Fodboldøvelse – Drible og vendebane U9, U10, U11, U12

Drible vendebane med afslutninger

Denne øvelse er et eksempel på hvordan man kan arbejde med spillernes teknik omkring vendinger, driblinger og afslutninger –  og give dine spillere mulighed for at fordybe sige i teknisk træning, der vil gøre dem til bedre fodboldspillere.

Du finder nederst på siden et link hvor du kan downloade øvelse og sætte den i din mappe til næste gang du planlægger din fodboldtræning.

Drible og vendebane med afslutning – teknik

Føre bolden i små rum, søge mod mål og afslutning

Aldersgruppe:  U8, U9, U10, U11, U12

Varighed:  Øvelsen kan kører i ca. 15 min og kan stoppes undervejs for at give instrukser og justere på drible- og vende regler for spillerne.

Øvelses beskrivelse:

I denne øvelse trænes der driblinger, vendinger, finter og afslutninger. Der skal dribles imellem kegle toppe, hvor spillerne skal finde en rute / bane mellem keglerne. Der er INGEN fast rute gennem banen.

Drible vendebane med afslutninger

A)Spillerne placeres med deres bold udenfor en labyrint af kegletoppe

B)På signal dribler de ind i labyrinten

C)Spilleren finder selv en rute gennem labyrinter – og udvælger kegler hvor de laver retningsskift og vendinger

D)Efter 5 vendinger skal der afsluttes i et af målene

E)Der trænes i afslutninger der løftes fra jorden

F)Herefter dribler man tilbage i banen og starter forfra.

Afslutningen kan være langs jorden (for de yngste) og kravet til de lidt ældre at afslutningen skal løftes fra jorden.

Der kan opstå kaos og forvirring når flere spillere dribler i banen på samme tid, og den enkelte spillers driblinger og vendinger distraheres i løbebanerne, når de møder medspillere på samme rute. Det kræver observation og beslutninger af den enkelte spiller.

Øvelsens element af kaos og frihed er netop tiltænkt at træne spillerne evne til at tænke kreativt og finde nye løsninger med bolden.

 

Fokuspunkter:

  • Spillerne bruger deres egen fantasi, og forsøger med forskellige finter og vendinger konstant at udfordre sig selv.
  • Holde bolden HELT TÆT ved fødderne når der dribles i labyrinten
  • Boldkontrol ved vendinger
  • Observation og orientering ift hvor de andre spillere er i labyrinten og hvor der er plads til at drible
  • Kvalitet i afslutning – løftet fra jorden, oppe i målet, i siden af målet

 

Se øvelsen på YouTube

Herunder kan du se en video gennemgang af øvelsen.

[[HER KOMMER DER VIDEO AF ØVELSEN SNART]]

 

HUSK – at gå på YouTube og abonner på Coach Tips kanalen så du ikke går glip nye videoer på kanalen.

 

Progression:

Variation af træningsøvelse:

  • Spillerne skal træne både højre og venstre ben at drible med
  • Spillerne skal træne både højre og venstre ben at vende med
  • Spillerne skal træne både højre og venstre ben at afslutte med
  • Spillerne skal træne forskellige finter ved hver kegle

Gør øvelsen lettere:

  • Der vendes og fintes ikke mellem keglerne, men spillerne skal bare drible rundt imellem kegler og undgå at ramme dem og de andre spillere

Gør øvelsen sværere:

  • Bed spillerne om at øge hastigheden på deres drible rute
  • Stil krav til afslutninger (evt afgræns målet så der kun kan scores oppe i målet og ude i siderne)

 

Opsætning:

  • Drible og vendebanen laves som et kvadratisk område med masser af kegler
  • På hver side af labyrinten sættes et mål (man kan også nøjes med 2 mål)
  • Der kan sættes en markeringskegle som angiver afstanden hvorfra der skal afsluttes / skydes på mål

Materialer:  (pr. 6-8 spillere)

  • 2-4 mål der placeres på siderne af drible labyrinten
  • Masser af kegletoppe (35-40 stk) – gerne i forskellige farver
  • 1 bold per spiller

 

Fodboldfærdigheder:

Teknisk / Taktisk færdigheder:

  • Driblinger
  • Vendinger
  • Finter
  • Afslutninger

Fysiske færdigheder:

  • Koordination og motorik
  • Hurtige fødder

Mentale færdigheder

  • Parathed
  • Fokusering

Social / Holdspil

  • Orientering og observation

 

Download øvelsen:

Her kan du hente og printe øvelsen. Klik på linket herunder:

 

 

 

Fodboldøvelse_drible_vendebane_med_afslutninger_C005-00

 

Jeg håber du har fået god inspiration til at arbejde med driblinger, vendinger og finter med dine spillere.

Og husk at abonnere på Coach Tips YouTube-kanalen, så du ikke går glip af flere gode tips til din træning.

 

God træning derude på banerne.