Øvelse – Førsteberøring med offensiv fod

Fodboldtræning - Førsteberøring med offensiv fod

Denne øvelse egner sig også rigtig fint til opvarmning med bold – for på den måde at udnytte tiden til at træne eller vedligeholde spillernes teknik omkring førsteberøringer.

Der opstilles trekanter hvor afstanden mellem keglerne er ca. 20 meter – har du flade kegler kan det anbefales så du undgår hoppende bolde hvis der spilles hen over keglerne. Placer 4 spillere i hver trekant – med to spillere ved den kegle hvor bolden starter.

Træningsøvelse - Førsteberøring med offensiv fod

Førsteberøringer med offensiv fod

Boldmodtager starter ved kegle, inden boldmodtagelse løbes lidt baglæns, og der ”åbnes” op, så bolden kan modtages med fjerneste (offensive) fod. Bolden spille i rummet mellem spiller og keglen.

Når bolden modtages laves der en retningsbestemt førsteberøring forbi keglen (modstanderen) og afleveres til næste spiller på anden berøringen. 

Baglens-løbet for den spiller der skal modtage bolden skal foretage lige før afleveringen falder. Når man har afleveret, løber spilleren til næste kegle. 

Øvelsen køres begge veje rundt i trekanten så førsteberøringer med både højre og venstre fod trænes.

Se øvelsen udført i videoen herunder:

Fokus i træningsøvelse førsteberøring med offensiv fod: 

  • Korrekt teknik i Førsteberøring – skal være inderside med offensiv fod
  • Spil til offensive fod (foran) – stil krav til spilleren der afleverer
  • Kvalitet (og senere tempo) i pasninger – gør din medspiller god med en god pasning

Progression i træningsøvelse førsteberøring med offensiv fod:

  • Arbejde med at spillerne skal vende retning på trænerens ‘råb’ uden at lade øvelsen gå i stå
  • Lav øvelsen som en stafet imellem de forskellige trekanter hvor alle skal 2 runder igennem og tilbage på sin egen kegle før man er færdig.