Basis tips til den gode afslutning

Har I nogen sinde tabt en kamp til et dårligere hold?

Har I nogen siden tabt en kamp med bare et enkelt sølle mål?

Hvis svaret er ja (og det er det helt sikkert for mig selv) så kunne forklaringen være at jeres angribere mangler det sidste i at få de afgørende afslutninger sat ind.

Vi havde i flere sæsoner problemer med at få scoret de mål som vores spil egentlig berettiget til. Derfor kommer her mine egne erfaringer på hvad der bl.a. fik vendt vores spil fra måltørke til målrig. Og fodbold er bare så meget sjovere når der scores mål.

Lad os starte med nogle basis afslutnings tips.

Hvis du ønsker at dine spillere skal forstå hvordan de afslutter ordentlig må du først og fremmest tydeligt forklare dem disse basis tips.

Basis tips til bedre afslutninger for dine spillere:

1 Se på målmandens placering og position i målet. Er der nogle huller i målet som du kan afslutte mod? (Husk også jo højere målmænd jo længere reaktionstid har de mod de flade afslutninger i siden af målet).

2 Dine spillere skal beslutte sig for hvilken slags afslutning og skudteknik de skal bruge. Skal det være inderside afslutning for at få den mest præcise afslutning – mens en afslutning med vrist (snørebånd)giver større kraft i afslutningen.

3 Du skal sikre dig at dine spillere placere deres støtteben ved siden af bolden når der skal afsluttes.

4 Hold hovedet nede og hold øjnene på bolden når der afsluttes – så du undgår at bolden går over mål på afslutningen (hellere ramme målet end en ukontrolleret afslutning med masser af kraft)

5 Hold kroppen over bolden og ram bolden dens centrum / ekvator (lig evt bolden tilrette så de yngste spillere har et tydeligt mærke på bolden der hvor de skal træffe den med foden).

Forklar disse 5 trin for dine spillere, når de har styr på den generelle sparketeknik og gang efter gang kan se at de rammer målet, så skrues der op for kraften i afslutningerne og i teknikken omkring timing i træf på bolden.