Kender du følelsen af at dine spillere ikke udvikler sig helt som du ønsker og spilet ikke rigtig forbedres i kamp – på trods af at du bruger både tid og kræfter på at forberede nye spændende øvelser til hver træning ?
Hvis du gør er der typisk nogle simple årsager til at det ikke gør som du ønsker.
1. Du arbejder med de forkerte øvelser til træning (hint: her får du brug for at vide hvad du rent faktisk vil træne)
2. Du overser som træner de fokuspunkter som der er i dine øvelser, der skal sikre udviklingen hos dine spillere.
I det første tilfælde er løsningen ret let. Drop de øvelser du ikke synes virker for dig og dine spillere. Der er masser af gode øvelser og småspil tilgængelig så ingen grund til at hænge fast i nogle der bare ikke fungere for jer. Faktisk er der så mange øvelser at det svære ikke er at finde en øvelse men at finde øvelser og spil der træner det du ønsker…. og ja det er så her at det kræver at du inden du leder efter øvelser har en plan for hvad det er du vil træne.
I det andet tilfælde er udfordringen ikke at være så fokuseret på øvelse at der ikke er overskud til at holde fokus på de fokus punkter der er i øvelsen og dermed det som vi gerne vil have udviklet hos spillerne i øvelsen eller spillet.
Hvorfor er øvelsens fokus punkter så vigtige ?
Det er fordi at det er disse fokus punkter der bryder øvelsen eller spillet ned i mindre læringselementer der tilsammen flytter færdighederne hos dine spillere frem mod at kunne beherske de nødvendige færdigheder. Kortlagt lærings byggesten der når de sættes rigtig sammen skaber synlig udvikling.
En del øvelser og spil giver mulighed for flere forskellige typer af fokus. Er fokus på at gøre noget med bolden (VI har bolden) eller ønsker vi at holde fokus på det defensive (DE har bolden) eller er fokus at arbejde med spillernes egne tekniske værktøjskasse (JEG har bolden)?
Det er ikke umuligt at have fokus på mere end en ting i en øvelse eller et spil, men igen kræver det at du som fodboldtræner er bevidst om HVAD det er du gerne vil træne netop lige nu i denne situation.
Så læringen for mig har været. Min træning af fodboldspillere bliver meget mere effektiv og udviklende når jeg følger denne plan.
1. Fastsæt en spillestil. Ud fra spillerne i truppen definere vi en spillestil. Det behøver ikke være vildt avanceret men nogle tanker om hvordan vi ønsker at spille vores kampe ud fra hvad vi er gode til og hvor vi har vores svagheder.
2. Lav en række træningstemaer over sæsonnen. Når vi ved HVORDAN vi gerne vil spille kan vi lettere bestemme HVAD der skal trænes. Husk at det er vigtigt at komme rundt om de aldersrelevante udviklingsmål i de yngste årgange – men selv her kan dette også trænes spil-relevant når vi har en plan for HVORDAN vi kunne tænke os at bruge de forskellige færdigheder i kamp. Og husk her er kamp tænkt som udvikling og ikke resultat – det er en trænings mulighed for os til at afprøve de tinge vi øver os på i den ugentlige træning.
3. Udvælge relevante øvelser og spil i det enkelte tema. Kig din øvelsesbank igennem og find øvelser der indeholder fokus elementer på netop det du ønsker at træne i jeres tema. Sørg for at træningerne bliver både med formelle øvelser med teknik og forståelse i højsædet og mere funktionelt træning hvor det samme fokus overføres i småspil der er tilpasset så situationer med det du ønsker at træne opstår meget oftere end i et almindeligt spil på to mål. Husk endelig gerne at fortælle dine spillere HVORFOR vi træner netop denne øvelse så de kan sætte det ind i en sammenhæng til de kommende fodboldkampe.
Hvis vi som trænere arbejder med vores planlægning af træning på denne måde skaber vi et stærkt udgangspunkt for udvikling af vores spillere (individuelt) og truppen (relationelt).
Endelig skal det siges at en plan er ikke lov. En god træner ved hvornår der opstår muligheder eller situationer under træningen hvor vi som trup kan få mere ud af træningen ved at afvige lidt fra vores plan … og så gør vi det !
Lad os tage et eksempel. En simpel drible øvelse hvor spillerne skal drible i en stjerneformet bane.
Leave a Reply