Jeg tilhører den type ungdomstrænere der ønsker at varme op med bold. Jeg tror på at temaet for træningen starter allerede under opvarmningen og at det er et vigtigt element i at spillerne får så mange boldberøringer som muligt hver gang de træner eller spiller kamp.
Mange trænere husker opvarmingen fra egen barndom som noget der skulle overståes inden der kunne spilles fodbold.
Måske er det derfor at opvarming til træninger før kamp stadig får lidt mindre opmærksomhed end de efterfølgende øvelser og spil.
Udover at varme kroppen op så spillere kan yde det bedste i de efterfølgende spil er der andre fordele vi kan få ud af opvarmningen.
Arbejde med fysiskteæning og stabilitetsøvelser – udnyt muligheden med alle spillere samlet til at lave stabilitetsøvelser for core og de store muskalgrupper (specielt egnet for spillere i voksealder) – se evt FIFA 11 for inspiration.
Arbejde med motorik og fodboldkoordination. Ingen grund til bare at løbe når vi kan bruge opvarmningen til at arbejde med fodboldrelaterede bevægelser og motorik – meget gerne med en bold til hver spiller så der kommer masser af berøringer.
Klar – fysisk og mentalt. Endelig skal opvarmningen gøre spillerne klar til træningen og bør derfor have en stigende intensitet. Men vigtigt at spillerne efter en opvarmning er “klar” og ikke “færdig”.
Her er et bud på en opvarmning vi bruger til vores U14 pige trup.
Leave a Reply