegruppen og børnenes udviklingssta- dium og hensyntagen til deres behov. Jeg ved, at konkurrence kan være en fantas- tisk motivation og give sjove oplevelser, men kun, når jeg anvender konkurrence- midlet med udvikling og glæde for øjet

Flotte ord og flotte løfter, men samtidig også noget der kommer til at stille krav til alle os der arbejder med børn og unge i og omkring fodbolden i Danmark (fx trænere, klubledere, fodboldpædagoger etc.). Vi kommer alle til at arbejde med at inddrage børn på forskellige niveauer og til at differentiere vores træning og fodbold tilbud på en måde, så alle børn, der vil spille fodbold, får lige muligheder.

For klubberne stiller det yderligere krav til at sikre kompetente og uddannede trænere til alle børn, at sikre lige adgang til klubbens faciliteter og materialer.

Børn har ret til, at de ansvarlige voksne hjælper børn til at tro på sig selv, hjælper deres karaktertræk som livsmod. Opdragelse handler ikke kun om adfærdsregulering og disciplinering, men i allerhøjeste grad også om karakterdannelse som udvikles i et fællesskab med tydelige normer og struktur, som børn har ret til, at de voksne, der organiserer børnefodbold, påtager sig ansvaret for.

Fremtidens unge skal dyrke fodbolden på flere arenaer

I strategien prøver DBU også at sætte sig i spillernes sted og kigger 360 grader rundt og noterer fire steder, hvor de kan dyrke fodbolden. DBU definere fire nedenstående arenaer, hvor spilleren kan udøve sin fodbold:

  • Kamp: Her tænkes på kampe i formelt klubregi
  • Træning: Her tænkes på formel træning i klubregi
  • Skole+: Her tænkes på organiseret fodboldaktiviteter i primært skole og SFO 
  • Fritid: Her tænkes på alle, såvel organiseret som uorganiseret, fodboldaktiviteter i fritiden

I arenaen ”Kamp” drejer sig sig først og fremmest om at sikre passende kamptilbud til alle og at selve kampmiljøet bliver med udvikling og fastholdelse frem for resultat for øje.

I arenaen ”Træning” drejer det sig om at sikre et passende træningstilbud til alle – under løftet om at alle har ret til god træning ud fra det niveau den enkelte spiller er på og at det sker i et træningsmiljø med udvikling og fastholdelse for øje.

I den sammenhæng introducere DBU begrebet “2+1+1” som lyder som en spændende idé. Idéen går ud på at DBU anbefaler, at alle klubber i Danmark med børnefodbold tilbyder alle deres børnespillere et træningstilbud ud fra 2+1+1 modellen.

  • 2 holdtræninger på eget hold, som danner grundlag for at blive tilbudt de andre træningstilbud.
  • +1 træning på tværs af hold, køn, alder, niveau og/eller klub. Det kan være en særlig tekniktræning, det kan være en samarbejdstræning med andre klubber i området eller det kan være en anden form for specialtræning.
  • Den første +1 er ikke nødvendigvis noget, klubben selv tilbyder, men den skal sikre, at det er et tilbud for alle klubbens spillere, som måtte have lyst til at træne mere end de 2 almindelige træninger med eget hold. Det kan evt. ske gennem ansættelsen af en ”klyngetræner”, som står for afviklingen af ekstratræning for spillerne fra en række klubber.
  • +1 træning på børnenes præmisser. Den anden +1 træning skal være tilbudt og muliggjort af voksne, men skal foregå på børnenes helt egne præmisser uden voksenindblanding. Mere konkret kan det være, at en bane i klubben er åbnet og fyldt op med materialer af forskellig art. Der kan være sat forskellige banetyper op (små mål, større mål, 4 mål på en bane, pannabaner osv.), men herfra er det op til børnene selv at spille, lege og eksperimentere med bolden – uden at de voksne blander sig undervejs.

I arenaen ”Skole+” drejer det sig om at dyrke bevægelses udvikling og fodbold i både skole og børnehave. Have beskrevne fordbold forløb til idrætsundervisningen – og bruge de lange dage i skole og især SFO til at dyrke mere relevant bevægelse og fodbold i SFO timerne.

I arenaen ”Fritid” drejer det sig om at understøtte børn og unge i at få flere selvorganiserede fodboldtimer. Det er afgørende for ikke bare børnefodbolden men for hele dansk fodbold, at der gives mulighed for, at der kan komme flere selvorganiserede fodboldtimer i hverdagen for danske børn. Én mulighed er den beskrevne. under 2+1+1 i klubregi, hvor klubben stiller faciliteter og udstyr til rådighed, men det er i høj grad også noget, der skal løftes uden for klubberne. Der skal arbejdes for flere og bedre fodboldfaciliteter i byområder, ligesom det vil være oplagt at tænke ind i en app-løsning, hvor børnene kan arrangere at mødes, kan konkurrere mod hinanden i forskellige aktiviteter og kan uploade videoer af tricks, jongleringer, mål osv. En slags interaktiv fodboldplatform for selvorganiseret fodbold.

Fodboldtrænere spiller en nøglerolle i fremtidens børnefodbold

DBU anbefaler, at alle klubber sikrer sig, at der på hver årgang i klubben er mindst en træ- ner, som er uddannet børnefodboldtræner. En uddannet træner sikrer kvaliteten af det indhold, spillerne tilbydes. Desuden anbefaler vi, at der sikres minimum 1 træner pr. 8 spillere, så træningen kan opdeles i mindre grupper. Det sikrer, at alle børn bliver set og hørt og har kontakt med en voksen undervejs i træningen. Det handler om nærvær i mødet med barnet.

“Mindst 1 uddannet træner pr. årgang, og mindst 1 træner pr. 8 spillere!”

Udover et fokus på trænere har DBU defineret 6 lokomotiver der skal være med til at ‘trække’ den nye strategi mod at vi bliver #1 på området for børnefodbold. De 6 lokomotiver er:

  • Uddanne flere trænere med C-licens samt eksperter i børnetræning
  • Øge antallet af børneudviklingstrænere i klubberne
  • Kvalitetssikring af klubber
  • Opdatering og udvikling af ny ATK (aldersrelateret træningskoncept)
  • Etablere samarbejde med potentielle kommuner om mere bevægelse i skole/SFO
  • Udvikling af fodboldfestivals

Vil du læse mere om DBUs nye strategi for dansk børnefodbold – kan du finde den på nedenstående link:

https://www.dbu.dk/media/18738/020221_strategi_rapport_boernefodbold_final_x.pdf?fbclid=IwAR2NGNOcIUVtT7qTRrpEMS3-dfh4rZ72K6Q40LwRU25aW3Fv5pliNYvhZQg

Kender du til nogle af de tiltag som er nævnt i den nye strategi – eller har du allerede erfaringer med noget lignende fra din klub og træning – så smid en kommentar herunder og del gerne med alle os andre her på bloggen.